Tekst og foto: Lars F. Andersen
I begyndelsen af juni var der er igen instruktørtræning i Tokushinryu Kobudo. Det var den 3. træningssamling indenfor en måned. Træningen blev afholdt i Amager Karate Skoles lokaler.
15 instruktøraspiranter deltager så ofte det er muligt i denne træning. Der er tale om en meget dedikeret gruppe. Lige nu deltager instruktører fra Shotokan, Gensei-ryu, Isshinryu, Shin-Go-Ryu, Goju-ryu, Gishi-Karate, Itosu-kai og Jushinryu Ju Jitsu.
Tekko træning i dojo II
Tokushinryu er en stilart udviklet af Tokumura Sensei fra Okinawa. Systemet består af i alt 11 forskellige våben og 11 kata. Til hver kata er et komplet system af bunkai kaldet embusen bunkai, men flere af kataerne kan også laves i det man kalder renzoku bunkai kumite, hvor hele kataen laves på linie mod en modstander. Når man starter med et nyt våben lærer man to kihon som bevæger sig i H form, som flere vil kende som Taikyoku embusen. Tokumura Sensei har trænet Kobudo og Karate siden 1956. Tokumura Sensei træner både Isshinryu Karate og Jundokan Gojuryu
Dagens deltagere
Som det kan ses på billederne bærer man en såkaldt kuro-shiro gi, hvilket direkte oversat betyder sorthvid gi. Dette er en tradition fra Okinawa, men også en praktisk foranstaltning, da mange af våbenene er olierede og ofte også afgiver rust. Dette klarer en sort gi bedre end en hvid.
Der blev ved dette kursus arbejdet i dybden med kihon til henholdsvis bo, sai, tonfa, tekko og tichu. Der blev også arbejdet med Bo tai bo kumite. De mere erfarne arbejde med kataen Moha Gama(en kama kata) samt Tokushinryu Tinbe.
Der arbejdes med kama samt Tinbe- og Rochin.
Følgende blev gradueret under træningen: Kenneth Jørgensen 4. kyu – Tonni Christian Petersen og Lasse Wiberg blev 5. kyu og Susanne Holbek blev 6. kyu. Deltagerne bærer stadig deres bælte fra den budoform de kommer fra.
Lasse og Tonni i gang med Bo Tai Bo Kumite
I august afholdes der på Bornholm en 3. dages intensiv træning. Flere af eleverne blev udtaget til denne tur.
Forfatteren drager dog inden til Okinawa i 10 dage for at træne henholdsvis Karate og Kobudo under både Uechi Sensei og Tokumura Sensei.
Tak til Amager Karate Skole for brug af lokalerne.
Seneste kommentarer