Shobu Ippon Danmark afholdte den 27. februar træningssamling. Udøvere fra Hørsholm Karate Klub, Gilleleje Karate Klub og Taifu Karate Dojo var mødt op til denne træning, som blev ledet af Jesper Markvardsen sensei og Jesper Fjeldgaard Andersen sensei.
Træningerne, som Shobu Ippon Danmark afholder, består altid af både kata- og kumitetræning. Alle klubber er velkommen til at møde op til Shobu Ippon Danmark træninger og arrangementer. Denne træning var målrettet Danmarksmesterskaberne i UKDK, som blev afholdt ugen efter.
Flere og flere voksne kæmpere møder op til træningssamlingerne, som Shobu Ippon Danmark afholder. Det skaber en god dynamik, og venskaber knyttes på tværs af klubberne.
Shobu Ippon Danmark har til formål at skabe udvikling og fællesskab på tværs af klubber for udøvere, der ønsker at stille op til konkurrencer. Det har vist sig at bære frugt, da klubberne opnår bedre og bedre resultater ved stævner. Ved seneste Danmarksmesterskaber i karate i UKDK opnåede klubberne, som er tilknyttet Shobu Ippon Danmark, rigtig gode resultater.
Næste træning i Shobu Ippon Danmark er lørdag den 21. maj. Se program her.
I jun er der endvidere planlagt et orienteringsløb for hold med efterfølgende middag.
Shobu Ippon Danmark arrangerer Shobu Ippon Tournament den 1. oktober 2016 i Lundtoftehallen. Stævnet, som blev afholdt første gang i 2015, har formået at opnå international status. Flere lande har allerede tilkendegivet, at de sender kæmpere til Danmark. Arrangørerne forventer at stævnet bliver større end sidste år. Læs mere om stævnet her.
Foto: Peter Leschly
Tekst: Jesper Fjeldgaard Andersen
Seneste kommentarer