Tekst: Jesper Markvardsen

 

 

 

 

 

 

Karatenews: Kan i begge fortælle lidt om jeres baggrund??

Kamal-sensei: jeg blev født i Libanon i 1973 og havde min barndom der. I mine tidlige teenageår flyttede min familie og jeg til Philadelphia i Amerika, hvor jeg gik på high school og bagefter universitet, hvor jeg studerede filosofi og biologi. Under kraftig inspiration fra min noget ældre storebror begyndte jeg at træne shotokan karate i 1997 under Sensei John McClary. Jeg blev ret hurtigt seriøs omkring karatetræningen og begyndte at hjælpe med at undervise.

Sensei Kamal Helou 4.dan

Sensei kagawa blev inviteret til Philadelphia i 1999 af Sensei McClary og efter flere samtaler med Kagawa-sensei blev jeg inviteret til at træne på det japanske karateuniversitet; Teikyo, hvis jeg ønskede at fortsætte min karate karriere i Japan (udlad denne sætning). Jeg trænede på universitet i 6 måneder og da jeg ønskede at forblive i Japan og udleve min karatedrøm søgte jeg om et kulturvisum med support fra JKS honbu dojo, hvilket betød jeg skulle træne ca. 20 timer ugentlig på JKS honbu dojo.

Der trænede jeg i ca. 4 år inden jeg fik et diskret hint om at jeg måske skulle prøve at blive kenchusei og ad den vej blive professionel instruktør. Det lykkedes mig at bestå optagelsesprøven i februar 2005 og 3 år senere bestod jeg den afsluttende test. Jeg fortsatte min træning sammen med de øvrige instruktører samtidig med jeg udforskede mulighederne for at komme retur til Libanon for at undervise i JKS karate.  Det lykkedes at have alle ting på plads i feburar 2009, hvor min familie og jeg rejste til Libanon, hvor vi stadig er.

Kai-sensei: Jeg blev født i 1986 i Miyazaki, Japan og begyndte at træne shotokan karate som 5-årig. Da jeg gik i folkeskole spillede jeg også softball og volleybal samtidig med karate træningen. Da jeg som 15-årig begyndte i gymnasiet blev jeg ”set” af en talentspejder som anbefalede mig at begynde i skolens karateklub. Jeg begyndte at træne mere seriøst og stoppede med de andre sportsgrene jeg dyrkede for at koncentrere mig om karaten.

Sensei Kenta Kai 3.dan

Jeg trænede efterfølgende i gymnasiets karateklub i 3 år, og i de år deltog jeg i all-japan high school mesterskaberne. Desv ærre var min skole ikke specielt god, så vi havde ikke mange chancer i hverken kata eller kumite. En af Kagawa-senseis talentspejdere fra Teikyo universitet havde set mig til high school mesterskaberne og spurgte om ikke det var noget for mig at komme til Teikyo universitet og fortsætte min karate træning under Kagawa-sensei(det skal nævnes at Teikyo universitet under Kagawa-sensei er iblandt japans allerbedste karateuniversiteter).

Jeg tænkte over tilbuddet og besluttede mig for at give det chancen, da det måske nok var min bedste chance for at nå helt til tops. På de 4 år hvor jeg trænede på Teikyo var jeg med til at vinde all-japan univesitets mesterskabet i kumite for hold. I afslutningen af min tid på universitet overvejede og undersøgte jeg muligheden for at fortsætte min karatekarriere, da jeg ikke havde lyst til at stoppe med at træne karate. Muligheden for at starte som kenchusei kom i 2009, da jeg var færdig på universitetet. Jeg bestod den afsluttende eksamen i 2011.

Karatenews: hvordan er hverdagen som fuldtids karate instruktør??

Kamal-sensei: Som karate instruktør i Libanon har jeg en ret fast hverdag med faste træningstider/steder. På den skole, hvor mine børn går, er karate blevet en fast  del af undervisningen, så jeg har undervisning der 4 dage om ugen. Karate træningen er blevet en del af skolens pensum, så jeg har både undervisning om formiddagen og om aftenen. De lidt ualmindelige undervisningstider giver mig mulighed for at hjælpe til med ting i hjemmet hvor andre normalt er på arbejde. Så som at smide børnene af hver dag i skole, hente dem når skolen er færdig osv.

Kai-sensei: En normal arbejdsdag for mig betyder at møde ind på JKS honbu dojo tidlig formiddag, hvor jeg har diverse kontoropgaver. Sidst på formiddagen gør jeg mig klar til instruktørtræningen, som er fra 12.00 til 14.00. Hvis ikke min del af kontorarbejdet er færdig klares det inden jeg skal videre til en dojo anden i Tokyo eller på universitet, hvor undervisningen starter ved 17-tiden og varer 2-3 timer. 

 

Karatenews: Hvad er jeres største udfordring??

Kamal-sensei: Min største udfordring som karateinstruktør i Libanon er, at forklare hvad formålet med shotokan karate-do er, hvilket rigtigt mange mennesker i Libanon ikke kender. I Libanon har mange en forudindtaget mening om hvad shotokan karate er, og går ud på. Det er derfor vigtigt at forklare om måden hvorpå man opbygger gode menneskelige kvaliteter via shotokan karate

Kai-sensei: jeg er stadig en meget ung instruktør og i begyndelsen af en lang læreprocess, så jeg prøver at lære det bedste fra mine instruktører, og det er ikke altid specielt nemt, ej heller at videregive det når jeg underviser. Lige så er det en stor udfordring for mig at tale engelsk, da jeg uden engelsk ikke har mulighed for at kommunikere med folk udenfor Japan. Jeg tænker også en del på fremtidige turneringer hvor jeg kæmper for gode resultater. Jeg nyder rigtig meget det jeg laver, så ser det ikke som udfordringer, men ser frem til hver dag.

 

Hvordan træner du?

Kamal-sensei: jeg har nu faste træningsrutiner hver dag. Det tog mig ca. 1 år at få opbygget et fornuftigt træningsprogram, da jeg skulle sørge for alting i starten selv indtil jeg fik lagt grundlaget for JKS Libanon. Jeg træner ca. 4 dage om ugen, hvor jeg laver basis kihon, tubetræning og kata. Jeg laver en lille smule vægttræning, men ikke ret meget. Kumite træning laver jeg med mine elever, og jeg har heldigvis fået nogle gode elever som er partnere for mig. Jeg tager hvert år 5-6 uger til Japan og træner med mine instruktører, bliver inspireret og får en masse nye ideer med hjem til Libanon.

Kai-sensei, du er lige blevet udtaget til det japanske landshold i kumite i klassen -84kg – hvordan skete det??

Kai-sensei:  jeg har været på det japanske landshold siden jeg var 18 år og i mit første år af universitet. Der bliver afholdt en slags ”kvalifikationsturnering”, hvor alle får x-antal kampe afhængigt af deltagere, og ud fra de kampe bedømmer Landstræneren og hans assistenter om man har potentialle eller ej til at være en del af landsholdet. Praktisk talt alle kan stille op. Men udtagelsen afhænger stadig 100% af landstræneren og hans assistenter, så selvom man vinder er det ikke sikkert man bliver udtaget.

 

Hvordan er en normal træningsdag for landsholdet??

Kai-sensei: Alle lige fra kadetter til seniorer træner sammen. Træningen starter normalt med kihon og kihons kumite sammen. Derefter bliver man inddelt i grupper, hvor der bliver trænet henholdsvis kata eller kumite afhængigt hvad man er udtaget til at lave.

 

Kamal-sensei, du har før besøgt Danmark – hvad er den største forskel på Japan og Danmark rent undervisningsmæssigt??

Kamal-sensei: De mange gentagelser som man ofte benytter sig af i Japan ligger dybt i kulturen, og derfor  ikke noget man behøver at forklare, hvorimod i europa og Libanon skal man forklare mange flere ting.

 

Hvad holder fremtiden for jer??

Kamal-sensei: jeg håber på at skabe en stærk JKS organisation i Libanon og mellemøsten. Grundstenene er allerede lagt, så nu skal det abre følges op.

Kai-sensei: Først og fremmest vil jeg meget gerne til udlandet for at undervise i shotokan karate. Lige så blev jeg WKF junior verdenmester og håber på at gentage succesen som senior.