Karatetræning og seminar i St Louis USA

Foto og tekst: Lars F. Andersen

Jeg har siden 1989 trænet ca. hver andet i år i Terry Creamer’s Karate Academy. Terry har trænet Isshinryu siden 1974 og er 7. dan i Okinawa Isshinryu Karate. Ydermere trænes der i dojoen også point fighting, hvilket er en amerikansk stævneform som har udviklet sig i anden retning en fx. WKF. I Europa trænes denne form for karate under navnet semi contact kickboxing og findes bla. i Dansk Kick og Thaiboxing Forbund(DIF). Klubben har gennem tiderne haft mange forskellige topkæmpere. Ikke mindst Terry Creamer selv. For tiden er det Brett Thomason som repræsenterer klubben på det amerikanske landshold i WKA og WAKO.

Når det gælder det traditionelle så ligger linjen helt fast og dojoen følger Isshinryu hovedskolen på Okinawa som ledes af Tsuyoshi Uechi Sensei. Klubben har også været løst tilknyttet forskellige Kobudo(våben) stilarter bla. Kiyoshi Nishime Senseis Yamaniryu. Lige nu arbejdes der frem mod at blive optaget i Tokumura Senseis Kobudogruppe.

Eleverne undervises her i ukemi (faldteknik) læg mærke til at der trænes på gulvtæppe. Under gulvtæppet er der så lagt måtter. Det farvestrålende maleri viser et mærke som ofte bruges i Isshinryu dojoer.

Når det kommer til kumite træning bæres der rigtigt meget beskyttelsesudstyr. Dette kommer blandt andet af de forsikringsselskaber, der nærmest har monopol på at forsikre karatetræning og karatestævner, har slået sig sammen med forskellige kampudstyrsfirmaer og kun anerkender skaden, hvis netop det udstyr blev brugt på skadestidspunktet. Det hele skal også ses i lyset af at der ikke findes en foreningskultur i USA på sanme måde som vi kender i Europa. Og en utilfreds elev kan meget nemt ruinere en karatedojo med et sagsanlæg. Det skal dog nævnes at der på instruktørholdet bliver gået godt til den også uden udstyr.

Hjelmene er dog uundværlige ved stævner, da disse ofte afholdes på hoteller, hvor kampene foregår i en større sal hvor underlagene ofte er af ren beton. Ofte med et groft gulvtæppe ovenpå betonen, så et fald uden beskyttelse kan give store skader.

Al træning i dojoen begynder med en meget militaristisk opvarmning. Herefter køres der et fast kihon program i gennem. Efterfulgt af pudetræning. Så bliver der enten trænet kata eller kumite.

Den militaristiske “boot camp” opvarmning ses ofte inden for Isshinryu og i mange andre okinawanske karate dojoer. En af grundene til dette er helt klart at de gamle senseis lærte karate mens de var udstationeret med henholdsvis United States Marine Corps, US Navy eller US Airforce på Okinawa. Så man har taget den del med ind i karate. I flere dojoer ser man også et stort brug af mærker på gien. Det er helt klart min formodning at denne “tradition” stammer fra det amerikanske militær. Vi har i Nord Europa fået Karate hæftet sammen med den organiserede idræt. Sådan er det ikke alle steder, så den viden vi får gennem DIF kurser herhjemme findes ikke altid andre steder. Det giver vores instruktører en helt anden viden om anatomi, opvarmning og skader. Dette er noget vi virkeligt skal værne om.

Stars and stripes og det okinawanske flag.

To elever arbejder med Bo – Bo Kumite i dojoens bagerste lokale. Læg mærke til de mange våben samt de specielle “sandsække” som er et godt alternativ til ophængte sandsække. Eleven med ryggen til bærer et halvt brunt og halvt sortbælte et såkaldt shodan-ho, da der ikke gradueres til shodan før man er 16. år.

Spejl til selvtræning i dojoens bagerste lokale.

Under opholdet gav jeg udover den daglige træning også et seminar, hvor der kom nogle instruktører fra både en Kenpo klub og en Taekwondo klub.

Lige en sidebemærkning med hensyn til Taekwondo i USA, så deles det ofte op i WTF også kaldet Olympic Taekwondo, som er den samme form for Taekwondo vi kender fra Dansk Taekwondo Forbund. Der findes dog også en gruppe som kalder sig American Taekwon-do. American Taekwon-do findes mange steder, men definerer sig mere som koreansk karate og ofte bruges de samme kataer som i Shotokan, hvor bare Heian bliver til Pyoungan, Tekki til Chulgi og Bassai Dai til Palsae. Disse skoler er ofte startet op af amerikanske soldater der vendte hjem efter Koreakrigen eller bare som udstationerede med militæret i Korea.. American Taekwon-do er dog i dag generelt ikke så tradtionelt og gierne har gerne mange farver.

Mange af de seminarer jeg har deltaget i under ophold i USA, har været ekstremt tekniske og har ofte omhandlet ekstremt lange flowdrills, låse eller nervepunktsteorier. Det har alt sammen været meget interessant, men er ofte svært at arbejde videre med når man er tilbage i egen dojo. Jeg valgte derfor at fokuserer på frontspark(mae geri) og baglænsspark(ushiro geri), hvor jeg fokuserede på træningsøvelser for hurtigt knæoptræk, brug af lægmusklen ved optræk osv. Ved ushiro geri koncentrerede jeg mig om at folk holdt sparket fokuseret i stedet for at dreje rundt og lave et sidespark(yoko geri).

Den enkelte tilgang og de mange repetitioner blev rigtigt godt modtaget. For mig var det en påmindelse om at der altid skal være til plads til “back to basics” træning, også på et seminar.

Det er planen at Terry Creamer skal besøge Danmark i september, hvor der vil blive afholdt seminarer i både København, Aarhus og Holstebro.