Af Kim John Eriksen

I perioden fra januar 1999 til sommeren 2010 trænede jeg Okinawa Goju Ryu Karate i Karlslunde Karateklub, og i den forbindelse blev jeg i år inviteret til at deltage i det af stilartens årlige Gasshuku, der ligger i Storebededagsferien. IOGKF Denmark afholder hvert år 2 Gasshuku – et i Storebededagsferien og et i november. Der bliver hver gang inviteret topinstruktører fra ind- og udland, og denne gang var der 4 instruktører, der stillede sig til rådighed. Mere om dem senere.
Gasshukuet blev afholdt over 3 dage, hvor det var for børn om fredagen og for voksne lørdag og søndag. Jeg valgte at deltage lørdag, hvor der var træning fra 10 til 16, og for at det ikke skal være løgn blev jeg afhentet på min bopæl af formanden for Karlslunde Karateklub Nick Evensen, som ligeledes kørte mig hjem igen – luksus.

Vi ankom til Nykøbing Falster i højt solskin, og allerede i området omkring Nyk. F. hallen vrimlede det med mennesker iklædt gi. Det var en broget flok, der var samlet i dagens anledning. Der var karatekaer fra samtlige Okinawa Goju Ryu klubber i Danmark, og samtlige grader fra 10.kyu til 7.dan var præsenteret. Alderen spredte sig fra 18 til 70 år, og man havde virkelig følelsen af, at folk levede op til I.O.G.K.F.’s motto, om at vi alle er en stor familie.

Forfatteren i midten

Inde i hallen var der kl. 10 samlet ca. 300 forventningsfulde karatekaer, der ventede på at komme i gang med dagens program. Efter den obligatoriske hilsen blev der afholdt 1 minuts stilhed til ære for den nyligt afdøde chefinstruktør for Frankrig Bernard Cousin (en stor familie), og så var det traditionen tro tid til den store fællesopvarmning, som i år blev ledet af Masuyama Sensei 7.dan, der er en af grundlæggeren af I.O.G.K.F. Higaonna sensei’s ældste elever. Han er i dag bosiddende i Stockholm, men repræsenterer det autentiske karate. Han valgte ½ times Junbi undo som opvarmning. Junbi undo er opfundet af Chojun Miyagi i 1920`erne, og er en forholdsvis stationær opvarmningsform, hvor man arbejder sig op igennem kroppen fra tæerne til nakken med principper fra zoneterapi og akupunktur. Efter denne halve time var kroppen klar (selv om en afdæmpet røst skråt bag mig nævnte noget om ”gammelmandsopvarmning”). Grundet den store erfaringsmæssige spredning og de mange deltagere blev vi herefter delt op i 4 grupper. En gruppe med 10.kyu til 6.kyu, en med 5.kyu til 1.kyu, en med 1.dan og endelig gruppen med graderne fra 2.dan til 7.dan, hvor jeg deltog.

Den første times træning var med Kuramoto sensei som instruktør. Han leder til dagligt Honbu Dojo i Naha på Okinawa, så det var et pust direkte fra karatens fødested. Han lagde ud med ½ times gående basistræning, hvor der blev lagt vægt på forbindelsen med underlaget, forlæns og baglæns bevægelse, vendinger og indlagte sekvenser fra kata. Den sidste halve time blev brugt på kataerne shisochin og sepai, hvor hovedvægten blev lagt på de teknikker, der var blevet indøvet under basistræningen. En meget lærerig lektion hvor der blev lagt stor vægt på 2 hovedingredienser i Okinawa Goju Ryu – kata og kihon.

Herefter var det igen Masuyama sensei, der stod for træningen. Han havde valgt kata sanseru, som han brugte hele timen på. Dette var en rigtig traditionel japansk lektion. Sætningen ”mo ichi do”(en gang til) blev næsten slidt op. Jeg mistænkte flere gange sensei for at vente med at stoppe kataen, til vi alle stod i shiko dashi, og så kunne han forklare, hvad der ikke var godt nok, mens vi stod med dirrende lår og lyttede. Hovedessensen i hans lektion var, at man aldrig må glemme, hvad det er, man laver i sin kata. I jagten på flotte bevægelser og perfekt timing, glemmer mange, hvad det er for teknikker, der er gemt i kataen – og det kan ses. Mine lår glemmer ham ikke foreløbig, men hans ord vil jeg også forsøge at huske på. Og så var der 40 minutters pause – pyha!

Efter pausen skulle vi undervises af arrangøren sensei Henrik Larsen 7.dan og grundlægger af I.O.G.K.F. Danmark. Han ville arbejde med detaljer i kata kururunfa og forståelse for bunkai, men grundet den store spredning på holdet blev vi delt op i 2 undergrupper. Dem der havde lært kururunfa(gradueringskata til 4.dan), og dem der ikke havde(mig). Min gruppe – de ukloge skulle herefter undervises af seniorinstruktør Jan Meyer 6.dan. Meyer gik til opgaven med entusiasme og godt mod trods en nylig overstået hofteoperation. Vi fik gennemført kataen, og fik noget til at arbejde videre med, når vi kom hjem. Det var måske ikke det fedeste at blive sat til at lære en ny kata, når man ikke træner i stilarten mere, men det var selvfølgelig kun mig, der havde det problem. Den anden undergruppe havde arbejdet i dybden med bunkai samt kururunfa – og havde fået stort udbytte af det.

 

Sensei Lars Pedersen

Den sidste lektion med overskriften: ”Find glæden ved Iri kumi”, stod sensei Lars Pedersen 5.dan for. Han er daglig chefinstruktør for Okinawa Greve Karate og er i besiddelse af en smittende entusiasme, når det gælder glæden ved kumite. Lektionen blev gennemført med parvis træning, hvor man trænede det, Lars netop havde gennemgået. Der var flere fikspunkter i lektionen: hold benene samlet for videre bevægelse, vær hele tiden klar til at angribe igen, skab dine egne muligheder for næste angreb, aldrig gå direkte baglæns og altid beskytte hovedet med frie hånd. Det var en utrolig dynamisk lektion, hvor Lars` smittende entusiasme gjorde, at folk knoklede løs.
Traditionen tro var den sidste halve time viet til en fællestræning. Denne gang var det sensei Lars, der stod for træningen og ret typisk for manden stod den på en lang række angrebsserier med både spark og slag med skiftevis højre og venstre ben forrest. Der blev gået til stålet, og alle gav det sidste de havde i kroppen.

 

Efter et hurtigt bad og diverse fotosessioner gik turen igen mod Solrød Strand – undervejs måtte vi dog lige ind på en Statoil og have en ”Congopils” for at få fyldt depoterne op igen. Skøn dag med masser af træning og samvær med en masse hyggelige mennesker – jeg måtte stoppe 2 gange med kramper i lårene på vej op ad min indkørsel!