Tekst: Lars Andersen/foto: Tonni Norslev.
I den sidste weekend i september blev der afholdt en intens instruktør træning i Okinawa Isshinryu i Amager Karate Skoles to traditionelle lokaler i Kastrup. Der var deltagere fra de forskellige danske klubber samt fra klubber i Rumænien samt Kosovo.
Kihon træning
Fredag blev, der efter kihon, fokuseret på energi overførsel i Sanchin kata. Her er posituren utrolig vigtig for at opbygge den rette styrke i teknikkerne. Efterfølgende skulle eleverne arbejde med at overføre de indlærte koncepter til Seuinchin kata.
Lørdag blev der arbejdet kata og bunkai – herunder bevægelseslære, hvor der blev fokuseret på de situationer hvor man laver pivot over hælen, og hvor man laver pivot over fodpuden. Dette blev sat sammen med drejning af hoften fra “hamni” til “shomen” og modsat. I løbet af lørdagen blev der arbejdet med følgende kata: Sanchin, Naihanchi, Seisan, Seiunchin, Wansu, Chinto og Kusanku. Der blev også arbejdet med Kobudo kata herunder Tokomine no kun og Hamahiga no Tonfa.
Seisan kata
Flemming Clausen arbejder med Kusanku kata
Vjosa Osmani fra Kosovo og Trine Andersen arbejder med Tokomine no Kun.
Stig Bredsgaard og Andrei Trandaf fra Rumænien undervises i Hamahiga no Tonfa af artiklens forfatter.
Lørdag var der også pre-test til shodan. Det skulle her bestemmes om tre aspiranter kunne gå til graduering senere på året. I Okinawa Isshinryu kæmpes, der både med og uden udstyr. Ved gradueringer kæmpes der med udstyr og kontakt. Det kræves dog at der kontrol på teknikkerne og vilde sving er ikke tilladt. Alle tre bestod både den tekniske test og den kampmæssige test. En god afslutning på et par hårde dage.
Finn Hemmingsen rammer med kagi tsuki
Finn bliver dog ramt af Daniel Andersens kin geri
Kim Eriksen rammer med kizami tsuki
Seneste kommentarer