Stavanger/Norge den 6. april 2019

Redaktionen Preben Nielsen

Norge stablede et forrygende EM på benene. Afviklet på 6 arealer i Stavanger idrettshall med start kl. 0900. Danmark stillede med 8 JKA fightere samt Zvonko Maric som dommer og landstræner Preben Nielsen som coach.  

Første mand på gulvet var Jost Rasmussen i herre senior kata. Jost tabte med flagene 3-1 til Arnold Chep fra Monaco. Tauhid Bukhari i junior herre kata mødte Fabio Rocha fra Portugal. Tauhid udførte en flot kata med det resultat at begge deltagere fik 2 flag hver. Desværre for Tauhid valgte Sushin den portugisiske deltager.

 Sif Rasmussen, Kira Kruse og Naya Sinvani stillede alle op i junior kvinde kata. Alle 3 udførte nogle flotte kataer, men det høje niveau bliver her meget tydeligt idet alle 3 ikke gik videre fra deres første runde. Naya tabte med flagene 3-1 til den senere sølvvinder; Diana Ananeva fra Rusland. Kira tabte med 3-1 til Liane Chircop fra Malta. Og Sif tabte 4-0 til den tidligere europamester Moa Scher fra Sverige.

 Efter frokost pausen gik kumite kampene i gang. I Senior herre kumite mødte Jost Rasmussen i første kamp Alistair Bevan fra England. Jost vandt efter en omkamp. Jost tabte næste runde til Dustin Deissler fra Tyskland.

 I junior herre kumite vandt Philip Markussen første kamp over Francesco Rizzuti fra Italien. Philip tabte i anden runde mod den senere europamester, Dmitry Didenko fra Rusland. Europamesteren fra 2018 Noor Kanamat mødte i første runde Martin Hana fra Tjekkiet. Noor nåede aldrig at komme rigtigt i gang. Og da tjekken fik tildelt en scoring med 2 sekunder tilbage af kampen var der ikke meget at gøre.

 Sif Rasmussen mødte i junior kvinde kumite Diana Rabih fra Sverige som hun tabte til. I senior kvinde kumite mødte Sofia Kanamat i første kamp Sarah Adjali fra England. Sofia scorede 2 wazari og vandt kampen før tid. I anden kamp var det Mahassen Jaffal fra Tyskland som stod på menuen. Igen blev kampen afgjort før tid på 2 wazari til Sofia.

I kvartfinalen mødte Sofia hjemmebane kæmperen Janette Hansen fra Norge. Det blev et tæt opgør og en meget hård kamp. De kæmpede første kamp uafgjort med en wazari hver. Et stykke inde i den nye kamp blev Sofia ramt meget hårdt på kæben. Med mistanke om en fraktur på kæben kunne Sofia ikke fortsætte kampen. Den norske deltager blev diskvalificeret for hård kontakt. Sofia kunne dog ikke kæmpe semifinalen senere på dagen og måtte derfor tage til takke med en 3. plads.

Danmark blev i junior herre hold kumite repræsenteret af Tauhid, Philip og Noor. Første kamp var mod England. Tauhid var første kæmper og han indledte med et superflot Ippon lidt inde i kampen. Noor var vores anden mand. Noor scorede 2 wazari og hermed var England besejret. Philip der i sin indledende kamp havde fået en lille flænge i det eneøjenlåg fik til opgave at passe på sig selv i en ubetydelig kamp. Englænderen scorede  2 wazari.

 I semifinalen stod kampen mod Rusland. Tauhid tabte første kamp med 2 wazari. Noor scorede et flot Ippon i sin kamp, så hvis Philip kunne holde kampen uafgjort ville Danmark gå i finalen. Philips modstander scorede desværre ippon på en flot nedtagning efterfulgt af en scoring. 2-1 til Rusland som også vandt finalen senere på dagen. Endnu en flot bronzemedalje til de danske deltagere. 

 

Resultatliste   

Klik her