Skærmbillede 2014-10-08 kl. 08.47.06

Kobudo (古武道)

I den sidste årrække har træning med de traditionelle våben (Kobudo) virkeligt taget fart i Danmark, i form af flere forskellige skoler og systemer. Ofte som et anneks til Karatetræningen. Derfor er der her lige lavet en kort beskrivelse omkring hvad Kobudo er for en størrelse.

Kobudo er et Japansk begreb der direkte kan oversættes til klassisk/gammel kriger vej. Begrebet referer oftest til de traditionelle våbenstilarter fra Okinawa og de klassiske stilarter fra Japan.

De typiske våben for Okinawa Kobudo er: Bo (1,8 m stav), Sai (trefork), Tunfa (kølle med håndtag), Kama (segl), Nunchaku (2 køller med en snor/kæde), Eku (Åre), Tinbei/rochin (skjold og kort spyd), Tekko (knojern) Nunti (spyd), Manji Sai (trefork med modsatte forke), mfl.

BU_AD_MEK_SAI_2

Baggrundshistorie:

Kobudo blev udviklet og forfinet af den Okinawanske overklasse med rang af Pechin. På Okinawa havde man som i Japan et klasse system med niveauer og her i blandt var Pechin en del af overklassen, de havde tiden til og muligheden for at udvikle kampsystemer

Pechin klassen fungerede som politi, administratorer og bodyguards for de royale. Pechin klassen er dem som rejste til Kina for at studere kinesiske kampsystemer, litteratur og kalligrafi. Med det formål, at videreudvikle det de havde lært når de kom hjem til Okinawa.

Den traditionelle opfattelse af våbensystemernes oprindelse går på, at bønderne skulle have udviklet Kobudo og Karate til forsvar mod overmagten under et våbenforbud. Det er en meget romantisk historie, men desværre langt fra sandheden. Sandsynlighed for at niya (bønder, fiskere, etc.) skulle have udviklet nogen form for kampsystemer er ikke plausibel og er blever eftervist af indtil flere hovedstilarts repræsentanter of forskere. 

Man skal huske på, at almindelige mennesker på det tidspunkt ikke havde særlig meget fritid. Endvidere ville overklassen ikke være interesserede i at bønderne skulle lære eller træne kampteknikker der kunne bruges i et oprør mod styret.

Dog var der en længere periode på Okinawa, hvor det ikke var tilladt og bære våben og heraf kan myten med bøndernes kampsystemer stamme fra. Nogle teorier henviser til, at man tog hverdagsredskaber, som var acceptable at medbringe overalt, og opbyggede kamp og forsvarsteknikker omkring disse.

10593122_676855945737092_1491337411786440093_n

Langt størstedelen af de nuværende Kobudo systemer stammer ud fra 2 hovedskoler fra Okinawa, nemlig Ryukyu Kobudo og Matayoshi kobudo. Der er en række mindre familiestilarter og traditioner der selvfølgelige har en helt speciel historik. Ganske som i Karate, er der ud fra hovedskolerne opstået indtil flere organiseringer og retninger – dog alle med de grundliggende træk fra grundsystemerne.

Matayoshi Kobudo:

https://www.youtube.com/watch?v=H2vUma0RsF8

Ryukyu Kobudo:

https://www.youtube.com/watch?v=jBt_umKaDOA

Fælles for dem alle er, at de er opbygget med basis, kata´s og kumi serier ligenden det man ser inden for Karate verdenen.

Kobudo er ofte et naturligt træningselement på Okinawa. De fleste dojoer har enten integreret Kobudo ind i træningen eller kører et Kobudo system ved siden af. Dog findes der også en del dojoer der udelukkende specialiserer sig i Kobudo.

At arbejde med våben kræver et godt fundament i grundstillinger og forståelse for bevægelser, som oftest opnås ved Karate træning og derfor er de 2 stilarter oftest tæt knyttet. Der er flere Karatemestre der mener, at Kobudo viderudvikler karaten, da man bliver nødsaget til at kunne ”flyde mere” i sine stillinger, men stadig sikre god balance, acceleration og kime.   

I Danmark findes der klubber og  grupperinger inden for:

  • Ryukyu Kobudo
  • Tokushinryu Kobudo
  • Yamanniryu/Yamaneryu Kobudo
  • Matayoshi Kobudo
  • En række karatestilarter der har Kobudo som en integreret del af systemet (Shorinryu, Shuriryu, Isshinryu samt nogle Gojuryu grupperinger)
  • Foruden dette, er der en lang række af de Japanske Budosystemer der også arbejder med lignende våben.