KarateNews tog kort før jul kontakt til Thomas Bjurring, som er ny formand for Dansk Karate Forbund. Læs Thomas Bjurring`s svar på KarateNews sprøgsmål om hvilken kurs han vil anlægge for Dansk Karate Forbund. Thomas svarer også på et spørgsmål fra en af vores læsere. 

Af Jesper Fjeldgaard Andersen – Foto redaktionen

Hvem er du? Hvad er din baggrund?

33årig ung mand fra Aalborg, men stadig den ældste i bestyrelsen. Her mener jeg selvfølgelig, antal år jeg har været aktiv bestyrelsesmedlem i Dansk Karate Forund. Jeg bor til dagligt i Aalborg og arbejder som direktør og ejer i en facility service virksomhed som hovedsageligt servicerer kunder på Jylland og Fyn. Jeg har en bachelor i dansk og medievidenskab samt sidefag i psykologi fra Aalborg Universitet. Af mange er jeg betragtet som en multiiværksætter og har i årenes løb investeret i forskellige former for  virksomheder ligesom jeg holder foredrag på gymnasier, handelsskoler og universiteter som inspirator i forbindelse med iværksætteri og virksomhedsopstart.  Ligeledes er jeg super-netværker og bygger størstedelen af mine forretninger op igennem netop  netværk.

Thomas Bjurring under et af hans foredrag

Karatemæssigt slog jeg mine første håndkantsslag i Esbjerg Karate Klub under sensei Vitus Bilking. Flyttede til Aalborg som 17årig som et led i en planlagt elitekarriere, hvor jeg først trænede under Allan Busk og Flemming Almtorp, hvorefter vi var fem landsholdskæmpere i 2004 som grundlagde Sportskarate.dk. Nu som formand for Sportskarate.dk og har siddet i bestyrelsen i Dansk Karate Forbund siden 2005. 

Der har gennem de seneste mange år været skiftet meget ud i bestyrelsen i Dansk Karate Forbund. Hvad tror du det skyldes?

Jeg tror de fleste mennesker er klar over, at der i udøvelsen af politik sker mange ting dagligt og at man langt fra er enig i alle dispositioner. Sportspolitisk differentierer politikken sig en smule fra alm. politik efter min opfattelse, da størstedelen af de involverede parter selv har en personlig interesse. Her mener jeg som en hobby, dvs. en fritidsbeskæftigelse, hvor man gør det frivilligt og af ren og skær interesse. I den forbindelse er folk villige til at slås for mere end hvad godt er, netop ud fra det faktum, at folk vitterligt føler, at de får taget noget fra sig, som de er i deres fulde ret til at have. Måske en smule egoistisk men ikke desto mindre tror jeg de fleste vil reagere på denne måde. Hvis man sidder i en bestyrelse uden et bagland og en forståelse for medlemmerne, så kan man uanset hvor meget ret man har let komme i klemme. På mange områder er bestyrelsen i Dansk Karate Forbund hæmmet af strukturen i karatekulturen, hvor en chefinstruktør ofte fylder meget og tager beslutninger på vegne af klubberne .  Jeg er faktisk overbevidst om, at jeg aldrig har siddet i bestyrelsen med nogen som ikke ville dansk karate det bedste – men har måske blot haft svært ved at acceptere strukturen, hvorfor man ikke har haft fingeren på pulsen i forhold til, hvad der betyder noget for klubberne. Hvis man glemmer fokus, så kan man let komme i klemme.

Thomas Bjurring her sammen med Sekretariatsmedarbejder, Tejs Damkjær på forbundets kontor i Idrætttens Hus

Hvordan vil du sikre arbejdsro i bestyrelsen?

Jeg er i den lidt specielle position, at jeg personligt først havde ambitioner om at tiltræde som formand om 5-10år. Det var jeg egentlig fast besluttet på at overholde, men blev i løbet af de sidste tre måneder kontaktet af flere organisationer og klubber som ønskede mig som formand nu. Jeg indvilligede i en proces, hvor vi skulle forsøge, at samle en meget bred opbakning i forbundet på kryds af de fronter der måtte være. Og pludselig gik kabalen op, hvilket krævede, at jeg accepterede formandsposten. Det er en proces og et valg som jeg er rigtig glad for at jeg indvilligede i – ud fra den betragtning, at den nuværende bestyrelse vitterligt gerne vil hinanden og ganske enkelt brænder for at komme i gang med alt det spændende arbejde.  Der er en utrolig god stemning i bestyrelsen i øjeblikket og den skal vi bygge videre på. Når det så er sagt, så skal arbejdsroen bygges på mine egen fokusområder. De fleste forbinder mig med elite,  grundet min egen elitekarriere. Men samtlige af mine tidligere bestyrelseskollegaer kan bekræfte, at mine primære fokusområder altid har været bredden. Mine primære opgaver bliver bredden og den traditionelle karate – og netop det forhold, at det er meldt klart ud til bestyrelsen, klubberne og organisationerne, giver mig det fokus der skal til for at bestyrelsen generelt får den ro den skal have. Vi er mange forskellige mennesker som brænder for mange forskellige forhold – og jeg brænder for forbundet og bredden – dvs. de 10.000 medlemmer og ikke kun de 1000 som dyrker konkurrencerne på højt plan.         

Dansk Karate Forbund har målrettet deres aktiviteter mod stævner. Hvad kan forbundet tilbyde de mange traditionelle karateklubber?

Jeg er ikke enig i, at Dansk Karate Forbund har målrettet deres aktiviteter mod stævner. Jeg vil der imod gerne acceptere, at vi har stor succes med vores stævneaktiviteter. En forholdsvis stor procentdel af forbundet deltager i stævner og det skal vi bare være stolte af. Vi har over de sidste tre år investeret mange penge i bredden og jeg har personligt alle år rettet henvendelse til store dele af det traditionelle miljø for hjælp, for ideer, for deltagelse. Uanset om det har været Forbunds Eventet eller blot til snak om ideer, så er der ikke stor virkelyst på dette område. Jeg har af flere omgange givet folk “wild cards” til at gøre hvad de vil, hvis de blot mønstre 30-50 deltagere og det har ganske enkelt ikke været muligt. Bestyrelsen og jeg  er enige om, at vi har brug for at revolutionere vores strategi i forhold til bredden og eliten. Hvis forbundets indsats ikke står mål med tiden og økonomien i forhold til deltagerantal mm., så må vi accepterer, at vi måske ikke skal gå denne vej. I min dialog med klubberne og organisationerne i forbindelse med mit formandskab for traditioneludvalget kan jeg konstatere, at den traditionelle karate lever i bedste velgående – dog ude i klubberne og oftest stilartsorienteret. Hvis det forholder sig sådan, så er det her Dansk Karate Forbund skal være tilstede. Strategien er ikke endegyldig vedtaget endnu, men jeg kan roligt løfte sløret for at det er denne vej vi vil gå i forhold til den traditionelle karate på ønske fra netop klubberne og organisationerne. Hvad angår bredden i al almindelighed, så ligger forbundet inde med nogle kompetencer, som vi  skal forsøge at få ud i klubberne, så klubberne får nemmere ved at drifte i hverdagen og i forbindelse med arrangementer. Meget mere om dette i det nye år. Men ja, denne del skal revolutioneres og vi går i en fuldstændig anden retning end tidligere. Vi har accepteret, at forbundet ikke skal drive traditionelle aktiviteter – det skal dem som er gode til det, og så skal vi hjælpe den vej igennem. Dvs. forbundet kan facillitere, udvikle og bidrage med økonomi til dem som kan og vil det traditionelle.  

Thomas Bjurring overrækker her en gave til Masahiko Tanaka sensei under internationalt Gasshuku i Virum i november måned 2014

Landstrænerposten har altid haft stor bevågenhed blandt de forskellige klubber, som har eliteudøvere. Hvad skal der til for at alle bliver tilfredse?

Du har fuldstændig ret i, at vi historisk set har haft alt for mange problemer med vores elite. Vi er dog i den heldige situation, at vi over de sidste mange år ikke har haft de store kontroverser. Der har været lidt uenighed omkring udtagelsesmodeller mm., men tilbagemeldingen fra størstedelen af de elitebærende klubber, har været en generel tilfredshed. Jeg tror det har været af stor betydning, at landstrænerteamet og eliteudvalget har været meget  lydhøre og parate til, at involvere   klubberne og deres trænere med kæmpere omkring landsholdene og talentcentrene. Det er min opfattelse, at vi har nogle meget kompetente folk omkring vores elite i forbundet og ude i klubberne og sørger vi for at de bliver hørt løbende, så tror jeg vi kan forblive forskånet for de store kontroverser i fremtiden.

Bestyrelsen i Dansk Karate Forbund er sammensat af en del personer, som ikke har en traditionel baggrund i karate. Hvordan vil bestyrelsen sikre, at kontakten til det traditionelle karatemiljø ikke forsvinder?

Bestyrelsen har sikret kontakten til det traditionelle karatemiljø gennem mit formandskab. For mit eget vedkommende, så står døren altid åben og ligeledes tager jeg altid min telefon. Jeg har været i dialog med utrolig mange i miljøet. Jeg har påtaget mig ansvaret over for bestyrelsen og jeg vil i løbet af det næste år bruge størstedelen af min tid på dette område. Men det bliver i anden forfatning end set tidligere. Jeg kan svare meget kontant som jeg gør – da, jeg ganske enkelt er blevet bedt om det, af så godt som størstedelen af de traditionelle klubber jeg har været i dialog med. Fordi vi ændre strategi – betyder det jo ikke, at vi glemmer det traditionelle karatemiljø, tvært imod. Jeg tror man som traditionel karate klub i løbet af det næste år, vil føle at forbundet kommer tættere på.  Men når alt kommer til alt – så skal man selv ønske aktiviteter og forandring – så jeg finder det passende, at invitere alle på en kop kaffe på kontoret i Idrættens Hus, hvis man har gode ideer til forbedring. Når det er sagt og såfremt vi skal holde fast i delingen mellem traditionel og sportskarate, så besiddes posterne i bestyrelsen pt.  ligeligt mellem den ene og den anden interesse og jeg kan forsikre alle om, at uanset interesseområde, så ageres der professionelt  blandt bestyrelsen uanset emne. Vi er efter min opfattelse forpligtet af medlemmerne til at varetage alles interesser og det er bestyrelsen fuld opmærksom på. 

Thomas Bjurring stævnespeaker under JKS EM i september måned 2014 i Gentofte

Spørgsmål fra en læser på Karatenews:

Vil Dansk Karate Forbund fortsat vil være underlagt WKF rigide diktatur mht stævnedeltagelse. Det er ikke ligefremt fremmende for bredden. Og der er ikke mange andre lande der efterlever WKF’s regler.

Dansk Karate Forbund er en demokratisk organisation. Det er forbundets medlemsklubber som bestemmer hvilke organisationer som forbundet skal være medlem af.  Dansk Karate Forbund har altid været medlem af WKF som er medlem af IOC. Emnet har jo været debatteret og fremlagt på generalforsamlingen den 29. maj 2011, hvor kun én af forbundets medlemsklubber var i mod tilhørsforholdet. Det betyder, at vi i henhold til vores vedtægter efter ønske fra medlemsklubberne er underlagt WKFs regler. Om de er rigide, det ønsker jeg ikke at tage til stilling til og om hvor vidt de bliver efterlevet hos vores kollegaer i udlandet må stå for egen regning, da jeg ikke er bekendt med sådanne forhold – tvært imod. Ligeledes er jeg helt uenig i, at vores medlemsskab i WKF er til hindring for bredden. Jeg vil nærmere sige det er omvendt. Hvad angår stævnedeltagelsen, så er det vidst ikke nogen hemmelighed, at mulighederne er langt større hos WKF end hos andre forbund.

Redaktionen ønsker Thomas Bjurring god vind med arbejdet som formand for Dansk Karate Forbund, og vi ser frem til et godt samarbejde.