Tekst/foto: Stig Nørskov-Jensen
Der er 6 danske landsholdskæmpere tilmeldt træningen og det senere stævne, der er for børn 11-13 år, kadetter 14-15 år og juniorer 16-17 år. Det er en forudsætning for at deltage i det efterfølgende stævne, at man har været til stede ved samtlige træninger.
De danske deltagere er som følger:
Kata
Lukas Ekkert – Itosu-Kai Karate Dragør (kadet – 14-15 år)
Andreas Ekkert – Ituso-Kai Karate Dragør (junior – 16-17 år)
Rikke Linck – Itosu-Kai Karate Dragør (junior – 16-17 år)
Kumite
Johanna Ruprecht – Taifu Shia Karate (kadet -54 kg)
Jonas Andersen – Greve Karate (kadet -63 kg)
Chris Nørskov-Jensen – Taifu Shia Karate (kadet -57 kg)
Til træningen og det efterfølgende stævne, der alene er for landsholdskæmpere, er der tilmeldt i alt 268 landsholdskæmpere fra 23 nationer og fra så eksotiske lande som bl.a. Iran, Jordan, Kuwait, Ægypten, Australien, Cypern hertil kommer selvfølgelig deltagere fra Japan, Kina, USA og Rusland osv. Der er tilmeldt 189 drenge og 79 piger. Det er i øvrigt første gang, at WKF afvikler et karate-1 stævne for kadetter og juniorer.
Alle danskere ankom sikkert til hotellet “Corfu Holiday Palace” – der ligger lige i udkanten af Korfu by – den 2. juli 2012 og blev i løbet af dagen registreret som deltagere.
Træningen foregår under ledelse af:
Davide Benetello (verdens- og europamester)
Dimitris Triantafyllis (verdens- og europamester)
Ioannis Kanelllis (græsk landstræner og WKF kumite referee A & kata judge A).
Den overordnede ledelse af træningen og turneringen varetages Perez Esteban fra Spanien, der er formand for WKF OC.
I henhold til programmet skal alle deltagere træne såvel kata som kumite, hvilket nok for nogle udøvere er noget uvant. Imidlertid har det vist sig, at der slet ikke er kata træning, hvilket selvfølgelig har vakt nogen utilfredshed blandt kata udøverne. Efter lidt pres på ledelsen blev der givet tilladelse til, at en kinesisk sensei (navnet er ikke mig bekendt) kan træne kata hver dag mellem 16 og 18 med alle de tilmeldte kata udøvere.
Ikke langt tid efter registreringen var overstået indfandt alle sig i hottelts pool, og straks blev der i vandet “tørtrænet” i sparketeknikker, som det fremgår af vedhæftede foto, hvor Chris Nørskov-Jensen tildeler sensei Michael Andersen fra Bosatsu et spark til ansigtet.
Vejret på Korfu er i øvrigt super flot – højt solskindsvejr og 35 grader og ikke en vind rører sig.
Seneste kommentarer