Af Kim Andersen/Danish Ashihara Organization

I oktober valgte DAO Landsholdet at sprede tropperne over (næsten) hele Europa. Mens ‘drengene’ var i Serbien med Sensei Jesper, var pigerne i England med Sensei Allan.

35. British Open National Knockdown Tournament 2011 – som de andre år et stort og velorganiseret stævne med underholdende kampe. Stævnet blev holdt i K2, Crawley lidt uden for London.

 

S. Nanette kæmpede i letvægtsklassen -60 kg. Hun mødte i sin første kamp en svensk modstanderen, hvor hun dominerede de to første runder i god stil og med fightervilje – og også fik et flag på sin side. Men i 3. runde viste svenskeren sin rutine ved at sætte alle de sparede kræfter ind og endte desværre med sejren.

 

S. Kirsten mødte i sin første kamp i +60 kg en stærk, russisk modstander, der bl.a. har vundet All World Tournament i Ungarn. Kampen blev helt tæt, og kæmperne stod godt til hinanden. Da der efter de maksimale 3 runder skulle findes en vinder, blev det desværre med russeren som sejrskvinde.

Begge de danske sempais er dog fuldt ud klar på revanche næste år.