Lørdag stod i finalernes tegn. Et hævet areal i midten satte rammen for en fantastisk hal. 15.000 tilskuere er næppe set før til noget karate stævne og de råbende franske tilskuere leverede en rigtig god stemning. Og når der var franske kæmpere i finalen gik de helt amok. Det påvirkede kæmperne i en postitiv retning, da de nærmest kunne gå på vandet. Finalerne var også fint besat med franske kæmpere. 

I herre kata skulle Dack og Diaz møde hinanden. Der var fuldstændig stilhed i hallen, mens de to mestre lavede kata. De lavede begge den samme kata og det gjorde det lettere for dommerne. Begge lavede en rigtig god kata og man skal virkelig være garvet kata dommer for at se forskellene. Diaz vandt med alle flag og dermed var verdensmesterskabet genvundet. Der var fortjent bifald til Diaz også fra de franske tilskuere.   

Man kunne godt savne andre udøvere på herre kata siden, da det kan virke lidt forudsigeligt at kigge på. 

Når man f.eks. ser kata konkurrencer fra stilartsmesterskaber i Japan virker det som om der findes flere dygtige udøvere, som kunne give Diaz og Dack kamp til stregen. 

Delt broze til  Kiyuna fra Japan og Valdesi fra Italien. 

I en pause var der en fantastisk opvisning i Okinawansk karate med mange prominente okinawanske senseis. Der var helt stille i hallen, mens karate blev præsenteret i sin oprindelige form. Det var en skærende kontrast til sportskarate og sundt at vise en opvisning af den karakter til et VM. Opvisningen høstede et meget stort bifald. 

Morio Higaonna Sensei

Masakuzu Kinjo Sensei

Nahahiro Shinjo Sensei

 

Cecilie Bjerring skulle i sin bronzekamp møde den amerikanske udøver Sakura Kokumai. Det må have været en fantastisk oplevelse for Cecilie at skulle op på podiet til et stort bifald.

Cecilie skulle lave sin kata først og hun gjorde det rigtig godt. Undervejs ved kiai blev der jublet og klappet. Cecilie lavede sin kata godt, og så vidt jeg kunne se var den fejlfri. Hun modtog flotte klapsalver, da hun var færdig. 

 

Amerikaneren, som havde et meget lavt tyngdepunkt, lavede også en fejlfri kata. Den var bedre end Cecilie`s og hun trak alle flag.

Men super præstation af Cecilie at nå frem til en bronze kamp ved et senior VM. Om hun kan forbedre denne præstation er svær at vide. Den anden bronze kamp viste højt niveau.

Så hvis man skal være gældende på det niveau kræver det rigtig meget træning. Det bliver spændende at følge Cecilie i fremtiden, da hun ved dette VM har vist at hun kan nå meget langt. Om hun kan gøre det igen er svært at forudse. Det handler både om lodtrækning og dagsform på det niveau. 

Tejs, som er landstræner og Cecilie`s træner, var i dagens anledning iklædt habit, hvilket var et krav for at kunne coache til finalerne. 

Finalen blev senere afviklet mellem japaneren Usami og franskmanden, Scordo. 

 

Scordo lagde ud med en shotokan kata. I starten af kataèn lavede hun en lille balance fejl som hele hallen kommenterede. Ikke godt for selvtilliden når en hel hal gør en opmærksom på en fejl. Resten af sin kata lavede hun uden flere fejl. Det var ikke en imponerende kata, bl.a. manglede der 100 % hikiashi i hendes maegeri, noget som man burde forvente var i orden på det niveau. 

Japaneren Usami blev fra starten af hyldet som en verdensmester af publikum og hun udførte en meget sikker kata med flere bifald undervejs. Hun trak alle flag og modtog stående bifald fra publikum. Der var her i kata damefinalen stor forskel på guld og sølv. 

Kataudøvere med et lavt tyngdepunkt har en tydelig fordel og særligt i holdkata er de meget små.  Det må være svært at finde så små dygtige udøvere eller også er der bare en kæmpe skare at vælge ud fra. 

Kumite finalen mellem Busa og Aghayev var ventet af mange. Det var en af de ringeste kampe ved VM og en kæmpe skuffelse for publikum. Der skete så lidt at det var pinligt. Publikum gav også tydeligt udtryk for  deres skuffelse. Eneste forklaring må have været, at kæmperne har kendt hinanden så godt, at de ikke turde åbne sig. Busa forsøgte dog med nogle spark undervejs og var meget tæt på at ramme med et baglæns cirkelspark. 

Kampen endte uafgjort og dommerne valgte alle Busa som vinder. Måske har der ved denne kamp fundet et generationsskifte sted. Busa har en enorm selvtillid og dansede breakdance på arealet inden der var bukket af. 

Aghayev selvfølgelig dybt skuffet, men han viste sig som en værdig nr. 2, da han tog Busa`s hænder og løftede dem i vejret. 

Resten af finalerne var faktisk også lidt kedelige. Der gik meget taktik i dem og som ved mange andre idrætsgrene er de mest seværdige kampe ofte kvart- og semifinaler. Der blev scoret primært med hænderne, men enkelte ippon scoringer med benene så man også. 

 

Frankrig var den helt store medaljesluger hjulpet godt på vej af publikum. Det fik de helt store følelser frem hos kæmperne efter at have kæmpet finaler. Det var sjældent at man oplevede glæde ved en sølvmedalje, da skuffelsen lyste ud af mange, som tabte finalen. 

Busa har ry for at være en rigtig spasmager og han gjorde alt hvad han kunne for at vise, at han var ny verdenmester i den hårde – 75 kg. klasse. Aghayev skyndte sig væk efter medaljeoverrækkelse, da det også må have været hårt at se på Busa, der virkelig foldede sig ud.

Uddrag af resultater. Yderlige kan ses på WKF hjemmeside

 

Damer kumite – 68 kg. 

Guld, Someya – Japan

Sølv, Burucu – Tyrkiet

Bronze, Heba – Egypten

Bronze, Tiffany, Italinen

 

Herre kumite – 75 kg

Guld, Busa – Italien

Sølv, Aghayev – Azerbajdjan

Bronze, Bouabaoub – Algeriet

Bronze, Matsuhisa – Japan

 

Herre kumite – 84 kg

Guld, Grillon – Frankrig

Sølv, Araga – Japan

Bronze, Karamollaoglu – Tyrkiet

Bronze, Mameyev – Azerbajdjan

 

Dame kumite + 68 kg

Guld, Nadege – Frankrig

Sølv, Vitelli – Italien

Bronze, Uekusa – Japan

Bronze, Chatziliadou – Grækkenland

 

Herre kumite + 84 kg. 

Guld, Erkan – Tyrkiet

Sølv, Atamov – Azerbajdjan

Bronze, Khalidov – Kazakstan

Bronze, Maniscalco – Italien