På lørdag den 25. februar holder Erik Holmey sensei 7. dan, på sin 75 års fødselsdag, foredrag om hans mange år i karatedo. Han var en af de første, der startede med at træne Shotokan Karate herhjemme tilbage i 60`erne
Du kan glæde dig til fortællinger om karate i en tid, som var helt speciel. Bl.a. kan du høre om “Karatekrigen” i Danmark, som ryddede forsiderne i de danske aviser.
Undervejs i foredraget vil der blive vist tegninger af den kendte tegner Jørn Nielsen, som har illustreret nogle af Erik senseis mange interessante og spændende oplevelser i et meget langt karateliv.
Erik Holmey sensei træner stadig karate hos gråbælterne i Lyngby og er ærespræsident i Shotogakusha. Erik sensei er også aktiv skuespiller og optræder jævnligt i biroller i danske film. Mange har sikkert set Erik sensei i Matador, hvor han som nazist havde et ublidt møde med tante Møghe.
Alle interesserede er hjertelig velkommen til dette unikke foredrag af én af de første Karate Kaér i Danmark
Lørdag den 25. februar kl. 16.00 – 17.30
Erik sensei fylder denne dag 75 år og vi serverer et lille glas efter foredraget, som afholdes hos SSB Shotokan på:
Idrætsfabrikken
Valdemarsgade 12
1665 København V
GRATIS ADGANG
Arrangør: Shotogakusha
Avisudklip bragt fra Karatehistorie.dk
Seneste kommentarer