For omtrent 4 år siden foretog jeg de første indledende manøvrer, i forhold til at få kontakt til Shinjinbukan og Onaga Yoshimitsu Kaichô. Hvad jeg havde hørt og set til Shinjinbukan, og Onaga no Ti, virkede interessant og som en ganske anden tilgang til karate og kampkunst end jeg nogensinde havde oplevet før. 

De ganske få videoer, der var tilgængelige på nettet, samt hvad jeg kunne skaffe ved køb af diverse DVDère, røbede at Shinjinbukan måske nok baserede deres karate på Kobayashi, men havde ændret små detaljer stort set overalt. 

Jeg fik via nogle af mine gamle karate venner fra USA, fat i en stribe optagelser med Onaga Kaichô, og nogle af dennes elever. Optagelserne dækkede primært udførelsen af Kobayashi kataer, og jeg måtte igen erkende, at stort set hver eneste teknik eller bevægelse i kataerne, var ændret en lille smule. 

Ved en overfladisk iagttagelse af kataerne, var det let at se udførelsen som den ”almindelige” udførelse – ikke ulig den udførelse af kataerne man praktiserer i Higa Minoru`s Kyudokan. Dette gav i princippet udmærket mening, da såvel Onaga Yoshimitsu som Higa Minoru har trænet under Higa Yuchoku, men – der var noget med fødderne, noget med armenes positioner og cirkulære bevægelser, noget ”tæthed” eller ”kompakthed” i kataerne, jeg ikke havde set før. Det var disse små forskelle, der gjorde at jeg besluttede mig for, at jeg på èn eller anden måde måtte finde ud af at studere Shinjinbukan og Onaga no Ti.

Efter noget opsøgende arbejde, hvor jeg prøvede at finde ud af hvad den bedste tilgang måtte være, fik jeg kontakt til Jimmy Mora Sensei. Jeg havde fundet ud af, at Onaga Kaichô havde haft et lille antal uchi deshi, dvs. elever der havde boet hos ham, typisk i dojoen, i en årrække. En af dem var amerikaneren Jimmy Mora. Jeg kunne læse mig frem til, at Jimmy Mora p.t. opholdt sig i Tyskland. Jeg fandt også ud af, at Jimmy`s ”næstkommanderende” i Europa var Artis Pabriks, Letlands forsvarsminister.

Jeg besluttede mig efter forskellige overvejelser til, at kontakte Jimmy Mora Sensei.

Vi havde igennem den næste, lange tid, en hel del samtaler – udveksling af e-mails – og så småt begyndte der også at komme noget materiale, som Jimmy sendte til mig. Jeg gik og syslede med det jeg fik at vide, og pludseligt spurgte Jimmy Mora så ind til om jeg kunne tænke mig et Gasshuku i Danmark? Det sagde jeg naturligvis ikke nej til, og således startede det officielle samarbejde imellem Shinjinbukan og GentenKarateJutsu. Vi blev optaget i Shinjinbukan som affiliates, og fra nu af tog begivenhederne for alvor fart. At være ”affiliate” betyder i virkeligheden af man er ”på prøve”. Der skal afvikles en del Gasshukuer og fællestræninger med Shinjinbukan, før man får lov til at blive en egentlig Shinjinbukan dojo.

Jan Dam 2

Efter 8 Gasshukus fordelt på Danmark og Tyskland, samt lige over 1.000 træningstimer på Skype, skete der så det, at GentenKarateJutsu i slutningen af april 2014 overgik fra at være affiliate afdeling, til at være en ”fuldblods” Shinjinbukan afdeling.

I Shinjinbukan trænes der Kobayashi ryu. Dette er også kendt som Shorin ryu, og kommer i sin udførsel fra Chibana Chosin Sensei. Shorin ryu er af Shuri-te eller Suidi traditionen, og kan på mange måder, betegnes som den ældste form for Okinawa karate. 

Ovenfor nævnte jeg de talrige, små forskelle, på Onaga Yoshimitsu Kaichôs karate, og eksempelvis den Kobayashi der ses udført i Kyudokan. Det skulle vise sig, at disse små forskelle alle skyldes implementeringen af Okinawa`s ældste, og indfødte kampkunst. Denne kampkunst kaldes slet og ret ”Ti”, ”Te” eller ”Di”.

Ti eksisterede på Okinawa længe før kineserne kom til øen. Man kan populært sige, at Ti blev blandet op med forskellige, udefrakommende påvirkninger – herunder kinesisk Quan Fa, også kendt som Kung Fu. I særdeleshed de sydkinesiske stilarter, såsom trane, tiger og Luohan Quan Fa (Lohan`s 18 hænder/munkeboksning), kom til at yde indflydelse på Ti, og resultatet blev ”Tode”, kinesisk hånd.

Onaga Kaichô behersker som èn af de absolut sidste i verden, kampkunsten ”Ti”, og det er præcis denne kampkunsts små, og ofte livsfarlige detaljer, han har ført tilbage ind i karaten. Han er af det japanske kulturministerium blevet udpeget til ”levende kulturarv”, pga. hans arbejde med at bevare Ti som kampkunst for eftertiden.

Skal man kort opsummere hvad hovedvægten i Ti ligger på, så er det Tenshin, Tsuki og Keri. Ved tenshin forstås den specielle måde, man bevæger sig henover gulvet eller jorden på. Ved en særlig brug af hoften, nærmest glider man – ikke ulig en skøjteløber – henover underlaget i stor fart. Nedenstående link viser en lille smule af hvad Tenshin går ud på. Det ses glimtvis, hvor Onaga Michiko Sensei slår på Tachi Machiwaraen.

http://www.youtube.com/watch?v=XQ0iaMx7XM0

Dernæst ligger vægten på Tsuki og Keri. Man lægger vægt på Tsuki og Keri i så mange systemer, men måden de udføres på i Shinjinbukan adskiller sig fra de udførsler man normalt ser. For eksemplets skyld vil jeg kort forsøge at beskrive hvad Shinjinbukan`s tsuki går ud på.

Chinkuchi punkter er armens stærke punkter, i den vandring et tsuki foretager. Punkterne og den linje, der forbinder punkterne, beskrives som ”Tsuki no Ten” og ”Tsuki no Sen”. Punkterne går igen i enhver form for tsuki og enhver form for uke, og når læren om punkterne først er forstået, da vil ens arm, uanset om der slås eller blokeres, altid befinde sig indenfor et sæt af chinkuchi punkter, (”styrkepunkter”), på tsuki linjen. Dertil kommer at skulderbladet altid er trukket tilbage og låst, brystet (waki), er altid lukket. Alle slag beskriver en svag kurve, enten nedefra og op, oppefra og ned, fra venstre til højre eller højre til venstre. På denne måde ”fjerner” slagene de parader eller blokader det måtte være i vejen for det tilsigtede mål.

Ovennævnte tsuki, (eller keri), kombineres med tenshin. Traditionelle Kobayashi kataer, lærer tichikayaen (Okinawansk begreb for en udøver af Ti), at udnytte både traditionelle dachi men også mere utraditionelle dachi som Jigotai og Uke Ashi dachi. For Shinjinbukan er kataerne ikke et studie i bunkai, men snarere et studie af kroppens ramme, bevægelse, samt de førnævnte chinkuchi punkter. Denne kombination af studier gør, at man begynder at kunne aflevere store mængder energi i anslagsøjeblikket, når man udfører Keri eller Tsuki.

Som det fremgår af videolinket herover, trænes der på machiwara. Formålet er at opøve styrke og stor præcision i arbejdet med machiwaraen, således at man lynhurtigt kan bevæge sig ind på modstanderen, og bryde igennem dennes forsvar med ovennævnte tenshin, og af chinkuchi punkterne bestemte ”ramme”, for at aflevere meget stærke Tsuki og Keri, imod prædefinerede mål.

De prædefinerede mål for Shinjinbukan vil typisk være øjne, hals, hjerte og skridt. Bevæger man sig med cirkulær tenshin bag om modstanderen, vil et typisk mål være rygsøjlen. 

For Tichikayaen, er en Machiwara et meget vigtigt redskab.

Derfor ser man også 3 former for Machiwara anvendt. Den første, og mest traditionelle er Tachi Maciwara. Denne er den typiske, væg/gulv/jord monterede, opretstående Machiwara. Den anden type Machiwara er den såkaldte Sagi Machiwara. 

En Sagi Machiwara er en ”hænge Machiwara”. Den er i princippet et stykke træstamme, mellem 80 og 100 cm. langt, og omtrent 30 cm. i diameter, der er omviklet med et stykke reb på midten. Denne ”træ sandsæk” kan hænge enten fra den ene ende, som en sandsæk eller fastelavnstønde, eller fra begge ender, således at den kan vinkles med den ene ende højt, den anden lavt, eller begge ender i samme højde. 

Sagi Machiwaraen bruges til mere specialiserede øvelser, ofte træning af diverse former for uke. En fordel ved Sagi Machiwaraen er, at den kan sættes i svingninger, således at den svinger frem og tilbage mod karate kaèn. Når machiwaraen således kommer svingende, ikke ulig en rambuk, arbejder man imod den med tenshin og chinkuchi. Da machiwaraen kan være meget tung, og slå meget hårdt, opdager man hurtigt hvis man ikke har helt styr på teknikkerne.

Til sidst anvender Shinjinbukan den såkaldte ”Ti Machiwara”. en Ti Machiwara er en håndholdt Machiwara. Den er i princippet en lille træklods med de omtrentlige mål, 7x6x2 cm. Klodsen holdes på en bestemt måde i den ene hånd, mens man bruger den anden hånd til at slå på den med. 

Den bruges typisk i forbindelse med forskellige former for tenshin, ofte med vendinger indlagt. Fordelen ved Ti Machiwaraen er, at den kan holdes i alle mulige og umulige vinkler, som man ikke lige kan placere en Tachi eller Sagi Machiwara i. Et godt eksempel på dette, er eksempelvis afslutningen af Pinan/Heian Sandan, hvor man slår bagud, først over den ene skulder – dernæst over den anden. 

I Shinjinbukan bruger man også traditionelle Hojo Undo redskaber så som Chi-Ishi. En Chi-Ishi i Shinjinbukan har imidlertid, i modsætning til de Chi-Ishi man ofte ser i Goju Ryu, et meget tykt skaft. Skaftet er lige så tykt som en persons arm, og høvlet til, således at det mod bunden aftager i tykkelse, ligesom en underarm aftager i tykkelse frem mod håndleddet. Shinjinbukans Chi-Ishi bruges i forskellige øvelser, hvor de holdes på præcis samme måde, som hvis man griber fat om modstanderens arm med hikite hånden. De stillinger man indtager med Chi-Ishien, befinder sig hele tiden indenfor chinkuchi positionerne. Således trænes der funktionelt indenfor de rammer og armpositioner, som Shinjinbukan betragter som korrekte.

Onaga no Ti er på samme tid meget simpelt, og meget komplekst. Det er et spændende studie, der på alle måder ændrer ens karate for altid.

Studiet af Shinjinbukan, Onaga no Ti, er studiet af det der kom før karate – et studie af Ti. Ved forståelse af Ti som værende den rod, al karate voksede fra, forstås karate bedre. 

GentenKarateJutsu – Shinjinbukan København, Danmark – holder sommer Gasshuku i dagene fra den 19 – 23 juni. 

Onaga Yoshimitsû Kaicho tager turen fra Okinawa, til Danmark, for at undervise i Ti. I denne forbindelse har vi besluttet, at søndag den 22. juni 2014 skal være åben for alle. Uanset tilhørsforhold, stilretning eller politisk observans, kan man som karate ka derfor komme, og deltage denne dag. For mere information, herunder tilmelding, henvises til dette link:

Ganbatte Kudasai,

Jan Dam – GentenKarateJutsu, Shinjinbukan København, Danmark.