Foto og tekst: Lars Andersen.
Den 13. oktober afholdt Dansk Karate Union(DKU) de danske mesterskaber i Kyokushinkai kata. Der var et godt fremmøde og arealet var fyldt op af deltagere ved start. I DKU regi bedømmes kata over 3. runder, hvor der er fastlagte kata til første runde og valgfrie i runde 2. og 3. DM afgøres så ved, at man lægger alle 3. runder sammen til en samlet score.
Det var 3. år at KarateNews dækker stævnet og det har været specielt at se hvordan de unge presser de ældre og erfarne. Der var stor spænding inden stævnet om det “grå guld” Franz Rasmussen og Michael Eibye kunne ende i top og i særdeleshed om Franz Rasmussen kunne vinde sit 14. DM i træk. Michael Meineche og Jacob Alexa har dog de sidste år presset godt på. Rasmus Rasmussen fra Gråsten har også udviklet sig rigtigt godt.
I kvinde klassen var der også stor udvikling, men den dobbelte europamester Christine Petersen var naturligvis helt i top. Men der er ingen tvil om at både Ea Eriksen og Tine Marcher presser godt på.
Vinderbilledet med resultater ses i slutningen af nedenstående billederække.
Michael Meineche, Farum med med Kanku
Michael Eibye, Ballerup: Seienchin
Franz Rasmussen, Farum: Seienchin
Jacob Alexa, Ballerup: Garyu kata.
Jeg har i løbet af de sidste år dækket mange kata stævner indenfor en lang vifte af Karate stilarter og forbund, men jeg må sige, at Jacob Alexas udførsel af Garyu kata var helt i top. Garyu kata er udviklet af Oyama Sosai, som er grundlæggeren af Kyokushinkai Karate. Garyu indeholder en lang række svære balance elementer, herunder en ushiro mawashi geri, der ender i en kokutsu dachi, mae tobi geri og bevægelse i den dybe sochin dachi, som ses på billedet over denne tekst .(Sochin dachi i Kyokushinkai er ikke det samme som i Shotokan) . Jacob scorede okay på kataen, men ikke nok til at komme højere op end 4. pladsen. For mig var det dog helt klart dagens kata, men jeg ser jo også mere kataen som en helhed og har ikke den viden om Kyokushinkai kata, som er påkrævet ved et stilartsstævne.
Michael Eibye, Ballerup: Shushiho
Ea Eriksen, Glentevej: Seiunchin kata
Den dobbelte europemester Christina Petersen fra Glentevej med Seienchin kata.
Tine Marcher, Nansensgade: Kanku
1. Franz Rasmussen – 2. Michael Meineche – 3. Michael Eibye …. 1. Christina Petersen – 2. Tine Marcher – 3. Ea Eriksen
Bagerst ses DKU dommerne.
Seneste kommentarer