Interview Frederikke Bjerring – En fortælling om hjernerystelse

Hjernerystelse kan føre til senere hjerneskade

Af Jesper Fjeldgaard Andersen

Foto:  Ege_foto

KarateNews har i en tidligere række artikler haft fokus på hjernerystelse i kampsport. I den forbindelse har vi været i kontakt med flere karateudøvere, som har oplevet komplikationer efter at have pådraget sig en hjernerystelse. De færreste er klar over, at der kan opstå alvorlige følgeskader i hjernen som følge af selv en lille hjernerystelse f.eks. efter et slag/spark mod hovedet.

Vi ønsker i samarbejde med udøverne, at skabe opmærksomhed om fænomenet således at udøvere, forældre, klubber, stævnearrangører og forbund på forsvarlig vis skaber nogle rammer, som gør det betryggende at træne og konkurrere i kampsport, hvor der er risiko for, at man bliver ramt i hovedet.

 

Frederikke Bjerring

Vi lægger ud med et interview med Frederikke Bjerring, som lider af eftervirkninger af et spark til tindingen, som hun pådrog sig under opvarmning til en kata-konkurrence ved et stævne i Holstebro afholdt af Dansk Karate Forbund den 23. marts 2018.

Frederikke Bjerring er 20 år og har trænet karate i 12 år.

Speciale: Udøver på katalandsholdet under Dansk Karate Forbund.

Ugentlig træning: 5 x karatetræning og 2 x styrketræning.

Klub: Itosu-Kai Karate Dragør

Træner: Tejs Damkjær

Kan du beskrive, hvordan du pådrog dig en hjernerystelse? 

Det skete under opvarmning til finalen i holdkata ved DM i Holsterbro. Da vi øvede bunkai fik jeg et spark til tindingen, der uheldigvis ramte hårdere end tiltænkt.

Hvordan følte du hjernerystelsen (hovedpine, kvalme, svimmelhed mv.)?

I kraft af at det skete under opvarmningen, var der dårligt tid til at reagere, da vi skulle på gulvet og præstere kort tid efter. Jeg mærkede dog, at sparkede kunne mærkes længere tid end normalt, og jeg markerede lige 2 minutters pause til mine holdkammerater.

Det var desværre først flere dage efter, jeg rigtig mærkede opfanget af skaden, og tænkte det højst sandsynligt var en hjernerystelse.

Hvordan reagerede dine træningskammerater, din træner, stævnelæge og stævnearrangør da det skete?

Min holdkammerater og træner, Tejs Damkjær, spurgte, om jeg var okay, eller om jeg havde brug for yderligere pause, men da tiden var knap måtte vi bare fortsætte.
Da jeg ikke selv reagerede særligt på hjernerystelsen, var det slet ikke på tale, at der kunne være tale om en hjernerystelse, hvorfor jeg ikke opsøgte stævnelæge eller stævnearrangør.

Hvilken førstehjælp modtog du efter hjernerystelsen? 

Jeg modtog ikke førstehjælp, da vi ikke var klar over det var en hjernerystelse – vi mistænkte det ikke engang. Det var først efter en uge, at jeg selv opsøgte min læge.

Gennemførte du stævnet og hvordan havde du det under og efter stævnet?

Jeg gennemførte stævnet, og bemærkede godt en dunkende hovedpine. Det var dog ikke noget, jeg specielt lagde mærke til, da hovedpine tit følger med udførelsen af bunkai.
Jeg havde deltaget i 3 katapuljer dagen før (hold, U21 og Senior Kata), samt 2 kumite puljer (-61 kg U21 og Senior) forinden finalen, så det undrede mig ikke, at jeg havde hovedpine. 

Blev du kontaktet af stævnelæge, stævnearrangør, landstræner, forbund efter stævnet?

Da landsholdstræneren samtidig er min klubtræner, var han meget inde over hele forløbet.

Hvordan er din situation nu? 

Jeg kæmper stadig meget med hovedpine – heldigvis ikke på daglig basis længere! Jeg oplever det primært, når jeg træner med høj intensitet eller når ikke spiser ordentligt. Jeg er specielt opmærksomhed på mit kulhydratindtag, for at mindske hovedpinen og ubehaget.
Ligeledes, kan jeg mærke forskel på min orientering under kata, især under 180 og 360 graders vendinger. Jeg bliver hurtigere konfus og svimmel.

Hvordan har din træner, klub, landstræner og forbund håndteret sagen efterfølgende? 

Min træner/landsholdstræner samt klub har taget situationen meget alvorlig, og opfordrede mig til at opsøge læge hurtigst muligt. De har taget hensyn til mig under hver træning, og været meget forstående for de omstændigheder, det har medført. Jeg har ikke haft så meget kontakt med forbundet, men jeg havde en alvorlig samtale med landsholdstræneren om, hvorvidt det var ansvarligt at stille op til Senior EM i maj.

Hvordan føler du at dine omgivelser har haft forståelse for din nuværende situation? 

De har været meget forstående og lyttende, og kun opfordret mig til at sætte tempoet ned og tage pauser fra træningen eller stoppe helt, når jeg blev svimmel og dårlig.

Hvad tænker du der skal til for at beskytte en udøver, der pådrager sig en hjernerystelse?

Jeg mener bestemt, der skal sættes et øget fokus på hjernerystelser samt deres betydning. Dette indebærer information til udøvere, så de lettere selv kan vurdere omfanget af et slag eller spark til hovedet. Det er svært i situationen, at bedømme om det ’blot’ er slaget, eller om der tale om en decideret hjernerystelse. Men hvis kæmperne kender til de mulige konsekvenser ved ikke at tage en hjernerystelse alvorlig fra minuttet den erhverves, kan det måske beskytte udøverne for at forværre deres kommende symptomer. Det er svært at beskytte sig mod en hjernerystelse, men man kan gøre en verden til forskel, hvis man ved, hvordan den skal håndteres – og ikke bare efter stævnet eller træningen er slut.

En af de største fejltagelse jeg gjorde, var at forveksle det med almindelig hovedpine, så jeg fortsatte søndag i højt tempo som coach, og troppede trofast op til træning den følgende uge. Men den største fejltagelse var, at jeg ikke tog den alvorlig, så vi fortsatte og stillede op i finalen. Dette er nok den primære grund til, at skaden nu strækker sig over den 6. måned.

Hvordan har du det i dag? Hvad er dine fremtidsudsigter?

Jeg oplever stadig gener, især efter endt træning eller en lang arbejdsdag. Jeg forsøger, at yde 100 % til træning, og oplever heldigvis ikke tit, at jeg må sætte tempoet ned pga. hovedpine – det hænder dog en gang i mellem. Det er værst, når jeg kommer hjem og får pulsen helt ned, og adrenalinen forlader kroppen.
Enhver hjernerystelse er forskellig, og det er svært at spå fremtidsudsigterne, når det konstant går op og ned. Som med så mange andre symptomer, har jeg gode og dårlige dage. Jeg holder humøret oppe, og håber jeg fortsat mærker forbedring, så jeg i sidste ende, ikke døjer med hovedpine længere.

 

Vil du læse mere om hjernerystelse herunder hvordan du skal forholde dig, hvis du har fået hjernerystelse kan vi anbefale at søge viden på hjernerystelsesforeningens hjemmeside