imgres

Efter 40 år med Budo, bliver man ikke overrasket over, at en elev der dumper til en shodan graduering, bliver frustreret, sur og forlader klubben. Skuffet over sin egen indsats – selvom det ofte bliver kaldt noget andet.

Men, når den selv samme elev, der ikke helt var klar til det sorte bælte, så åbner en ny klub tæt på den gamle klub og tilbyder undervisning i den disciplin eleven dumpede i – så kan man stadig efter 40 år tabe kæben af forbavselse.

Ikke fordi man ikke ved det sker, for det gør det og ikke så sjældent. Men fordi man skuffes over den mangel på respekt for instruktører, der har gjort deres bedste og kun har dumpet eleven, netop for at hjælpe eleven til den rette forståelse og til at blive dygtigere.

Men især skuffes man over, at nogen uden den rette viden og erfaring vil tilbyde uvidende forældre og deres børn undervisning i japansk kampsport i den tro, at man har den erfaring der skal til.

Det er ikke ny viden jeg deler ud her, men jeg føler mig inspireret – efter en nyligt episode af den art – til atter at sætte fokus på, hvad man som kommende elev i japansk kampsport eller man som forældre til et barn der brændende ønsker sig at træne rigtig karate eller anden japansk kampsport, skal vide for at vælge den rette klub og den rette instruktør.

Selvfølgelig kan man ikke forlange at man hver gang gør det rigtige valg, men man kan gøre sig umage.

Ikke mange i dag har den styrke der skal til, til at gå hele vejen til det sorte bælte. Tidligere blev man bare ved og gjorde sit bedste. I dag er der så mange tilbud, at man bare starter på noget andet eller et andet sted, hvis det første ikke gik. Det samme gælder for dem der vil være instruktører. Det kan ikke gå hurtigt nok at blive “mester”. Og ja, der er klubber hvor et sort bælte tildeles i flæng, for at holde på eleverne – hvilket ikke er tilfredsstillende, for hverken eleverne, instruktørene eller tilliden.

Budo (krigerens vej) er ikke fodbold eller badminton, selvom der på et avanceret niveau kan være visse sammenfald. Budo træningen kan føre frem til dødelige teknikker og ikke uvæsentligt, så er undervisningen i japansk kampkunst lige så meget en træning i respekt til sig selv og andre, ydmyghed over for livets udfordringer og en test i uselviskhed og vedholdende søgen.

Man starter en rejse ud af livets forunderlige vej til bedre viden om sig selv.

Derfor er det ikke ligegyldigt hvor man lægger sin tillid og sine penge.

Inden man melder sig selv eller sine børn ind i en klub hvor man måske kun kender instruktørerne fra en plakat, er det helt ok at stille spørgsmål til klubbens historie og instruktørernes erfaring. Søg information på Internettet om klubben og personerne og søg svar hos venner og bekendte.

Jeg vil faktisk anbefale at man checker flere klubber ud og at man flere gange kikker på undervisningen, så man kan få et indtryk af den måde der undervises på og hvordan elevernes og instruktørernes indbyrdes forhold er, inden man beslutter sig for et sted at træne. Man siger, at man kan se en klubs kvaliteter, ved at se på dens elever. Det er aldrig nok, at en klub har et godt rygte, eller har mange  med sorte bælter. Man skal tage aktiv stilling.

Man skal kunne forestille sig, at her i denne klub kan jeg få et hjem og nogle gode venner og nogle instruktører jeg kan rette mig blindt efter eller overlade mine børn til. Der skal være en kemi der passer begge veje.

En forkert klub og instruktør, kan ikke bare betyde penge ud af vinduet og en masse spild af tid, men også give en uoprettelig skade og mistillid til andre mennesker. Derfor er det rette valg så vigtigt.

Budo og japansk kampkunst er fantastisk og sammen med de rette personer for én, kan det blive en oplevelse for hele livet og en del af livet.

Livet er for kort til de forkerte valg.

Ganbarimashou

Carsten Wang Jørgensen, bestyrelsesmedlem

Shotogakusha Danmark