Karatedolejr med nærvær og tilstedeværelse

Shotogakusha har i samarbejde med Karatecenter Horsens afholdt åben karatedo Pinselejr i perioden 18. – 20. maj. Mere end 70 karatekaer fra Shotogakusha, JKA, HDKI, SKIF og JKS var mødt op til træning i Egebjerghallen i Horsens under ledelse af chefinstruktøren for Shotogakusha, Frank Starck-Sabroe sensei 8. dan. Nogle af deltagerne var kommet meget langvejs fra – Wisti sensei var rejst fra USA for at deltage i lejren og Peter san fra JKA Berlin deltog også i lejren. 

Jeg følte ofte at der blev undervist direkte til mig og er sikker på at andre haft samme oplevelse. Det vidner om nærvær og tilstedeværelse ud over det sædvanlige”.  Anne san

Velkomst

Frank sensei bød deltagerne velkommen og indledte med at fortælle om hvad karatedo for ham indeholder. Frank sensei pointerede vigtigheden af, at karatedo i høj grad handler om personlig udvikling, som han løbende under lejren kom med eksempler på.

Det gælder om, at give sig selv plads og tid til at være tilstede i nuet”. Frank sensei

I Frank senseis undervisning kan man med det samme mærke, at han de seneste 37 år har været under kraftig indflydelse af Tanaka sensei.

Frank sensei 8. dan Shotogakusha

Frank sensei 8. dan Shotogakusha

Frank sensei er ny stormester i Shotogakusha

Ved sit seneste besøg i Danmark bekendtgjorde Tanaka sensei, at Frank sensei nu havde opnået det niveau som kræves for at kunne indtage rollen som stormester i Shotogakusha. Det ærefulde hverv blev overdraget i forbindelse med, at Frank sensei blev gradueret 8. dan.

Det er ikke kun en særlig ære der har overgået Frank sensei, men en særlig ære der er tilgået hele organisationen og dermed karate i almindelighed, da det er sjældent at så fornemme titler gives til personer, som ikke er japanere. 

Frank sensei står på et fundament som består af 47 års træning, hvor han både har trænet dagligt selv og undervist rundt omkring i Danmark og Europa. Han har undervejs haft fokus på at udvikle sig både fysisk og mentalt og har opnået en livserfaring, som kommer alle karateudøvere til gavn. Frank sensei besidder et verdensklasseniveau indenfor karatedoundervisning og har et ligeså højt niveau af nærvær og omsorg for andre. Det er netop kombinationen af de to egenskaber, der gør Frank sensei til en helt unik sensei indenfor karatedo.

Frank sensei lærer en af de unge udøvere at lægge sin dogi korrekt sammen

Frank sensei lærer en af de unge udøvere at lægge sin dogi korrekt sammen

Fagligt udbytte

Lørdag formiddag blev indledt med undervisning af Frank sensei, som havde fokus på vigtigheden af kihon, herunder stillinger og stød. Om eftermiddagen var der kata på programmet. Danbærere og brunbælter fik en grundig instruktion i Bassai Dai af Frank sensei, og flere af deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de havde fået en helt ny forståelse af Bassai Dai. 

På resten af lejren var der et varieret program, som bød på undervisning i kihon, kata og kumite, som udgør fundamentet i karatedo. Noget af undervisningen foregik i grupper, hvor udøverne var inddelt i grader – anden undervisning foregik hvor alle deltagerne var samlet.   

Undervisningen var tilrettelagt under hensyntagen til det store alderspænd som deltagerne havde således,  at alle uanset alder fik udbytte af undervisningen. Der var en stor gruppe voksne danbærere, hvoraf den ældste var 76 år. Derudover var der unge og børn helt ned til 8 år. 

Lørdag eftermiddag underviste Jesper F. Andersen sensei i kraftoverførsel af teknikker på slagpuder. Det var en øjenåbner for flere af deltagerne, som fik en masse nye øvelser med hjem til den videre træning i dojoen.

Jesper F. Andersen sensei

Søndagens træning var tilrettelagt som rotationstræning med fokus på kumite, hvor deltagerne blev opdelt i 5 grupper. Kjeld Eidnes sensei, Mette Harpsøe sensei, Dan Kristensen sensei, Tommy Abrahamsson sensei og Machai Løgager Gordon sensei underviste hver gruppe i 25 minutter. Denne form for træning fik efterfølgende stor ros, og alle fik en masse nye input med hjem til videre udvikling i de respektive klubber. 

Tommy Abramhamsson sensei underviser i kumite

Nærvær og samvær

Shotogakusha havde planlagt en overraskelse lørdag eftermiddag i form af et “tour de force” tegnekursus. Jørn Nielsen sensei, som tidligere bl.a. har tegnet for Walt Disney, stod for en tegneworkshop og alle fik udleveret papir, blyant og tush. Derefter blev kreativiteten sluppet løs!

Jørn Nielsen sensei - underviste i kunsten at tegne

Jørn Nielsen sensei – underviste i kunsten at tegne

Helt i tråd med den ånd der hersker i Shotogakusha, var der også fokus på samvær og styrkelse af de sociale relationer. Fuld koncentration under træningerne blev i pauserne afløst af mulighed for leg og samvær for børnene – og nye venskaber blev knyttet på tværs af klubber og landsdele. For de voksne var der rig mulighed for gode samtaler om karatedo og verden udenfor.

Shotogakusha er en organisation, som bygger på traditionelle karateværdier. Under undervisning er der disciplin og respekt – fuldstændig i tråd med japanske karatetraditioner. Men det er tillige en værdi for Shotogakusha, at samværet udenfor dojoen sker med respekt for den enkelte, og for hinanden, i en atmosfære, hvor alle skal føle sig ligeværdige og inkluderet.

Frank sensei signerer Shotogakusha plakat

Tak til alle

Bestyrelsen i Shotogakusha ønsker at takke Karatecenter Horsens for at stille faciliteter til rådighed for Pinselejren og for det store arbejde der er gået forud for, og under, Pinselejren. Karatecenter Horsens havde indgået aftale med følgende sponsorer:

Egebjerg Forsamlingshus, Kagehuset, Harboe og Rema 1000, som vi takker mange gange for støtten.

Tak til alle deltagerne, instruktørerne og alle de frivillige der har gjort Pinselejren mulig.

Frank sensei, Lea sempai, Kjeld sensei, Jesper sensei og Bo sempai

Vi ses igen til næste år

Shotogakusha har allerede truffet beslutning om, at gentage succesen og vil afholde en Pinselejr i 2019.

Bestyrelsen Shotogakusha

Foto: Heine Kraft

Links til flere fotos