Foto og tekst: Susan Nørskov Jensen
21 st Karate Grand Prix Croatia er et kategori 4 stævne og i år var det et stort stævne med 1000 deltagere fra 20 forskellige nationer. Mange nationer havde landshold med, da de brugte stævnet til EM forberedelsesstævne så niveauet var meget højt med mange landsholdskæmpere fra de baltiske lande.
Fra Taifu stillede 3 kæmpere op. Chris Nørskov var første kæmper i aktion med 30 kæmpere i hans pulje. Chris kæmpede første kamp mod en fra Bosnien, som han vandt 3-0 over. Næste kamp mødte Chris en kæmper fra Slovakiet, som er på deres landshold. Her vandt Chris 7-0 med flotte spark, som gik klokkerent ind.
Tredje kamp var mod en kæmper fra Kroatien. Her tabte Chris 0-3 og bliver selv ramt af spark. Chris røg i opsamling, hvor han vandt 1. kamp mod en fra Bosnien 3-0. Anden kamp er mod en kæmper fra Slovakiet og Chris førte 1-0 til der manglede 11 sekunder af kampen, hvor Chris blev diskvalificeret pga. 4. straf. Chris sluttede på en flot 5. plads.
Jakob Nielsen var også i kamp i en pulje med 41 deltagere. Han vandt på bye i 1. kamp. I sin anden kamp vandt han på flag. Tredje kamp tabte han på flag og var dermed ude af turneringen, da hans modstander røg ud i næste kamp. Benjanim Hermansen fra Taifu var i kamp næste dag. Her tabte han desværre første kamp 0-4 og røg ud af turneringen.
Jonas Andersen fra Greve (tidligere Bosatsu) vandt første kamp 3-0. Den næste kamp vandt han på flag og den tredje tabte han. Sluttede blandt de 8 bedste. Marcus Nymand fra Saiko stillede op i junior – 68 kg. Han havde bye i første runde. Han vandt sin anden kamp og tabte sin tredje på flag.
Seneste kommentarer