Tekst: Christina Frederikke Jespersen, JKA Odense
Foto: Ulrik Poulsen
UKDK landsholdet var repræsenteret ved det 8. CZECH OPEN 2017 med 39 kæmpere og 50 starter. Der var 17 lande med ved turneringen og 400 deltagere i alt. UKDK’s trup var den størst deltagende og var på 86 personer i alt.
Pokalen for ”bedste land i turneringen” gik til hjemmebane klubben fra Tjekkiet med i alt 34 medaljer. Rumænien fik en flot andenplads med i alt 25 medaljer og Danmark fik en tredjeplads med i alt 21 medaljer. Dette er et fantastisk resultat, når man tænker på, at alle UKDK’s kæmpere, der skal deltage i VM, er holdt tilbage rent formmæssigt, så de ikke topper for tidligt! Så super flot indsats!!
Selve turneringen bød på et spændende stævne, hvor coachteamet blev sat på lidt af en opgave ift. lister og arealer. Det var nemlig første gang, at netop denne klub skulle afholde et internationalt stævne og vi var derfor ikke helt sikre på, hvordan niveauet ville være. Men selvom listerne kom lidt sent i hus, lykkedes det er få alle kæmperne på de rigtige arealer på det rigtige tidspunkt i alle kata puljer.
Oversigt over UKDK’s medaljer i kata:
- Guld i master kata kvinder +36 år – Malene Kirkeby.
- Guld i holdkata piger + 18 år – Cassandra Lekach, Stine Skov og Laura Helsted.
- Sølv kata piger 15-20 år – Laura Helsted.
- Sølv i kata mænd 15-20 år – Emil Landmose.
- Sølv kata mænd master + 46 år – Michael Hansen.
- Bronze kata piger 11-14 år – Sara Poulsen.
- Bronze kata piger 15-20 år – Stine Skov.
- Bronze kata mænd master 36-45 år – Claes Christensen.
- Bronze holdkata piger 14-17 år – Hannah Poulsen, Frederikke Landmose, Rebecca Piron.
Over middag blev indmarchen gennemført planmæssigt og efterfølgende startede kumite klasserne – også her var UKDK flot repræsenteret. Dog var der lidt udfordringer ift. at enkelte kæmpere skulle deltage i flere klasser, som var i gang på samme tid. Men det lykkedes at få alle kæmpere i kamp.
Der var TV transmission på en del af finalerne i både kata og kumite og som en fin afslutning på stævnet, havde stævnearrangøren lavet en speciel dyst for kata + 7 dan. Denne dyst stod mellem Kessel Karel (arrangør af stævnet) og Søren Helsted, UKDK. Søren Helsted løb med lejren efter 2 kata runder, hvor point fra begge runder blev lagt sammen. Det skal siges, at Søren vandt begge kata.
Oversigt over UKDK’s medaljer i kumite:
- Guld kumite piger 11-12 år under 150 cm. – Andrea Hansen.
- Guld hold kumite mænd +18 år – Mark Pelsen, Lasse Persson og Matthias Bøge.
- Sølv kumite shobu sanbon – 75 kg. – Daniel Millard.
- Bronze kumite piger 11-12 år +150 cm. – Puk Nickoline Jespersen.
- Bronze hold kumite 15-17 år – Niels-Frederik Bjerre, Luka Vojinovic og Daniel Millard.
- Bronze rotations kumite mænd +18 år – Matthias Bøge, Mark Pelsen og Lasse Persson.
- Bronze kumite mænd master +45 år – Michael Hansen og Bjarne Damsgaard.
Dette stævne viser, at vi kan hive metal hjem i både kumite og kata. Der var mange flotte præstationer og seje resultater fra alle. Vi er stolte af alles indsats.
Den næste store udfordring er UWK VM i Italien i slutningen af november og starten af december 2017. Her er truppen på 54 deltagere med 38 kæmpere i klasser fra 13 år til master. Vi ser frem til en spændende turnering.
Seneste kommentarer