Interview med Kai Lundager Sensei

I kan her læse om en spændende rejse i et liv med karate.

Der skal fra KarateNews lyde en stor tak til Kai Sensei.

———————

Karate News: Hvornår startede du med Karate og hvorfor?

Kai Lundager: Jeg startede i 1973 – pga. de kinesiske Kung Fu film der kom frem på det tidspunkt og for at lære at forsvare mig. Dengang troede vi faktisk at man kunne kæmpe, som de gjorde i filmene. Man troede jo at man kunne springe over en mur, jeg var jo også kun 16 år og var lidt naiv.

KarateNews: I hvilken klub startede du og hvad hed din daværende instruktør?

Kai Lundager: Jeg startede i Nippon Karate Do-kai på Danasvej på Frederiksberg. Det var Bura Sensei’s klub. Min første instruktør hed Preben, men er stoppet nu. Jeg kan ikke huske Prebens efternavn.

KarateNews: Hvilken klub tilhører du nu?

Kai Lundager: Jeg er tilknyttet Solrød Karate Klub og skal også undervise på et kataseminar i Solrød i den sidste weekend i august, hvor temaet er hvad man kan bruge kata til udover at blive Danmarksmester. Det ligger mig meget på sinde, at folk også træner deres bunkai. Det er dejligt at stadigvæk blive brugt i Karateverdenen, på trods af canceren har ødelagt min fysik.

KarateNews: Hvilke stilarter har du trænet?

Kai Lundager: Jeg har trænet Shotokan siden 1973. De første 3 år i JKA under Bura Sensei. Jeg fulgte herefter i 1976 John Nielsen Sensei, Marino Gudjonsson Sensei, Bruno Jensen Sensei i det daværende   Dansk Shotokan Forbund, som fik støtte fra lang række klubber. Store dele af SKIF klubberne i dag kommer fra denne fraktion. Jeg startede i SKIF i 1981 og siden har jeg været i SKIF.

KarateNews: hvordan var træningen dengang i forhold til nu?

Kai Lundager: Træningen var meget enkelt dengang og meget gammeldags, men jeg troede fuldt ud på at teknikkerne virkede fra første lektion. Den første lektion bestod af at  vi stod med parallelle fødder og slog almindeligt lige stød ud i luften. Hvis jeg var blevet angrebet efter denne lektion havde jeg nok troet at jeg kunne bruge denne teknik.

KarateNews: Man må jo sige at der er sket meget udvikling af den måde karate undervises på nu. Hvordan har du det med disse ændringer?

Kai Lundager: Der var store værdier i den gamle måde at træne på. I dag kan der være en tendens til træningen tilpasses til at eleverne bliver ved med at træne. Det mener jeg er en stor fejl. Skal man ændre træningen skal det kun gøres med det formål at gøre den enkelte elev bedre hurtigt og jeg har også ændret mine træningsmetoder meget gennem årene bl.a. pga. min uddannelse (Cand. Scient i Idræt fra Københavns Universitet).  Naturligvis skal træningen være interessant, men jeg mener, at en karateka skal have en stærk dedikation og lyst til at træne alle aspekter af Karate-do. Jeg er meget i mod den nye tendens med at man i nogle klubber træner rent sportskarate.

Jeg kan nævne et lidt specielt eksempel fra de år, hvor jeg underviste på Gerlev Idrætshøjskole på nogle sommerkurser som hed Kampsport/-kunst. Et år havde vi besøg af en  Pentjak Silat instruktør – silat var to ting kamp  og dans-kata. Han fortalte hvordan han og hans instruktøt i starten lærte udøveren det modsatte af hvad han/hun ville. Bøllen lærte at danse og en ung kvinde, som ville lære at danse lærte at kæmpe.

I dag er der en tendens til at lade karaten ændre sig for at gøre eleverne tilpasse og derved sørge for at de ikke stopper. Der var også store værdier  i den gamle måde. Det store spørgsmål er om eleven er dedikeret nok.

For at vende tilbage til Shotokan, så ved jeg ikke om der var en større tanke med at køre træningen så hårdt, men det gav nogle dedikerede karatekaer. Rent idrætsmæssigt var der måske ikke så meget fornuft i det. Men det er en anden side af sagen, som også er vigtig.

Der var også en nærmest ekstrem disciplin. Der var snart ikke  et tidspunkt, hvor vi ikke skulle rejse os op og bukke. Ligesom man gik meget op i at stå på lige rækker og geledder. Man skulle hele tiden tjekke om man stod lige med makkeren på rækken ved siden af. Meget militaristisk. Det kan sagtens have en relevans, men det skal have et formål andet end ”ordnung muss sein”.

KarateNews: Hvem var din første store inspiration?

Kai Lundager: Det var en dygtig karateka, som hed Peter Munk. Han kom oprindeligt fra Bornholm. Peter Munk var en fantastisk dygtig teknikker. Jeg har altid faldet for teknikkerne i stedet for fighterne.

KarateNews: Hvordan var træningen under Bura Sensei?

Kai Lundager: Jeg begyndte først at træne under Bura Sensei da jeg var brunbælte i 1975 i Frankrigsgade, hvor han havde en stor og flot dojo. Træningen var meget intens og hård. Det var enten  Bura Sensei eller Tanaka Sensei som stod for træningen.

Tanaka Sensei var en meget hård Sensei. Dette smittede også af på Bura Sensei, som var meget hård når han var sammen Tanaka Sensei. Men Bura Sensei er også en meget mild person.

Vi fik nogle frygtelige tæsk af Tanaka Sensei, som gennembankede hele holdet, når han trænede op til stævner. Det var trods alt en god periode, men også en meget hård periode som jeg ikke vil have undværet.

Bura Sensei havde også dojo i Sporting Health Klub i Gothersgade.

KarateNews: Hvornår blev du gradueret shodan?

Kai Lundager: Det var i december 1975 under Tanaka Sensei. Det var en stor graduering og der var mange oppe til graduering. Blandt andet John Nielsen Sensei, Marino Gudjonsson Sensei , René Valsø og Bruno Jensen Sensei, som skulle op til sandan (3. dan).

Sandan var jo ekstrem høj grad på dette tidspunkt. Bura Sensei var lige gradueret Yondan i Japan Man kunne slet ikke forestille sig, at man selv kunne opnå en så høj grad.  Man tænkte slet ikke på at man bare skulle fortsætte med at træne. På det tidspunkt var de højest graduerede rene konger. Man havde intet filter overfor deres handlinger.

KarateNews: Hvordan var forholdt mellem Shotokan og Kyokushin-kai på dette tidspunkt? Det var før min karate tid, men man har jo hørt om ”Karatekrigen!”

Kai Lundager: Det var en meget anspændt situation. Jeg var ikke selv indblandet i konflikten. Jeg var på det tidspunkt kyugradueret i trænede stadigvæk i Nippon Karate Do-kai. Det var især folkene fra Sporting Health Klub i Gothersgade nogle af de højest graduerede, men ikke de allerhøjest graduerede, man sender jo ikke generalerne i kampJ

Jeg ved bla. at Sven-Ole Thorsen, den kendte filmmand og bodybuilder var med ude og lave ballade. Jeg har en masse udklip fra aviser og lignende som jeg har gemt. Jeg gemte alt dengang. Det var både i BT og Ekstrabladet på forsider osv. ”Karatekrigen!” .

Man diskuterede altid hvad der var bedst Shotokan eller Kyokushin-kai. Så da Tanaka Sensei, som var daværende JKA/IAKF verdensmester kom til Danmark for at undervise gik der ikke lang tid før Jørgen Albrechtsen Sensei fra Kyokushin-kai på Ørnevej fik Kyokushin-kai verdensmesteren på besøg.

På dette tidspunkt var det umuligt for mig at tale med en person, der f.eks. dyrkede kyokushin-kai karate. Dengang var det helt naturligt, men i dag er situationen jo helt anderledes og man kan kun grine af den holdning, som vi havde dengang. Det er trods alt Karate-do vi alle træner, bare i forskellige varianter.

KarateNews: Tror du at denne holdning mellem Shotokan og Kyokushin, stadig kan præge den holdning, som eleverne får i de forskellige stilarter. Jeg tænker her på, at Budo Karate under den nu afdøde Jørgen Louring jo var en udbryder fra Kyokushin-kai. Budo-karaten havde jo megen konflikt med Shotokan klubberne, i årene efter Dansk Karate Forbund blev stiftet. Budo Karate klubberne skiftede jo op gennem 80’erne til mange andre stilarter bla. Wado-ryu, Ashihara og Okinawan Shuri-ryu. Tror du at der stadig ligger nag gemt rundt omkring?

Kai Lundager: Det er muligt at det findes, men jeg har aldrig følt det fra fx. Vitus Bilking Sensei fra Okinawan Shuri-ryu eller fra Flemming Almtorp Sensei fra Wado-ryu.

KarateNews: Har du haft længere træningsophold i udlandet samt i Japan?

Kai Lundager: Jeg har rejst meget rundt i Europa og trænet under Kanazawa Shihan. Han er toppen af den type Shotokan, som jeg træner. Så det var vigtigt for mig at træne under ham så meget som muligt.

Jeg har besøgt Japan i forbindelse med stævner en lang række gange og har da også trænet på Shotokan Karate International Federation Honbu i den forbindelse. Jeg har også haft oplevelsen at træne på JKA Honbu Dojo i Tokyo, da vi var derovre med landsholdet i 1986. I den forbindelse mødte vi Jesper F. Andersen fra Taifu og KarateNews, som på det tidspunkt boede og trænede på Honbu Dojo i Tokyo. Vi fik adgang til at træne på JKA Honbu Dojo fordi Bura Sensei var landholdstræner. Det var meget spændende.

Vi havde  så vidt jeg husker også en Wado-ryu mand eller to med. Det kunne være Torben Vandrup, Palle Toft eller Kim Brix Andersen. Jeg kan ikke helt huske det, men tror det var Torben.

Min ex.kone Lone Hansen var også med, så vi var to SKIF folk. Lone Hansen blev i den forbindelse nr. 4 i Kata ved JKA All Japan. Det var ret sjovt, at se Lone som ikke er høj efter danske forhold, stå blandt japanerne og være næsten et hoved højere.

Vi fik også tilbudt at overvære den legendariske instruktørtræning i JKA Honbu. Det såkaldt Kenshusei program. Vi kunne også godt deltage, men takkede pænt nej. Der var tale meget om meget hårde Sempai – Kohai regler(Senior – elev).

KarateNews: Du har haft en lang stævnekarriere. Hvilke kampregler har du kæmpet under?

Kai Lundager: Jeg har deltager i både Shobu Ippon(JKA regler), de gamle WUKO  (Shobu Sanbon)regler med 6 waza-ari eller 3 ippon, Wuko regler hvor alt gav Ippon, så der var kun tre scoringer samt de specielle SKIF regler med en Ippon og en waza-ari (Shobu Han Ippon).

KarateNews: Hvilke regler foretrækker du?

Kai Lundager: Der må jeg i dag sige, at jeg foretrækker de nye WKF regler. Da man, som dommer, ikke skal forholde sig til om scoringen er  til Ippon eller Waza-ari, man skal blot forholde sig til hvor scoringen traf på kæmperen.

Jeg kan dog godt savne de gamle Shobu Ippon regler, hvor kæmperne kunne gå mere til hinanden.

KarateNews: Hvordan vægter du Kata og Kumite?

Kai Lundager: Jeg har altid trænet det lige meget. I starten kunne jeg dog bedst lide kata, indtil jeg fik noget erfaring og fandt ud af at jeg også kan kæmpe. Jeg har også deltaget lige meget i begge discipliner ved stævner, og har da også vundet dobbelt 1. plads ved tre danske mesterskaber.

KarateNews: Kan du huske dit første stævne.

Kai Lundager: Det var et kumitestævne og jeg fik tæsk.

KarateNews: I dag vælger mange karatekaer om de vil deltage i enten kata eller kumite. Der er meget få, som på højt plan deltager i begge discipliner. Hvad synes du om det?

Kai Lundager: Jeg mener at konkurrence karate fylder for meget i dag. Det gælder både for kumite og kata. Jeg forstår slet ikke det nye koncept med at folk laver rene sportsklubber, hvor der kun trænes kumite orienteret.

KarateNews: Hvad var din største oplevelse i forbindelse med Sportskarate?

Kai Lundager: Det var  ved SKIF verdensmesterskaber i Milano i 1997. Jeg stillede op i Masterklassen plus 40 år. Der er dog en lille forhistorie, idet en af mine elever Jesper Brun-Olsen,  der har boet i Japan i mange år. Men oprindeligt kom til Japan i forbindelse med EU sponsoreret sprogkursus.  Jesper boede her på øen Kyushu, hvor han kom i kontakt med en ældre Sensei, som hedder Marou. Marou Sensei har gennem Jesper Bruun-Olsen opbygget et helt specielt forhold til danskere. Under et besøg bad han pludselig sin kone om at tage mål til en  skræddersyet gi  til  mig. Senere modtog jeg en meget flot gi, hvorpå mit navn var broderet i kanji. Maruo Sensei havde her fundet nogle smukke kanji for “Kai”, hvor det betød noget med “Stor betydning/ Stor værdi”. Maruo Sensei står for mig som den gamle hårde skole men også som en stor gentleman.

Tilbage til dit spørgsmål! som sagt ved SKIF VM i Milano i plus 40. Jeg lavede her den bedste kata jeg nogensinde har følt at jeg har lavet. Jeg lavede Gojushiho dai og tænkte bagefter. Det kan jeg ikke gøre bedre. Så kom Maruo Sensei over og sagde:”You made a perfect kata!” . Det plejer en højt gradueret japansk Sensei ellers ikke at gøre. Det er helt klart min bedste oplevelse.

En anden stor oplevelse var da jeg i 2001, som SKIF-DK landsholdstræner, førte herreholdet frem til at blive SKI-EF europamestre.

Den eller de sidste oplevelser som jeg tænker tilbage på er alle de gange jeg coachet Michael Krøl, Jesper Jul og Oliver Saré frem til at blive Danmarksmestre i holdkumite for henholdsvis Musashi og Solrød.

KarateNews: hvor lang tid var du på landsholdet i Karate?

Kai Lundager: Jeg var på landsholdet fra 1979 til 1990 uden pauser. Jeg blev Danmarksmester i 1979 under Dansk Judo Unions Karatesektion. Den gang var alle orientalske kampsporter under DIF samlet i DJU. Først året efter blev Dansk Karate Forbund et selvstændigt specialforbund under DIF .  Jeg har været stævneaktiv før, men der var karaten i Danmark helt uorganiseret, da de forskellige karate grene JKA, Dansk Shotokan Forbund, Kyokushin og Budo Karate(Kyokushin udbrydere) hver holdt deres eget stævne. Jeg har også efter 1990 deltaget i enkelte stævner efter, især SKIF stævner.

KarateNews: Hvem var din hårdeste modstander gennem årene?

Kai Lundager: De sidste år jeg stillede op til DM var det helt klart Palle Thoft Jensen. Han var en god og stærk kæmper.

KarateNews: Hvad med i kata mod Frank Sabro?

Kai Lundager: Jeg vandt over ham i 1982, hvor jeg vandt det første Danmarksmesterskab i kata. Siden dengang fik jeg ikke lov at vinde over ham. Helt klart pga. en majoritet af JKA dommere. Frank Sabro havde helt klart dommerne på sin side både i Kata og Kumite, men skal ikke tage fra ham at han var også en meget dygtig Karate-ka. Jeg kan også huske at Ole Nielsen fra Frederikshavn fik sin kæbe eller næse brækket af Frank Sabro uden at der var tale om diskvalifikation af Frank Sabro.

Jeg kan huske en holdkonkurrence, hvor jeg scorede flere gange på Frank Sabro uden at få point. Dommerne stoppede kampen, men Frank Sabro fortsatte frem og slog hårdt efter Yame uden at få strafpoint.

KarateNews: Har du trænet andre former for Budo?

Kai Lundager: Jeg har trænet meget med Ju Jutsu i Danmark, idet jeg lavede deres Karate pensum i samarbejde med dem. Det var  Palle Lund Hansen, Henrik Sandberg og Frank Fürst som jeg arbejdede med

Jeg har også trænet Tai Chi   medKanazawa Kancho, som har  trænet Tai Chi kun 10 år kortere end karate. Kanazawa Kancho siger jo at Tai Chi er det der holder hans krop blød og stærk.

KarateNews: Hvordan ser du fremtiden for dansk karate?

Kai Lundager: Jeg håber at dansk karate kan forblive samlet. Det ville gøre mig meget ked af det hvis det blev splittet op. Jeg håber også er der kan blive plads til mange forskellige aktiviteter i Dansk Karate Forbund. Ikke kun WKF stævner men også stævner under andre regler. Det var mig som var formand for dommerudvalget fik fjernet Shobu Ippon klassen, da den ikke findes i WKF. Jeg ville dog kun fjerne den fra dommerudvalgets område. Jeg mener godt at man kunne støtte Shobu Ippon under Breddeudvalget, så kunne de interesserede selv bringe dommerne ind. Man kunne også holde Knock down regler under Breddeudvalget. Det ville kræve nogle lovændringer, men det kunne jo godt lade sig gøre.

Det vil sige at der ville blive afholdt DM i WKF-regi, men der ville være en lang række andre stævner i Dansk Karate Forbund under gode sikre forhold.

Jeg håber også at Dansk Karate Forbund tager den praksis op igen, som man havde i 1990’erne, med at invitere dygtige traditionelle Karateinstruktører til landet. Det gav en mulighed for at træne sin stilart eller andre stilarter på et højtniveau.

Vi har efterhånden også mange dygtige danske instruktører som man kunne bruge til at lave f.eks. weekendseminarer hvor mange forskellige instruktører er samlet. Så kunne udøverne selv vælge om de vil træne deres egen stil eller stifte bekendskab med andre stilarter. Sådanne arrangementer vil også være med til at samle Karaten.

KarateNews: Du er en af lederne af Shotokan Dan Examination Denmark(SDED), hvordan opstod denne gruppe?

Kai Lundager: Der var flere grunde. En af grundene var at SKIF som vi hørte under på det tidspunkt havde ladet en klub, der hørte under DKA v/Jan Spatzek Sensei blive medlem af SKIF. Dog med den klausul at de ikke skulle gradueres i SKIF, men derimod i DKA. Jeg mener også at klubben blev optaget. For mig er Dan gradueringen rygraden i stilarten, så det ville være meget mærkeligt, hvis man havde klubber, der ikke deltog i Dan gradueringen. Det er jo der de specielle karakteristika bliver dyrket og fremvist. Det er her man viser at det SKIF Shotokan man træner.

En anden ting var at Søren Helsted fra Solrød Karate Klub opfordrede mig til at forny pensum og også inddrage den mere moderne WKF kamp, så det ikke kun var Jiyu Kumite(Kamp uden regler med kontrol), men man har også mulighed for at vise Shiai Kumite ved en graduering. Endvidere skal man ved SDED gradueringer fra 4. dan skrive en rapport om noget konkret indenfor karate. Det skulle man også i SKIF men disse blev aldrig læst, og man skal bruge ca 10 minutter på at fremlægge rapporten for gradueringspanelet

Vi var også utilfredse med det gradueringsudvalg der sad i SKIF på det tidspunkt. Jeg følte at SKIF prøvede at blokere mig og stoppe mig i at komme til orde. Jeg fik heller ikke lov til at gå til 7. dan på et tidspunkt. Jeg skrev så til Kanazawa Kancho og fortalte at jeg havde et problem med SKIF Danmark, men ikke med SKIF International.

KarateNews: Så du har aldrig haft et brud med Kanazawa Sensei?

Kai Lundager: Nej på ingen måde. Kanazawa Kancho skrev til mig, at jeg var et stort “Access” for SKIF og hvis jeg kom til Japan under SKIF verdensmesterskaberne i 2006 ville jeg få lov til at gå til 7. dan.

Det er udelukkende den danske SKIF organisation jeg har et problem med. Jeg anser mig selv som udøver af SKIF Shotokan.

Det er især har naget mig, har været at det siden stiftelsen af SKIF Danmark altid har været Lone Hansen og undertegnede, der har taget konflikterne mod JKA Shotokan osv. i Dansk Karate Forbund, selvom der ikke var så mange  og vi har specielt forsøgt at profilere SKIF i Danmark. Når vi så kom til SKIF møderne, kunne folk kun tale om hvor mange problemer der var med JKA. De så ikke alle de muligheder vi havde i SKIF.

Det har også været en stor torn i øjet på mig at Jan Spatzek Sensei har kørt dobbelt forbund med DKA ved siden af SKIF. Jeg kan ikke forstå at SKIF bestyrelsen har ladet ham gøre det. Jeg tror at man har været bange for at miste DKA klubberne, men jeg mener ikke at SKIF skulle være et samlende Shotokan forbund, men derimod et sted hvor man dyrker Kanazawa Kanchos SKIF Shotokan.

I SKIF har man jo en lidt speciel kampregel som er en blanding af Shobu Ippon og Shobu Sanbon, man kæmper her til en halv Ippon(Waza-ari) og en hel Ippon. Samt lidt beskårede Jogai regler – lidt i Shobu Sanbonstil. Dette regelsæt har man forladt ved SKIF Danmarks stævner. Man kæmper her med det moderne WKF regler, som så udelukker den mere selvforsvarsmindede karateka.

KarateNews: Kanazawa Sensei har jo indført 4 ekstra kata: Seienchin, Seipai, Gankaku Sho(Koryu Chinto) og Hyakuhachiho (Suparinpei). Træner du disse kata?

Kai Lundager: Ja jeg træner disse kata, dog ikke Hyakuhachiho da jeg ikke har lært den. Jeg holder især meget af Seipai kata. Da den har både hårde og bløde bevægelser som Nijushiho i Shotokan.

Både Seienchin kata og Seipai kata giver også Shotokan udøveren muligheden for at træne shiko dachi(Åben hestestilling). Shiko dachi er beskrevet ofte i diverse Shotokan bøger, men benyttes ikke i de 26 oprindelige Shotokan kata ej heller i gradueringspensummet.

Jeg holder også meget af Gankaku Sho(Koryu Chinto) og var meget overrasket over at finde den næsten identisk i en Matsubayashi Shorin-ryu bog jeg købte. Så der er ingen tvivl om at Kanazawa Kancho har lært den på Okinawa.

KarateNews: Ved du hvem Kanazawa Sensei har lært kataen af? jeg er meget interesseret i dette, da der er tale om en Kyan Chotoku Sensei udgave, der i dag trænes af Matsubayashi, SukunaiHayashi, Shobayashi, Shorinjiryu  og Isshinryu.

Kai Lundager: Nej det ved jeg ikke. Men det er utroligt spændende. Jeg har selv undersøgt så meget som muligt bl.a. ved at træne med Shingo Ohgami Sensei fra Wado-ryu og Morio Higaonna Sensei fra Okinawa Goju-ryu, og ved Gerlevkurserne har jeg snust til mange forskellige kampformer, bl.a. Judo og Taekwondo. Det gælder bare om at suge til sig.

Ja det er meget vigtigt at forstå historien. Så det ikke bare bliver “Flavor of the month!” som fx. med ham italieneren, der er begyndt at lave Gankaku med Yoko Geri Kekomi(Sidespark med hofteindsats) i stedet for det ortodokse Yoko Geri Keage(Sidespark med snap). Sådanne ting bør ikke ændres.

KarateNews: Hvordan ser du Shotokan Dan Examination Danmarks fremtid?

Kai Lundager: Der er tale om en organisation der pt. kun er tilknyttet Solrød Karate Klub. Pensummet er jo efter 1. dan delt op i 5 dele Kihon, Kata, Jiyu Kumite, Bunkai og Shiai Kumite(WKF). Man skal her vælge 3 dele. Men så kræver vi også et højt niveau.

Fx. i Bunkai delen, skal der være tryk på og det skal gøre ondt. De skal ikke fortælle os hvorfra i kataen teknikken er. Det skal vi kunne se på teknikken.

Ideen med at Karate-kaen selv vælger hvad vedkommende vil op i er at når man er blevet Danbærer mere og mere selv skal ansvar for sin egen Karateudvikling.

Mht. fremtiden vil det være dejligt hvis flere klubber melder sig under fanerne, men det kører fint nu, og der er også mange klubber som kører deres egne gradueringer.

KarateNews: Mange tak for interviewet!