VM i Paris – dagen før stævnestart

Kumite
Casper Lidegaard, -60kg – torsdag 22.november 12:45
Christian Olsen, -67 kg – torsdag 22.november 11:30
Phillip Carlsen, +84kg – onsdag 21.november 12:00
Charlotte Foged, -68 kg – onsdag 21.november 15:45

 

Landstrænerteamet består af Tejs Damkjær og Bo Pedersen. Allan Busk fra Sportskarate og Thomas Larsen fra Ishøj er også hernede for at hjælpe med at coache. Forbundet er repræsenteret ved Jeanette Rohde. 

 

Casper Lidegaard sprang aftensmaden over, da hans vægt ligger tæt på grænsen. Charlotte Foged har meddelt, at det er hendes sidste stævne som aktiv kæmper. Så skal der en VM medalje i hus så er det sidste udkald. 

 

Et VM i WKF er en meget stort set up. Der forventes at være op mod 1000 udøvere fra ca. 100 lande.

 

Et VM er også et samlingssted for diverse kongresser, bl.a. skulle den tidligere Hollandske landstræner, Rob Zwartjes sensei,  i aften udnævnes til 9. dan i WKF.  I perioden 1971 til 1981 var han landstræner, hvor Holland vandt flere guldmedaljer ved VM. Jeg var så heldig at få en god snak med ham om løst og fast på vej i bussen fra lufthavn til vores hotel. Han fortalte, at Holland under ham var en meget stærk nation ved VM. Tiden har dog ændret sig og i dag er niveauet indenfor sportskarate blevet så højt, at man nærmest skal være professionel for at kunne vinde en medalje. Masser af nye lande er dukket op på den internationale karatesport arene og her er motivationen for kæmperne på et ofte andet niveau grundet store økonomiske gevinster ved at komme hjem med en medalje. 

 

Han mente at det var grunden til at så mange organisationer og verdensforbund var dukket op. Flere søger  over i mindre verdensforbund, da niveauet indenfor WKF efterhånden kun er forbeholdt topatleter. Dog mente han, at man skulle holde fast i at anderkende et officielt verdensmesterskab, da det efterhånden var fuldstændig umuligt at gennemskue kvaliteten indenfor stilartsmesterskaber, forbundsmesterskaber mv. Han fortalte, at der i Holland er sket en ændring indenfor karate, da flere og flere organisationer og stilarter ser dagens lys. Det gjorde det svært at gennemskue historiken og de forskellige grader og titler som følger med. Det hollandske karate forbund havde dog stadig en funktion og   virkede velfungerende.  

 

Det sportslige havde ikke længere samme interesse for Rob Zwartjes sensei, som fordybede sig i sin karate. Jeg skulle give en hilsen videre til Flemming Almtorp, som han kendte. Han spurgte også til Torben Vandrup, en “stor” dansk kæmper, som vist ikke længere er aktiv i karate. 

 

Rob Zwartjes sensei har trænet budo i 66 år og han har trænet karate under Hironori Otsuka, Hakoishi Katsumi og Arakawa Toru samt Kobujutsu under Gansho Inoue. Ikke mange Europæere har trænet i så mange år så helt fortjent, at han nu modtager en 9. dan fra WKF. 

 

 

 

 

Der afholdes også dommerprøver og Jan Christoffersen, formand for dommerudvalget, bestod prøven til WKF dommer. Nærmere følger når vi flere oplysninger. Så vi går indtil videre ud fra at Jan skal dømme hernede. 

 

Det er bestemt ikke nogen afslapningstur for den danske delegation. Hele dagen og aftenen gik med at stå i kø for at få coach- og deltagerkort til stævnet.  Det er virkelig bureaukrati på højeste plan når WKF folder sig ud. Men det er også nærmest kaostilstande når folk fra 100 nationer med mere eller mindre orden i sagerne og dertil svingende sprogkundskaber skal indregistrere sig. 

 

WKF gør mere ud af at alt skal være i orden ved dette VM, da der under turneringen er to observatører tilstede fra OL, som skal kigge på hvordan WKF håndterer et verdensmesterskab. 

 

Om aftenen blev der afholdt lodtrækning som sædvanen tro tiltrækker de fleste nationer. Alle medaljetagere fra sidste VM bliver adskilt så de ikke møder hinanden til at starte med. 

 

Flere af danskerne skal på i morgen tidlig og KN er på pletten i hallen. 

 

U