KAGAMI BIRAKI “Åbning af spejlet” – er en gammel japansk cermoni i forbindelse med årsskiftet. Cermonien har gennem årene udviklet sig til “nytårstræning” i traditionelle dojoer. Træningen finder ofte sted nytårsaftensdag eller en dag først i det nye år.
Flere traditionelle karatedojoer benytter sig af denne tradition. Vi vil her løbende opdatere artiklen med indlæg fra de forskellige dojoer. Du kan sende fotos og tekst til redaktionen@karatenews.
LYNGBY KARATE KLUB
Fra Lyngby karateklub har vi modtaget følgende billeder fra deres træning om formiddagen nytårsaftensdag, som blev fulgt op af hygge med hjemmebagt kransekage og bobler.
TAIFU KARATE DOJO
Fra Taifu Karate Dojo har vi modtaget foto og lille video fra træningen, som fandt sted den 31. december fra kl. 11.00 til kl. 12.00. Bagefter var der kransekage og bobler.
FARUM KYOKUSHIN KARATE
1. januar kl. 15.00 mødte 25 friske elever/instruktører op til årets første træning hos Farum Kyokushin karate. Træningen bestod af en lille halv times opvarmning med div. boldspil og spas. Herefter fulgte 1 times kihon suppleret med forskellige styrke/konditionsøvelser. Dagens sidste udfordring var en tur til Furesøbad, hvor alle skulle en tur i vandet og mærke temperaturen. Herefter officiel afslutning i dojo’en.
TOKUSHINRYU KOBUDO AMAGER
Fra Tokushinryu Kobudo har vi modtaget disse billeder fra træningen, som blev afviklet den 3. januar.
Seneste kommentarer