Tekst: Bjarki Haraldsson

Foto: Tonni Norslev   

 

Weekenden 25.-27. marts blev der afholdt seminar med Hanshi Mady, 9. dan i Isshinryu. Seminaret var fordelt på 3 dage, med mulighed for enten at melde sig til hele seminaret eller kun til de enkelte dage. Der var deltagere fra mange forskellige klubber og stilarter, f.eks. var nogle af deltagerne kommet fra Canada, Storbritannien, Tyskland og Rumænien, til Denmark for at deltage i seminariet. Det var glædeligt at se så stor opbakning til seminaret, også fra klubberne i Denmark.
Seminaret er et produkt af flere års samarbejde mellem Joshinkan Isshinryu, Shingoryu og Bushinkan i organsationen Joshinkan Isshinryu Karate Jutsu Renmei som spreder sig over flere eurpæiske lande.  Hovedarrangør af arrangementet var Haslev Karate Skole – Bushinkan v/Martin Frederiksen Sensei.

Om fredagen trænede brun- og sortbælte i Joshinkan Isshinryu Hombu dojo på Hornevej på Amager. Mange klubber og stilarter blev repræsenteret ved træningen, som havde fokus omkring Seisan og Naihanchi Kata og bunkai fra disse kata’er. Træningen varede 1½ time med fælles spisning bagefter.

brunsort-imp-imp

naihanchi-imp-imp

Hanshi Mady med Naihanchi bunkai

Lørdag og søndag foregik i Haslev, på Nordskovsskolen, hvor Haslev Karate skole V/Martin stod for arrangementet.
Lørdagstræningen startede kl. 10 på traditionel vis, at alle tilmeldte, over 100 deltagere, bukkede ind til Hanshi Mady. Derefter blev holdet delt op i tre mindre grupper, som skulle træne fra 10-12. Børnene (fra 8 – 13 år) trænede under Hansi Mady, med kampteknikker fra kl. 10 – 11 og selvforsvar fra kl. 11 – 12. Her sluttede træningen for børnene.

martin-imp-imp

børne3-imp-imp

børne2-imp-imp

børne1-imp-imp

 

atemi-imp-imp

låse-imp-imp

mads-imp-imp
Hos de voksne trænede kyu-grader, op til 3. kyu, under Sensei Lars F. Andersen, fra kl. 10 – 11. Emnet var selvforsvar inspireret af bunkai. Samtidigt trænede + 3. kyu og dan-grader Sensei Mads Nørby i stående låse fra bunkai.
Efterfølgende session, fra kl. 11 – 12, byttede Sensei Andersen og Sensei Nørby grupper, således at under 3. kyu blev introduceret til låse af Sensei Nørby, og + 3. kyu og dan-grader trænede under Sensei Lars F. Andersen. Her underviste Sensei Lars i Sunsu kata, som er en af de mest krævende kata i Isshinryu. Lars introducerede en utraditionel måde at undervise i kata på. I stedet for at lære kata’en fra den ene ende til den anden, blev den delt op i tre sektioner. Disse sektioner blev vist og forklaret, og derefter indøvet. Til sidst viste Sensei Lars kata’en i sin helhed, og kommenterede undervejs, hvor de forskellige sektioner vi havde gennemgået startede. Ved at bruge denne måde i undervisningen kan eleverne få trænet alle dele af kata’en på lige fod, fremfor at blive bedre i den første del af kata’en, grundet at den del bliver trænet mest.

sunsu1-imp-imp

sunsu2-imp-imp
Efter fælles foto var der frokost fra kl. 12-13, her havde arrangørerne sørget for muligheden for at købe forplejninger, sandwich, frugt, sodavand, kaffe og kager.

gruppe-imp

Træningen efter frokost, fra kl. 13 – 14.30, stod på kumite træning ledet af Hanshi Mady. Denne session havde fokus på benarbejde og at angribe modstanderens ben. Forskellige kombinationer af lårspark, både til inderlåret og til yderlåret, blev trænet. Sessionen sluttede med at deltagerne kæmpede ca. otte 30 sekunders kampe med en ny modstander hver gang, så der var rig mulighed for at afprøve teknikerne og kombinationerne mod forskellige typer af kæmpere. Under træningen viste Hanshi Mady sit store engagement til denne del af vores sport og delte ud af sine erfaringer, erfaringer han har gjort sig ved at træne kæmpere i forskellige regi, fra K-1 til MMA. Yderligere snakkede han meget om egen tilgang til sporten, især kampdelen, at teknikerne skulle være simple, hurtige og effektive.

trine-imp-imp

mady1-imp-imp

 

smask-imp-imp

kamp-imp-imp
Herefter var der en kærkommen pause på 30 min.

Dagens sidst session bestod af selvforsvars tekniker – hentet fra forskellige Isshinryu kata og bunkai, her lagde Hanshi Mady stor vægt på at det var unødvendigt at opfinde nye bevægelser og teknikker, hvor de allerede findes i bunkai’en. Og mange af bevægelserne blev hentet fra basis teknikerne. Og igen skulle teknikerne være simple, hurtige og fremfor alt effektive, da man ikke får sølv for at blive slået ned . I løbet af sessionen fald der mange anekdoter fra Hansi Mady, omkring anvendelse af forskellige teknikker, ofte i tilspidsede situationer.
Dagens træning sluttede med at Hanshi Mady og de øvrige instruktører stillede sig til rådighed, for at svare på de spørgsmål, som deltagerne evt. havde. Alle blev opfordret til at stille spørgsmål inden for de mange facetter af sporten, herunder kampdelen – fuldkontakt karate, kata og historie.
Dagen sluttede med fælles spisning på en nærliggende restaurant.

Søndagens træning startede, som dagen før kl. 10, med at deltagerne bukkede ind til Hanshi Mady og de øvrige instruktører. Antallet af deltagere var faldet lidt i forhold til lørdagen, men kvaliteten af træningen var stadig helt i top.
Efter en yoga inspireret opvarmning af Sensei Lars, hvor kropskernen og lårene (som var ømme fra lørdagens træning) blev varmet særdeles godt op, blev dagens første session indledt. Her på seminarets anden dag var der igen kampteknikker på programmet, men nu var fokus på ubalanceringer af modstanderen, efterfulgt af diverse angrebsteknikker, tekniker så som hiza geri, mawasi geri og/eller ben fejning. I den senere halv del af sessionen var der igen fokus på lårspark. Sessionen afsluttede, som kumitesessionen fra dagen før, med adskillige 30 sekunders kampe mod forskellige modstandere. Her var der mulighed for at afprøve de nye teknikker i kampsituationer, mod vidt forskellige typer kæmpere.

tonnic-imp-imp

tyskere-imp-imp
Den sidste del af seminaret var en såkaldt ’open class’ hvor der var muligt at blive under vist af Hanshi Mady i selvforsvars tekniker, eller at arbejde med selvvalgte emner med mulighed for hjælp fra de øvrige underviser fra seminaret. Igen hentede Hanshi Mady de teknikker han underviste i, fra kihon og bunkai. De fleste teknikker bestod i at kontrollere modstanderen efter evt. angreb. Forskellige låse og manipulationsteknikker, med afsat i menneskets anatomi, blev anvendt til at føre modstanderen ned på gulvet og pasificeret. Alle teknikkerne i sessionen, udspringer fra forskellige Isshinryu kata, og Hanshi Mady viste, til at starte med, hvordan teknikerne ser ud i kata’erne og derefter blev de introduceret som selvforsvarsteknikker.

selvforsvar-imp-imp

Efter dagens træning, var der mulighed for at købe forplejninger til meget fordelagtige priser, som så kunne nydes ude i solskinnet, hvor der blev reflekteret over weekendens træning. Der var en træt, men en tilfreds flok, der tog afsked med hinanden søndag eftermiddag i Haslev.