Billeder/intro: Tonni Norslev
Amager Gasshuku 2012 er vel overstået. Den. 27.-28.-29. april afholdt Keikokan Karate Kobudo Ryu, Ølstykke Karate Academy og Amager Karate Skole fælles træningsweekend. Dette blev afholdt i Amager Karate Skoles lokaler. Instruktørerne var: Tom Christensen, Tonny Nørgreen Jensen og Tonni Norslev fra ovenstående skoler, samt Ole Kingston der stod for ju jutsu.
Glad og seriøst blev der gået til den, med sportskarate, kobudo, ju jutsu, gulvkamp etc.. Godt gået alle! Rigtig god stemning. Tak til alle involverede; dem der lavede mad etc. Alle var enige om dette ikke var sidste gang.
Tekst: Amalie Friis Heinrich
Karateweekenden var kort og godt aldeles fantastisk! Jeg lærte meget nyt den weekend, både om våben, karate, kampteknikker og karatens andre stilarter. Det har virkelig været en oplevelse, som jeg helt klart vil prøve igen og anbefale andre! Træningen fra morgen til aften var selvfølgelig hård, men også ret sjov. Noget af det, der var særligt sjovt, var at være sammen med andre klubber og træne sammen med dem og se og høre, om deres træning. Og så var der selvfølgelig også hyggestunderne og måltiderne, hvor der blev snakket og grint til den store guldmedalje. Selvom jeg, og nok også mange andre, gik fra karateklubben fuldstændig øm og smadret søndag eftermiddag, kan jeg ikke lade være med at være stolt over det, jeg har præsteret og været med til. Jeg glæder mig meget til næste år, hvor det igen forhåbentlig bliver holdt.
Seneste kommentarer