Foto og tekst: Martin Frederiksen

På en netop afsluttet forretningsrejse til Japan, havde jeg fået mulighed for, at gæstetræne hos Kyokushin-kan International Honbu og Kazumi Dojo International Honbu.

Forud for min rejse, var der gået en del skriverier, og som alle der har været i Japan ved, kan kommunikation været lidt besværligt.

Ved begge Honbu var det dog lykkedes mig, at få kontakt til en person der var rigtigt god til engelsk, og som har hjulpet rigtigt meget.

Min egen baggrund fra Haslev Karate Klub er knock-down, og vores klub der er 35 år gammel har rødder i Kyokushinkai. Det har derfor været naturligt for mig, at prøve at finde dojo’er der lå op af vores eget system.

Min først træning var ved Kyokushin-kan, som ledes af Kancho Hatsuo Royama, 9. dan. Kancho Royama er en af pionererne indenfor Kyokushinkai, og jeg syntes at det kunne være interessant at stifte bekendtskab med den del af Kyokushin.

Jeg vidste, at det desværre ikke ville være Kancho selv der underviste den aften jeg havde planlagt, men jeg var sikker på at det ville blive en god oplevelse. Det viste sig at være Takashihara Sensei der skulle undervise.

 

 

Takashihara Sensei, 4. dan

Starten var lidt sjov, da jeg faktisk var den eneste elev der var der til tiden. Den første halve time var der således kun mig. Derefter stødte der yderligere 3 elever til.
Træningen var delt op i basis og kihon og kata. Basis dækkede alle de vigtige dele i slag og parader og diverse spark. Tempoet var højt, hvilket jeg godt vidste, ville være gennemgående for min træning i Japan. En del af kihon var anderledes end vores egne, men man kunne sagtens følge træningen alligevel.

Makiwara stativ.

Derefter blev alle Pinan kata gennemgået samt Gekisai Sho og Seienchin kata.

Efter træningen tog Sensei en bo og begyndte at træne en kata som de laver. Jeg vidste godt, at Kancho Royama havde (gen)indført traditionelle kobudo kata i systemet. Stor var derfor min glæde, og der blev sendt en venlig tanke til Lars Andersen Sensei, som underviser mig i Kobudo, da jeg med (rimelig) sikkerhed kunne vise Sensei, Tokumine-No-Kun Bo kata.

Den anden træning, havde jeg virkeligt set frem til. Det var lykkedes mig, at få forbindelse til Hajime Kazumi, som op igennem 90’erne var en af de absolut førende kæmpere hos IKO1. Han har 2 gange være i VM finalen, har vundet All Japan 5 gange, og har gennemført 100 mands kumite.
Efter hans tid hos IKO1, var han en i en periode hos netop Royama, for derefter at lave sin egen gren.

Jeg mødte Koji-san, som jeg havde skrevet med og blev instrueret i hvordan tingene ville komme til at foregå. Man kunne godt fornemme, at der var meget stor respekt omkring Kancho, og at det bestemt ikke var hver dag at man fik besøg, og slet ikke fra Danmark. Grunden til dette er, at de endnu ikke har afdelinger i andre lande, og at de selv kun er 5 dojo’er.
Hvis jeg havde troet, at jeg skulle træne i en stor dojo, blev jeg noget overrasket. Deres Honbu var ca. 6 x 10 m og belagt med tatami måtter. Meget enkel men rigtigt dejlig.

Vi startede lige på med forskellige kumite øvelser. Kancho lagde vægt på, at der blev trænet flow (vi brugte kun armene), og samtidig øvede modparten parader og der blev også her lagt vægt på flow og hurtighed.

Fokus var meget på, at kroppen var meget lige på sin modstander, og at man ikke bøjede kroppen for meget forover. To ting som, det skulle vise sig, jeg åbenbart havde svært ved at gøre helt til Kancho’s tilfredshed .

I modsætning til træningen hos Royama, brugte Kancho meget tid på at forklare hver enkelt del, og hvad han ønskede vi skulle fokusere på. Hver gang han stoppede, måtte stakkels Koji-san løbe frem og tilbage og oversætte for mig.

Der var overhovedet ingen tvivl om, at det var en topkæmper der underviste. Når han bevægede sig var han utroligt hurtigt på både arme og ben

 

Kancho Hajime Kazumi

Vi fortsatte med forskellige parade øvelser med partner, der blev krydret med starten fra Naihanchi kata. Rigtig god basis træning, med en meget praktisk tilgang.

Til sidst trænede vi Sanchin kata, de bruger dog ikke den samme spænding i kroppen som jeg kender, så fokus var meget på flow og åndedræt.

Efter træningen brugte vi ca. en time på at snakke (igennem Koji-san) om forskellige aspekter omkring både hans og min karate træning, og Kancho var naturligvis interesseret i at vide, hvorfor jeg netop havde kontaktet ham. Jeg har syntes, at det var spændende at se, hvordan han havde udviklet sig selv og sin karate. Han gik nu langt mere tilbage til rødderne, og trænede rigtigt meget kata.
Kancho var meget nysgerrig, da jeg fortalte lidt om min egen træning, som i øjeblikket meget er præget af min træning med Lars Andersen Sensei fra Isshinryu, samt min glæde ved at træne Kobudo. Jeg syntes i hvert fald, at Kancho’s træning var meget lagt an på praktiske applikationer af teknikkerne.

En lang og spændende aften sluttede af med, at Kancho inviterede mig til at komme og træne igen, næste gang jeg kom til Japan.

Osu
Martin Frederiksen