Tekst: Lars Andersen
Foto: Mikkel Johansen
Det 29. Shin-Go-Ryu Cup blev traditionen tro afholdt i Næstved Hallen. I alt 31 klubber fra henholdsvis Dansk Karate Union, Dansk Karate Forbund, United Karate Danmark og en lang række uafhængige dojoer var mødt frem, ligesom der deltog 28 kæmpere fra det rumænske Isshinryu Karate forbund.
Det var i øvrigt første gang, at Shin-Go-Ryu Cup indeholdt kataklasser. Det skulle vise sig at være noget af en succes, da mange stilarter, der normalt ikke stiller op i kata, var mødt op. Der sås kata fra Shin-Go-Ryu, Kyokushin, Isshinryu, Ashihara og fra adskillige Shotokan Karate forbund.
Jeg talte med en del af dommerne, som syntes at det havde været en positiv udfordring at skulle dømme så forskellige kata.
I kampene blev der vist mange flotte teknikker og de rumænske kæmpere gav stævnet et internationalt præg.
Til næste år er der så 30. års jubilæum, så der afholdes stævnet i Næstved Arena. Datoen er allerede sat til den 6. maj.
Efter præmieoverrækkelsen for kata blev der lavet en demonstration i Tokushinryu Kobudo, hvor der blev vist bo, sai, tekko, tonfa, eku og nunti bo.
Fra dagens flotte kampe:
Seneste kommentarer