Foto og tekt: KarateNews

I weekenden den 8. – 9. og 10. juni var der traditionen tro sommerlejr i Karatestilarten Shin-Go-Ryu i Hørsholm. En stor flok elever havde samlet sig til en hel weekends hård træning. En bred vifte af instruktører fra de forskellige Shin-Go-Ryu klubber var til stede for at hjælpe til. Så når fx. Lasse Jensen 6. dan underviste var der med det samme hjælp at hente fra de mange højtgraduerede, som gik til hånde.

 

Instruktørene  på lejren kom fra henholdsvis Hørsholm, Næstved og Nakskov dojoerne

 

Shin-Go-ryu systemet går helt tilbage til midten af 70’erne, hvor man brød væk fra Kyokushinkai karate. I starten var der også en større indflydelse fra Goju-kai Karate. Gennem de sidste 20 år er der kommet en del indflydelse fra Okinawa Isshinryu Karate hvorfra bla. nogle af kataerne til de højere grader kommer. På kumite siden kæmpes der i Shin-Go-Ryu Karate både semikontakt og WKF Karate.

Shin-Go-Ryu klubberne har gennem de sidste 25 år afholdt stævnet Shin-Go-Ryu Cup, som i det danske kontakt karate miljø mange steder regnes som de danske mesterskaber i semikontakt karate.

Eleverne på lejren fik mulighed for at deltage i en lang række aktiviteter bla. kihon træning, kumite træning og tamashiwara(gennembrydning). Da KarateNews kom forbi, var stilartens tekniske chef Lasse Jensen 6. dan sammen med Paul Jensen 4. dan i færd med at undervise i bunkai til pinan kataerne..

 

 

Paul Jensen og Lasse Jensen underviser i Pinan I

 

Forskellige niveauer af bunkai blev demonstreret

 

Pinan I blev gået grundig i gennem