Nikolaj F. Skarbye, 27 år, arbejder som salgsteamleder for Mynewsdesk Danmark.
Forord
Nikolaj F. Skarbye er trods sin unge alder et kendt ansigt i kampsportsmiljøet i Danmark. Han har i en årrække givet seminarer i Kyosho (trykpunkter) i en del kampsportsklubber landet over. Senest har han udgivet en bog om emnet, som har modtaget flotte anmeldelser af bl.a. Patrick McCarthy.
Af Jesper Fjeldgaard Andersen – Foto: udlånt af Nikolaj F. Skarbye
Hvor lang tid har du trænet og hvad har du trænet?
Jeg startede med Jiu Jutsu i 1995, for i 1996 at tage skiftet til Shotokan. Da jeg trænede i Holbæk Budo Center, var det naturligt for mig både at prøve og træne de andre stilarter der var tilstede, som Hapkido, Aikido og Kickboxing. Jeg trænede også Jinenkan Ninjutsu i en kortere periode. I 2004 begyndte jeg at træne Kyusho i Esbjerg og har gjort det lige siden. Jeg stoppede med Shotokan, da jeg flyttede til København, hvor jeg begyndte at træne WingTsun, Ed Parkers American Kenpo og Koryu Uchinadi Kenpo Jutsu.
Hvornår blev du sortbælte og under hvem?
Jeg fik mit første sortbælte i marts 2005, det var i Shotokan, SKIF, hvor gradueringspanelet bestod af Bruno, Jan Spatzek og Ole Nielsen, der var en tilstede jeg ikke kan huske. Måske Per Uchida, Jaques Dupont eller Jean Sørensen?
Hvem har du trænet under, hvem er din instruktør?
Jeg er lidt en ”Ronin”, forstået på den måde at jeg ikke har en fast klub jeg træner i. Først fornyligt er jeg blevet tilknyttet Koryukan København, under Jim Sindt – men det er meget begrænset hvor mange lektioner jeg har taget under ham. Umiddelbart er Karsten Dam, det tætteste der kommer på min Instruktør, men i og med han er bosiddende og har klub i Esbjerg, siger det sig selv at vi ikke har kunne træne sammen hver dag. Jeg forsøger altid at udvikle og få ideer ved at deltage i seminarer og har til dags dato trænet med bl.a. Patrick McCarthy, Vince Morris, Ed Melough, Steve Steward, Evan Pantazi, Mark Kline, Jim Corn, Richard Hug Planas, Vladimir Vasiliev m.fl.
Har du egne elever – har du klub?
Nej og nej – jeg har en del studiegrupper, med folk der jævnligt deltager i mine træninger. Men ikke nogen jeg kan definere som elever.
Interessen for Kyusho, hvornår startede den?
Efter jeg blev ”lokket” med til mit første seminar i Esbjerg af en kammerat. Jeg afslog de første mange gange, da jeg var glad og tilfreds med det jeg allerede trænede og jeg syntes der var langt til Esbjerg – men jeg gav det en chance tilbage i 2004 og har aldrig fortrudt det siden. Den smerte man oplever ved at blive angrebet på et anatomisk sårbart område, det lyder underligt, men det var fantastisk. Det åbnede en hel ny verden.
Hvad var årsagen til, at du valgte Kyusho?
Friheden til at man ikke er bundet af en stilart – men nogle bestemte principper og målområder. Det gør også mit eget bevægelsesmønster mere frit og jeg kan udtrykke mig selv i min måde at bevæge mig på og gøre det mere personligt og en integreret del af mig selv.
Hvem har inspireret dig indenfor Kyusho?
De første mange år var mange af de store navne inden for Kyusho mine største inspirationskilder, Pantazi, Corn, Kline men især Gary Rooks. Men de senere år og især til min bog er det back to basic, via litteratur og de ”gamle” mestre, Mikonosuke Kawaishi, Fujita Seiko og nok især Seiyu Oyata.
Hvordan adskiller Kyusho sig i forhold til anden kampsport?
Det vigtigste at understrege er at Kyusho ikke er en stilart. Kyusho direkte oversat betyder ”Vitalt punkt”. Dvs. Det er kendskab til kroppens anatomi, hvor på kroppen er det at den tager mest skade ved at blive udsat for et angreb, hvad enten det er en ledlås, stød, slag, spark eller tryk.
Findes der gradueringer i Kyusho?
I Kyusho Danmark arbejder vi med 1-6 levels, hvor man lærer om kroppens anatomi, de vitale punkter og man lærer at finde dem i sit eget system. Herefter kommer “mestergraderne”, som svarer til dan-grader i traditionelle budo stilarter.
Kan man gå til Kyusho fast eller er det kun på seminarer man kan træne det?
Nej, det er et supplement til ens stilart og kan principielt ikke være en stilart i sig selv. Umiddelbart tror jeg heller ikke det ville være sjovt at træne 2-3 gange om ugen da det virkeligt kan give nogle ømme kroppen, så man har brug for hbile ind imellem træningerne. Pt. Har vi det hver mandag i Esbjerg karateklub, og så findes der studiegrupper i Århus, Aalborg, Odense, Næstved og København.
Er du gradueret i Kyusho – hivlken grad?
Ja jeg er gradueret “Okuden” som svarer til 3. dan. Udover dette har jeg en Shodan fra Jim Corn, som underviser i Kyusho Jutsu, en test jeg tog sidste år . Og så har jeg en shodan fra Toni Kauhanen, i hans Kyusho Aiki Jutsu system.
(highlights ligger her: https://www.youtube.com/watch?v=S9LS5iqA4lU).
Du benytter en rød gi – hvad er årsagen til at du har en rød gi på?
Den røde gi, som efterhånden er blevet mit varemærke, begyndte jeg at benytte for ikke at sende et specielt signal når jeg var ude at undervise. Hvid Gi er typisk Karate, sort Gi repræsenterer ofte Kenpo, bukser og t-shirt er typisk en Kung-Fu stilart. Så derfor besluttede jeg at lave min egen farve-kombination der var unik, ligesom det jeg underviste.
Du har skrevet en bog, hvad betyder det for dig?
Jamen det er en måde hvorpå at jeg har arbejdet med mange af de elementer og tanker gennem de seneste 10 år indenfor Kyusho, som jeg har vendt igen og igen og gjort nogle tanker omkring og prøvet af verificere eller afkræfte. Det er en enorm process, som har udviklet min samlede forståelse. Det har været en meget interessant tid.
Hvordan er bogen blevet modtaget?
Da det kun er forudbestillinger, er der kun få udvalgte der har læst og givet kommentarer på der, heriblandt Patrick McCarthy, Iain Abernethy, Evan Pantazi, Jesse Enkamp m.fl. de alle anbefaler folk der er interesserede i Kyusho og kampkunst historie generelt at læse den. Jeg er meget glad og også beæret over de kommentarer jeg har fået indtil nu.
Hvordan kan man købe den?
Indtil slut oktober, kører kampagnen via Indiegogo.com, som forudbestilling. Herefter kan du bestille den ved at kontakte mig på skarbye@hotmail.com eller via min hjemmeside www.kensei-ryu.com
Du giver seminarer i bl.a. karateklubber. Hvad kan du tilføje karate?
Jeg tror at årsagen til mange er glade for mine seminarer i hvad enten det er deres karateklub, taekwondo klub eller aikido, er at jeg bringer det tilbage med fokus på praktisk anvendelighed og de små detaljer. Det er forholdsvist højt niveau, så de højere grader føler at de input udefra, som typisk udvikler deres karate.
Hvad mener du om traditionel karatetræning?
Det kommer an på hvordan man definerer traditionel karatetræning. Karatetræning som der typisk trænes i dag, er jo ikke på samme måde som det blev trænet i 1920’erne. Det er svært at snakkes traditionel, klassisk eller moderne karate. For der opstod så mange varianter. Det hele afhænger af den enkelte instruktør – jeg mener man skal passe på ikke at strømligne for meget, derved kan man miste værdifulde udviklingsmuligheder.
Hvad mener du om sportskaratetræning?
Sportskaratetræning er en god måde at opildne konkurrence elementet, træne reflekser og timing. Personligt træner jeg ikke sportskarate, da det fremelsker nogle reaktionsmønstre som jeg ikke ønsker at have. Jeg syntes det er en skam den måde f.eks. kata bliver fremført i sportskarate, hvor fokus er på form og ikke funktion. Selve udførelsen ændres og den oprindelige funktion går endegyldigt tabt. Hvem er vi til at lave om på 200 år gammel+ kultur arv? Jeg tænker der er en grund til den har overlevet i flere hundrede år…
Indgår der våben i Kyusho?
Det kan der gøre, men ikke som udgangspunkt.
Teknikkerne i Kyusho har givet anledning til stor debat i forskellige kampsportsmiljøer. En del påstår, at teknikkerne ikke virker på alle – hvad er din erfaring med det?
Det er faktisk en af de emner jeg tager op i min bog, det dækker omkring 5 sider. Den korteste måde at komme ind på dette er f.eks. hvis vi tænker boksning, så er der nogle der er kendt for at tage utallige mængder af tæsk, og så er der dem med glas-kæbe. Mennesket er ikke ens, vi er alle forskellige og derfor er der forskellige effekt på forskellige folk. Det jeg altid siger til seminarer er at når jeg demonstrere en teknik til et seminar, gør jeg det så ”let” eller ”blødt” som muligt, for ikke at skade folk – men hvis det var ”for real” så ville jeg jo køre 110% på og så er der ingen tvivl.
Kan man få en person til at miste bevidstheden ved et let tryk eller let slag i Kyusho?
Nej. Det er endnu en myte, der desværre også har fået meget opmærksomhed især pga. Youtube. Man kan få folk til at miste balancen og blive ukampdygtige (omtumlet). Men du kan ikke få dem til at miste bevidstheden, medmindre de i forvejen allerede er syge. (f.eks. hjerteproblemer, for lavt blodtryk, leverproblemer etc.). Jeg skriver også i min bog omkring dette og det jeg kalder for ”complient uke syndrome”.
Seneste kommentarer