VM Melaka søndag, top 5 til Kevin Korte, top 8 til Katrine

 

 

 

Sidste dag i turneringen er i gang. 

Timm  Neve er første dansker i kamp og han er godt tændt. Han møder en franksmand og Timm får sat en masse stød ind og vinder kampen 5-0. I sin anden kamp møder han en kæmper fra Tyskland, som fik 2 scoringer sat ind mod Timm og vandt kampen 2-0. Timm ude af turneringen efter en fin indsats.

Næste kæmper er Kevin Korte. Han møder i første kamp en kæmper fra Tapai. Kevin har et rigtig godt overblik og bevæger sig godt. Han er ikke helt så god med sine hænder, men det er han til gengæld med sine ben. Hans kampstil er meget præget af spark med forreste ben. Og Kevin sætter et meget flot baglæns cirkelspark og får 3 point. Meget sjældent at danskere scorer 3 point til slutrunder. Kevin får også et point for et par stød og vinder kampen 5-1.

Næste kamp er mod en kæmper fra Korea, som han vinder 1-0 over. Også i denne kamp var Kevin meget farlig med sine ben og ramte flere gange dog uden at være helt i balance. 

3. kamp møder Kevin en kæmper fra Slovenien. Kampen er lige, men så hiver Kevin endnu et perfekt baglæns cirkelspark op og får 3 point. Stillingen holder og Kevin vinder 3-0

4. kamp er om at komme i finalen og her skal Kevin møde en kæmper fra Egypten. Kæmperen fra Egypten er påpasselig over for Kevins spark og vinder kampen 2-1.

Kevin skal dernæst kæmpe om bronze mod en kæmper fra USA. Amerikaneren er lidt bedre og vinder kampen 2-1. Men meget flot top 5 til Kevin som sætter flere 3 pointscoringer ved et VM. 

 

 

Katrine Pedersen møder i sin første kamp en kæmper fra Slovenien. Katrine er en af de højeste piger i puljen og burde have fordel i rækkevidde. Katrine styrer kampen fint og vinder kampen 2-0. 

Katrine vinder sin anden kamp 1-0 over en kæmper fra Italien. Undervejs i kampen får Katrine 3 point af hoveddommeren som kort efter bliver annuleret da ingen flagdommere har set scoringen. Katrine var lidt passiv i starten af kampen med kom op i rette gear midt i kampen. 

Mario Rosenvold vinder sin første kamp. I anden kamp møder han en kæmper fra tyrkiet. Mario kæmper en kamp, men tyrkeren får et point for stød og vinder kampen 1-0. God indsats af Mario, som kæmper offensivt. 

Katrine er således vores sidste medaljehåb og hvis hun kæmper optimalt er det bestemt en mulighed.

Katrine møder i 3. kamp en mindre kæmper fra Ungarn. Katrine virker mere tændt end tidligere og dominerer arealet. Alligevel får kæmperen fra Ungarn sat 2 scoringer ind mod Katrine. Tiden går ud og Katrine taber 0-2. Katrine burde have vundet denne kamp og have kæmpet mere offensivt når hun har fordel af længere rækkevidde. Katrine slutter i top 8 og stort tillykke med det. 

Mario ryger i opsamling, hvor han møder en fra Japan. Japaneren får scoret et par gange og vinder kampen 2-0. Mario ude af turneringen efter en fin offensiv indsats. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *