Kim Brix Andersen fra Budo Sportskarate Holstebro er præsident for den nye danske underafdeling af WUKF “Danish Karate Confederation”.
Kim Brix Andersen har i mange år haft sin gang i WKF karate og Dansk Karate Forbund. Det bliver spændende at følge det nye forbund, og ikke mindst hvilke danske klubber den nye danske underafdeling af WUKF skal repræsentere.
Hovedafdelingen af WUKF i Danmark tegnes af UKDK, som har et meget velfungerende landshold. Derudover afholder UKDK DM og Kodomo Cup hvert år.
I WUKF kan der i hvert land være flere underorganisationer af WUKF, som kan stille med egne hold til EM og VM. Det er denne mulighed Kim Brix Andersen har benyttet sig af istedet for at melde sig ind i UKDK.
Kim Brix Andersen er nu således repræsenteret i både WKF, WUKF og WIKF. I WIKF er Kim Brix Andersen landerepræsentant for WIKF DK (Wado International Karate Do Federation), som afholder EM og VM i Wado Ryu regi. Flere andre danske karateklubber er tilknyttet WIKF DK.
Det nye WUKF forbund kan således selv bestemme, hvorledes udtagelsen til EM og VM skal forløbe. Det er nærliggende at tro, at der ikke som i Dansk Karate Forbund, vil være de samme udtagelseskriterier for de kæmpere der skal til EM og VM. Det kan bl.a. betyde, at forældre til unge sportskarateudøvere i Danish Karate Confederation ikke skal betale for, at deres børn skal deltage i diverse udtagelsesstævner i udlandet for at blive udtaget til EM og VM
Det var tidligere ikke muligt for klubber under Dansk Karate Forbund at etablere sig i “desident” forbund. Denne regel er ophævet nu, hvorfor man må forvente, at flere klubber under Dansk Karate Forbund nu vil forsøge sig i andre forbund, hvor der er adgang til internationale titler som EM og VM.
Seneste kommentarer