_DSC0556

”Mor, hvis du skal det her næste år, så vil jeg gerne med”. Denne sætning fik jeg at høre i hvert fald 3 gange under min 9-årige søns og mit fælles ophold på Balle Musik- og idrætsefterskole ved Vejle. Siden jeg for små 2 år siden startede til karate –  på det tidspunkt  mest for at have fællesskabet med min søn, nu fordi jeg bare ViL lære det der karate – har jeg hørt om JKS ´ Sommerlejr. Mine træningskammerater har fortalt om træningsmængde, fællesskab, begejstring hos udøvere i alle aldre og én stor familie. Ingen af os blev skuffede.

IMG_4846 _DSC0763 _DSC0746

Johan og jeg tog fra Sjælland onsdag formiddag og landede 3 timer senere på efterskolen. Der var ankomst og uddeling af værelser fra 13 – 14.30. Ved ankomsten var alt forberedt og klart – man fristes næsten til at sige med militær præcision;-).

De næste dage bød på 12 træninger – intense og seriøse. Træningerne var fordelt imellem 4 senseis: Sensei Jan Spatzek fra Struer Karate Klub og Chefinstruktør for JKS Danmark, Sensei Jesper Markvardsen fra Hørsholm Karate Klub, Sensei Kenn Rasmussen fra Struer Karate Klub og sidst men ikke mindst Sensei Shinji Nagaki. Ikke at forklejne de andre instruktører, men det er stort, at JKS – Danmark i samarbejde med Hørsholm Karate Klub hidkalder en sådan kapacitet. Selv havde jeg haft fornøjelsen af Nagaki-Sensei i 10 dage før sommerlejren, hvor han var ”gæste-sensei” i Hørsholm Karate Klub. Nagaki- Sensei er i skrivende stund tilbage i JKS Hombu Dojo i Tokyo, hvor han er fuldtidsansat instruktør. Han kommer  tilbage til Skotland i en kort periode for at afslutte sit næsten 2-årige ophold i Skotland.  Nagaki- Sensei blev 1. gang JKA -verdensmester i 1993 og 11 år senere i 2004 WKF- verdensmester i kumite. Han er flere gange JKS -verdensmester i kata og kumite og har de sidste2 årtier vundet masser af nationale titler.

_DSC0742 _DSC0730 _DSC0594

Det er helt tydeligt, at alle senseis har deres kæpheste og det er et kæmpe privilegium at få input fra flere forskellige instruktører – et af lejrens helt store plusser.

Kl 15.30 onsdag blev det alvor.

Kenn-Senseis overordnede emne var kumite og underemnet afstand. Helt utroligt hvor svært ”afstand” er, og hvor essentielt det er! Det der for den garvede karate-ka er åbenlyst, er det ikke altid for den urutinerede og Kenn- Sensei strøgede om sig med guldkorn ved bla. at fortælle, at man for en sikkerheds skyld træder et skridt tilbage, inden man bukker for sin partner efter kumite (rimelig træls måde at slå sit hoved på i en karatetime) og at det er en god idé at måle afstand forskelligt inden kumite (Gohon-, Sanbon- og ippon) alt efter om modstanderen er høj eller lav. Jeg er personligt helt vild med den slags små fif.

Kenn-Sensei havde vi også glæde af fredag morgen 7.15 (Nagaki-Senseis morgentræning fra dagen før sad stadig i bentøjet) og lad mig bare sige det sådan her: Kenn Sensei virker rimelig morgenfrisk! Min krop var forholdsvis gennemarbejdet inden morgenmaden 8.15.

_DSC0464 _DSC0457 _DSC0455 _DSC0443

Sidste træning med Kenn-Sensei var fredag eftermiddag og ”kumite/afstand fortsatte: Vi skal tæt nok på for at kunne ramme modstanderen, men også kunne regulere afstanden, hvis vi feks. efter et slag vil sparke. Et af Ken Senseis budskaber var også – i forlængelse af Jan-Senseis lektion – prøv noget andet! Prøv noget mere!

Jan- Sensei var på onsdag aften, fredag formiddag og lørdag morgen. Noget af det jeg bed mest mærke i under Jan Senseis lektioner var hans ønske om, at vi skal ”lege” med karate, og jeg føler, at jeg i Jan-Senseis timer fik udvidet min karatehorisont. Som nybegynder er det jo nemmest og mest hensigtsmæssigt at starte ud med at lære os, at efter (eller helst før;-)) et givet slag/spark følger en given blokering. Jan-Sensei tegnede billedet af en ”gadekamp”: hvordan står vi der, hvordan slår vi og hvordan blokerer vi. Tror ofte kvinder vælger det, vi kan finde ud af, hvor mænd er bedre til at udfordre og prøve ting af. Jeg tog i hvert fald med mig, at jeg under Jiyu-kumite skal forsøge at gøre noget andet end jeg plejer – er ret sikker på at jeg udvikler mig hurtigere af det, selv om det er grænseoverskridende. Et andet vigtigt budskab i i Jan-Senseis timer var ”Slap Af!”. ”Man kan ikke være eksplosiv, hvis man ikke slapper af”. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg vil helt klart have fokus på det. Parvis lavede vi øvelser med skiftevis 4-8 slag/blokeringer og alle blev vi udfordret, da gedan-barai/uchi-uke fra Heian Sandan pludselig skulle anvendes i praksis i hovedhøjde!!! Neurologisk udfordring at løfte sine arme 30 centimeter – ret vildt at mærke.

_DSC0420 _DSC0419 _DSC0406

Jan-Sensei fortsatte sin træning fredag med at udfordre ud i rum/retning. Forskellige kombinationer af stillinger og teknikker efter hinanden krævede virkelig koncentration, og selv gyaku-zuki blev kompliceret under forskellige forflytninger og i alle retninger.

Lørdag morgen 7.15 kom den så endelig! Bedst som man havde forberedt sig på den sædvanlige halve time i vridemaskinen kom Åndedrætskataen! Det var fantastisk og må jeg foreslå, at den bliver lagt på JKS´hjemmeside, mest fordi jeg ikke kan den 100% endnu, men også fordi jeg fornemmer, at den ikke er en del af min Senseis program for sæsonen. Det var en skøn start på lørdagen, hvor morgentræningen også bød på kryds- og bollestafet – havde heldigvis allieret mig med blandt andre Oscar-Sempai, som sørgede for solidt forspring, så der kunne laves ”3-på-stribe” uden den helt store panik. Taberholdet fik ”stroppetur”, det er klart.

Jesper-Sensei var på torsdag formiddag og lørdag formiddag..

Her var det kihon og kata, der var fokus på. Som optakt til Junro Shodan – for mit vedkommende en helt ny kata – blev vi haglet igennem teknisk med masser af fokus på stillinger: zenkutsu-dachi, kokutsu-dachi, kiba-dachi og neko-ashi-dachi. Imponerende hvor didaktisk og systematisk en kata kan gennemgåes – for den hurtige kunne denne kata ”sidde i skabet” på en lektion, desværre tilhører jeg ikke selv den kategori, men jeg var ihverfald super rustet til selvtræning.

Lørdag formiddag startede vi efter opvarmningen med én af Jesper- Senseis kæpheste: øvelser til forbedring af grundform! Der var sved på panden efter adskillige core-øvelser (alverdens ”planke”-variationer) og efter at have terpet mae-geri , mawashi-geri, yoko-geri kekomi og ushiro-geri løb sveden decideret af os inden kata! Heian Shodan, Heian Nidan, Heian Sandan, Heian Jundan, Heian Godan og selvfølgelig repetition af Junro Shodan. Vi noterede os, hjulpet på vej af Jesper-Sensei, de 3 elementer i Junro Shodan: gyaku-zuki, enhåndsteknikker og træk/skub. Derefter fik vi lov til at vise en kata efter eget ønske med få på gulvet, godt at øve sig i at være ”på” og en god forberedelse til de udøvere, der skulle gradueres senere på dagen. Denne formiddag var også her manérerne i dojoen eller mangel på samme blev påtalt. Der var gået for meget ”danskhed” i den og vores danske senseis var ikke særlig imponerede og vores japanske sensei var da slet ikke. Hælene samlede og hænderne langs siden, seiza eller skrædderstilling (ikke siddende med strakte ben!), når vi lytter på Senseis forklaringer, højt og klart ”Oss”, når vi har hørt og forstået, hvad der er blevet sagt – det er i vores adfærd, vi viser vores Sensei respekt. Oss!! Elsker at få lidt japansk kultur indover karaten, så det ikke bare er fysisk men også mentalt man udvikles. Tror på at jeg bliver bedre til karate, hvis jeg forstår kulturen omkring den.

Nagaki-Sensei var på torsdag morgen, torsdag eftermiddag, lørdag eftermiddag og søndag formiddag. Nagaki-Sensei stod for ugens hårdeste morgentræning. Vi løb i det der føltes som en evighed – okay….. 10-12 minutter – og dernæst lavede vi masser af styrkeøvelser. Træningen blev afsluttet med fri afslappet kamp sortbælter imod børn og farvede bælter. Det er altid sjovt og sortbælterne giver meget til én, også i de situationer.

Om eftermiddagen trænede vi kihon og det var virkelig bare en fornøjelse at betragte Nagaki-Sensei i udførelsen af det hele. Nagaki-Sensei var var selv ret bekymret for, om vi forstod ham, men det gik nu fint. Sværest var det vist for svenskerne, men de kan også have problemer med det danske, så det var vist et fedt;-). Der blev gjort meget ud af at træne yoko-geri keage, som Nagaki-Sensei fortalte, er en teknik som kun findes i Shotokan – karate. I slutningen af timen lavede vi Junro Shodan, og dem der kunne Junro Nidan. Deltagerne, mig selv inklusiv, var høje og meget imponerede efter Nagaki- Senseis lektioner – ikke fordi der var nye ting på tapetet men man fornemmer at denne mand er ”the real deal”, og hans karate er intet mindre end smuk!

Lørdag eftermiddag var jeg desværre ikke selv tilstede, men jeg har ladet mig fortælle, at der blev trænet kihon ippon kumite til 3. Kyu- pensum og Tekki Shodan til den helt store guldmedalje.

Lørdag eftermiddag var det gradueringstid for farvede bælter og Dan-grader. Oplevede desværre ikke gradueringen, men jeg kunne senere høre, at det for langt de fleste gik rigtig godt. Specielt de udøvere,  der skulle Dan-gradueres, havde i løbet af ugen virket en smule pressede, så det var en forløsning uden lige, at alle på nær én bestod. Jeg blev da selv både glad og stolt over, at vi i min klub fik en ny 1. Dan – Senpai Peter L- og en ny 3. Dan – Senpai Brian F.- uden at have anden andel i det end have set dem blive haglet igennem til træning det sidste år.

Lørdag aften var der fest og løssluppen stemning. Børnene og de unge mennesker havde grupperet sig forskellige steder på skolen som de andre dage og aftener, det virkede som om de havde det herligt sammen. Min egen søn havde en fest!! Ikke bare lørdag aften men alle 5 dage.

Søndag formiddag havde vi alle fælles træning med Nagaki-sensei. Det var godt at få sig bevæget og få repeteret – hvor meget der hang fast fra den time…..hmmm….. vi var alle trætte og nogen også meget tørstige;-).

Frokost og farvel-tid.

Tak til Sensei Jan Spatzek og JKS Danmark for en helt igennem lærerig, velorganiseret, hyggelig og sjov sommerlejr. Tak til alle for hyggeligt og sjovt samvær – skønt at vide at jeg ikke nødvendigvis har en skrue løs, men simpelthen bare er blevet smittet med karatefeberen som alle I andre. Også tak til vores ”madmor” for at servere ”rigtig mad ”- de gjorde sig umage på Balle Idræts- og Musikefterskole.

I´ll be back!

Malene 6.Kyu Hørsholm Karateklub