Danmarksmesterskaberne i karate afvikles i weekenden 4. til 6. april 2014 i Helsinge Hallerne. Der er i år rekordstor tilslutning til stævnet med mere end 600 deltagere. Flere kæmpere stiller op i forskellige kategorier og det bevirker at over 900 kæmpere stiller til start i kata og kumite. KarateNews vil være tilstede i hallen med fotografer og journalister lørdag og søndag.
Fredag aften blev der afviklet mesterskaber for hold. Lørdag afvikles kadet-, junior- og seniorklasser. Søndag afvikles børne- og masterklasser.
Lørdag
Dansk Karate Forbund har igen arrangeret et stævne af meget høj klasse. Afviklingen af stævnet foregik, med meget små afvigelser, efter tidsplanen. Noget som udenlandske stævnearrangører kunne tage ved lære af, da det ikke er unormalt at stævner i udlandet springer tidsplanerne med mange timer. Der var mange erfarne danske og internationale dommere, som alle havde en meget ensartet bedømmelse af de mange kampe. Det bevirkede, at kæmperne kunne yde deres optimale uden at tage hensyn til forskellige fortolkninger af regelsættet.
Hallen var tæt pakket med kamparealer, og det var en smule trængt. Stævneleder, Thomas Bjurring, udtalte at han gerne ville have DR eller TV 2 til at dække stævnet, men netop den trænge plads var et minus.
Vi fik flere forespørgsler om der var norske kæmpere med til DM. Anledningen var et klubmærke, som på afstand kunne forvekles med det norske flag. Sportskarate fra Ålborg havde blot fået nyt klublogo, som publikum lige skulle vænne sig til.
Sportskarate fra Ålborg havde fået nyt klublogo som på afstand mindede om et norsk flag.
Ved dette års Forbundsfest blev landsholdstrænerne i Kumite Allan Kjærsgaard og Leif Pedersen – kåret for deres store indsats i eliteudvalget og Kevin Korte blev kåret som årets udøver og Greve Karate klub kåret, som årets bedste klub. Kevin Korte ligger nr. 1 på WKF verdensranglisten i hans alder og vægtklasse indenfor kumite.
Søndag
I dag var det børnenes dag til DM. Hallen var fyldt med kæmpere og på tilskuerrækkerne sad forventningsfulde forældre, bedsteforældre og venner. De fik fuld valuta for pengene. Børnene ydede deres bedste i både kata og kumite og niveauet var højt. Blandt de yngste var det tydeligt, at niveauet var højere end nogensinde før i både kata og kumite. Særligt i kumite var det ikke noget særsyn, at meget unge udøvere lavede perfekte baglæns cirkelspark, hvilket har krævet en tidlig specialisering. Det skaber udfordringer for de klubber, som træner kihon, kata og kumite, hvis de skal tage medaljer til et DM. Kumiteklubberne Sportskarate.dk, Greve og Ishøj er meget dominerende. F.eks. vandt Sportskarate.dk med 39 deltagere 14 guld, 15 sølv og 13 bronzemedaljer. En flot præstationen af klubben fra Ålborg set med karatesportslige briller.
Hovedsponsor er Budoxperten
Tidsplan kan ses her
Følg med i stævnet via livestream på følgende links:
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-1
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-2
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-3
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-4
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-5
http://www.ustream.tv/channel/dm-tatami-6
Læserfotos
Har du et foto, som du vil dele med KarateNews, kan du maile det til os – gerne med lidt tekst til.
Fotos fra facebook
Seneste kommentarer