En uges træningsophold i England hos den tidligere 9 dobbelte verdens- og europamester i kumite shiai karate sensei Wayne Otto (5. dan), OBE

 

Af Chris Nørskov-Jensen, Taifu shiai Karate, Frederiksværk

 

Ved lidt af en tilfældighed fik jeg i forbindelse med et familiebesøg i Manchester i England mulighed for at gennemgå en uges privat træningsophold hos den tidligere 9 dobbelte verdens- og europamester i shiai kumite karate Wayne Otto, der i dag har sin egen dojo og karateklub – Uechi-Ryu Karate – i Birmingham.

Wayne Otto havde samtidig med, at han sagde ja til at træne mig lagt et stramt program for mit træningsophold, der bl.a. indebar, at jeg skulle deltage i et stort karatestævne ”Central England 15th Open Karate Championships” i Wolverhampton – hvor han på forhånd vidste at flere engelske landsholdskæmpere i kadetrækken ville deltage – dette med henblik på, at han ved selvsyn kunne se, at jeg under kamp forstod at anvende de teknikker, som han forinden ville træne og øve med mig.

Vi ankom til Birmingham torsdag den 30. juni 2011 kl. 14 og tjekkede ind på Holiday Inn midt i centrum. Samtidig underrettede vi Wayne Otto om vores ankomst, og han skrev hurtigt en sms tilbage, at jeg skulle være klar kl. 18, hvor han ville afhente mig på hotellet for at køre til hans dojo for at træne et par timer. Dojoen er i øvrigt anlagt i (skibet af) en nedlagt kirke. 

Efter omklædning indledte han træningen med at udlevere og gennemgå det program, som han havde planlagt for den kommende uge, som bestod i blandet teori og praktik:

 

  • kampscenarier
  • effektive kampteknikker herunder blokeringer 
  • strategier og taktik 
  • reaktion og timing 
  • mental forberedelse, præstationsprøvninger 
  • planlægning af store turneringer
  • nedtagninger og benfejninger

 

Herefter blev træningen indledt med en god gang hård opvarmning og derefter 5 kampe af 3 min. mod hr. Otto, som han senere fortalte mig var med henblik på at finde ud af, hvilken type kæmper jeg var herunder finde ud af mine svagheder og forcer. Jeg har aldrig i mit liv været så mange gange i gulvet på så kort tid og forstår nu, hvorfor han er verdenskendt for bl.a. sine benfejninger. 

 

Den anden lektion gik med at rette på min kampstilling og øve forskellige kampscenarier i meget højt tempo. Det var en meget træt 14-årig dreng fra Danmark, der blev kørt tilbage til hotellet med besked om, at jeg ville blive afhentet næste dag kl. 12.30.

Dag 2 bestod i at indøve og træne forskellige kampteknikker, men mest i at indøve og igen og igen og igen at træne 8 forskellige blokeringsteknikker, som efter Wayne Ottos opfattelse er helt afgørende, at man som karatekæmper kan udføre til perfektion, dels for at beskytte sig selv, dels for at kunne iværksætte og score på et kontraangreb. Hans kampfilosofi er: ”Når jeg angriber, scorer jeg, når modstanderen angriber, scorer jeg”. Jeg lærte virkelig på dag 2, hvor vigtigt det er at kunne blokere modstanderens teknikker og samtidig at blive stående for selv at kunne score point.

Dag 3 bestod som de foregående dage i hård opvarmning og et par efterfølgende ”lette” kampe mod hr. Otto. Herefter gennemgik han og viste forskellige strategier og taktikker under en kamp, bl.a. hvordan man lynhurtigt skal være i stand til at gennemskue sin modstanders svagheder og forcer og udnytte det til egen fordel. 

Jeg skylder her at fortælle, at Wayne Otto er en yderst sympatisk person med begge fødder solidt plantet i jorden, men at han samtidig er en hård og kontant instruktør, og der var ikke tid til pjat af nogen art. Han har en fantastisk humor, og han er uden tvivl en toptunet professionel instruktør og ikke mindst og nok så vigtigt, så forstår han at lære fra sig. Får jeg muligheden igen, vil jeg bestemt gerne tilbage til Birmingham for at træne hos ham. 

Dag 4 var stævnedag i Wolverhampton. Jeg blev (med nogle sommerfugle i maven) afhentet på hotellet kl. 9 af Wayne og kursen blev sammen med 8 andre karatekæmpere fra Waynes klub sat mod Walsall Sportscenter, der ligger ved siden af Universitetet i Wolverhampton. 

 

 Wayne havde på forhånd sørget for, at jeg var tilmeldt, så det formelle var på plads. I min pulje – kadet under 52 kg – var der 25 deltagere heraf to engelske landskæmpere, som jeg i øvrigt tidligere har set til Swedish Karate Open i Malmø, men ikke mødt i kamp,. 

 

Jeg startede min første kamp lidt (meget) nervøst, det er ikke hver dag, man deltager i et stort karatestævne i England og samtidig har Wayne Otto som coach. Den ordinære kamp endte 0-0, men efter et par hurtige gode råd fra Wayne, vandt jeg omkampen 2-1 på Nihon.

Efter den første kamp blev jeg hevet til side af Wayne, der kom med flere gode råd til mig. Det udmøntede sig i, at jeg vandt min anden kamp 6-2. Nu var jeg ”varm” og gik fuld af selvtillid ind til min tredje kamp. Jeg kom ret hurtigt foran 3-1, hvilket afstedkom at min modstander, der var noget større end mig i højde og drøjde, i takt med at tiden gik begyndte at stresse, og han ramte mig to gange hårdt på halsen (struben), der betød, at han blev diskvalificeret, faktisk fik han en shikkaku, men desværre betød det også for mig, da jeg faktisk var hårdt ramt, at stævnelægen besluttede, at jeg ikke måtte fortsætte. Det var jeg selvfølgelig ærgerlig over, da jeg (synes jeg selv) godt kunne have nået finalen. Wayne Otto roste mig for min kampgejst og optræden, men gjorde mig samtidig opmærksom på vigtigheden af at kunne blokere slag og dermed bl.a. passe på sig selv – så fik jeg lige den med på vejen.

Jeg opnåede dog en bronzemedalje, som Wayne sagde til mig, at jeg kunne være meget stolt af, da der var rigtig mange gode kæmpere med i min pulje. I øvrigt vandt to af hans piger guld, en pige fik bronze og to af drengene henholdsvis sølv og bronze, så det var en velfornøjet Wayne Otto, vi kørte med tilbage til Birmingham.

 

 På vej hjem i bilen inviterede Wayne os i øvrigt hjem til ham privat til en lille barbecuefest for at fejre dagens resultater i Wolverhampton og for at hilse på hans kone og kønne datter. Det blev en vældig fornøjelig aften, hvor vi oplevede ham som kok på slap line. Han grillede bl.a. tandoori kylling, der smagte helt fantastisk, og som han havde travl med at fortælle, at han selv havde marineret. Hans kone bemærkede hertil tørt, at vi skulle spørge ham, hvilke ingredienser han havde anvendt, hvortil Wayne hurtigt svarede, at det kunne han desværre ikke oplyse, da det var en marinade med masser af kærlighed og samtidig var en familiehemmelighed. Herefter lå vi alle flade af grin. 

 

 Jeg skylder samtidig at fortælle, at forældrene og karateudøvere i Waynes klub er nogen af de sødeste og rareste mennesker, jeg har mødt. De var utrolig imødekommende, og vi følte os meget velkommen i klubben under opholdet, hvor jeg udover privattræningen også fik lejlighed til at træne med og undervise nogle børnehold, som en gestus fra Waynes side. 

 Dag 5 var fridag, da Wayne mente, at jeg skulle have lejlighed til at restituere efter tre intense træningsdage og en hel dags stævnedeltagelse. Vi benyttede fridagen til at sove længe og til at få set lidt af Birmingham City herunder China Town samt shoppe. Om aftenen inviterede vi Wayne og hans familie ud at spise på indisk restaurant, hvor vi fandt ud af, at han elsker chokolade. 

 

 Dag 6 startede som de øvrige træninger med en omgang (meget) hård opvarmning. Herefter gennemgang af 5 forskellige angrebsteknikker med fokus på Jodan og Chudan spark, der blev øvet og gentaget i en uendelighed, men det er vejen frem pointerede Wayne, bl.a. så reaktion og timing er perfekt. Dagen sluttede med opfølgning på tidligere gennemgåede angrebsteknikker, men særligt blokeringsteknikker.

 Dag 7, der var sidste dag, var fokus sat på nedtagninger og benfejning, og jeg fik forevist og indøvet fem af Waynes mest anvendte og succesfulde benfejninger og nedtagninger. Det ser faktisk ganske let ud, men er i realiteten meget svært at mestre, så det udmønter sig i scoringer på kamparealet. Her ligger uden tvivl rigtig mange timers træninger og venter. Træningen blev afsluttet med, at Wayne minutiøst gennemgik ugens træningsophold herunder, hvad jeg specielt skal arbejde videre med i forsøget på at blive en bedre kæmper.

Efter endt træning inviterede Wayne mig til ”Fight Night” samme aften i klubben kl. 20, hvor 15 sortbælter i alderen 14-20 år hver onsdag satte hinanden stævne og kæmpede indbyrdes. Ved den lejlighed fik jeg i øvrigt rig mulighed for at afprøve de tidligere lærte benfejninger m.v. Det gik faktisk slet ikke så tosset.  

Jeg er nu tilbage i Danmark en kæmpe oplevelse rigere og med en masse teori og erfaring i bagagen, som jeg nu i klubben skal forsøge at arbejde videre med for at kunne forbedre mine teknikker og forhåbentlig blive en bedre kumitekæmper.

Til den interesserede læser kan jeg i øvrigt fortælle, at Wayne Otto er født den 18. maj 1966 i London, og at han først begyndte i en alder af 14 år at dyrke karate i Bow Uechi-Ryu Karate Klub under instruktion af Terry Daly.

I 1982 deltog han i sin første karatekonkurrence, hvor han opnåede en sølvmedalje. Efter at have konkurreret i flere turneringer inden for en relativt kort periode, var det klart for alle, at Wayne Otto var noget særligt. Han udviklede således hurtigt en relation mellem sig selv, og det at ville vinde. 

I 1988 forlod Wayne Otto London for at studere på universitetet i Kent, hvor han I 1992 opnåede en eksamensgrad med hæder i Communications Engineering.

Efter hans guldmedalje i 1992 ved verdensmesterskabet i Spanien, blev han udnævnt til assisterende træner for det britiske og engelske karatelandshold frem til 1996. Han har i de seneste år fungeret som landstræner for det engelske karatelandshold.

Wayne Ottos arsenal af teknikker, blokeringer, forskellige kombinationer af benfejninger og hertil en uomtvistelig stil og tilstedeværelse på kamparealet, gav anledning til, at han bl.a. fik navne som “The Black Shark”, for hans predatorstil, og “Den sorte perle”, og det har sandsynligvis gjort ham til den mest spændende og underholdende karateudøver, som verden indtil videre har set. 

I sin aktive karriere opnåede Wayne Otto bl.a. 9 verdensmesterskaber, 9 europamesterskaber og han har vundet titlen ”World Cup Championship” tre gange i træk, herudover har han en omfattende liste med sejre i internationale og nationale stævner. Wayne Otto er som følge heraf rangeret som en af de – hvis ikke den – mest succesfulde atlet og karateudøver, Storbritannien nogensinde har haft.

Wayne Ottos resultater i karate blev i 2001 anerkendt og optaget i Guinness Rekordbog, ligesom han er blevet beæret af den engelske dronning Elisabeth med tildeling af den britiske orden: ”Order of the British Empire”.

 

LINKS til DVD’er med Wayne Otto

 

http://www.amazon.co.uk/Wayne-Otto-Born-King-vol-1/dp/B000F5S1TM

 

http://www.amazon.co.uk/Wayne-Otto-Born-King-vol/dp/B000F5S1TW/ref=pd_bxgy_d_h__img_b