Tekst/foto: Jesper F. Andersen
Sif Bay møder i sin første kamp en kæmper fra Holland. Sif kommer foran på stød i starten af kampen. Sidenhen bliver Sif ramt i ansigtet og modstanderen får straf. Sif får endnu en scoring ind og fører 2-0. Igen bliver Sif ramt for hårdt og modstander får endnu en straf.
Kampen slutter 2-0 til Sif som går videre.
Sif møder i sin anden kamp en kæmper fra Letland. Sif starter godt med at være angrebsvillig og får i starten et point for stød. Derefter bliver resten af kampen lidt rodet, men stillingen holder og Sif vinder 1-0.
I tredje kamp møder Sif en kæmper fra Spanien. Da der ikke er så mange i puljen er det samtidig semifinale. Sif starter igen godt og angriber. Desværre kommer hun lidt for tæt modstanderen med sine hænder så afstanden bliver for tæt og hun får ikke point. Sif forsøgte med baglæns cirkelspark som kan ses på foto nedenfor. Den var meget tæt på og kunne på en god dag godt have udløst point.
Spanieren kæmper klogt og får et point. Denne stilling holder hun og går i slutningen af kampen meget tilbage. Dette får hun den højeste advarsel for, men det betyder intet, da hun ikke har nogen i forvejen.
Sif taber en tæt kamp 0 – 1. Ærligeligt at være så tæt på. Sif skal nu kæmpe om bronzemedaljen.
Sif mødte i bronzekampen en mindre kæmper fra England så Sif har fordel i rækkevidde. Sif startede rigtig godt og i første angreb scorede hun 3 point med baglæns cirkelspark. En perfekt start på en bronzekamp.
Englænderen forsøgte herefter at komme ind i kampen og midt i kampen blev Sif ramt af et cirkelspark i hovedet som heldigvis var for hårdt. Sif bevægede sig godt rundt og englænderen begyndte at kæmpe rodet. Stillingen holdt og Sif vandt fortjent en broncemedalje. Endelig lykkedes det for Danmark at få en medalje. Flot og klogt kæmpet af Sif.
Endelig lykkedes det for Danmark at få en bronze efter at have været så tæt på flere gange i går. Smilet kom også frem på Sif efter sejren.
Stort tillykke med bronzemedaljen.
KÆMPE TILLYKKE Sif. Det er super flot.
Stort tillykke til Sif fra Greve karate. Vi er stolte af dig. Hilsen Sara Kjærsgaard