Optagelse i Shihankai

 

 

 

 

 

 

 

Tekst og foto: Kenneth Bo Jørgensen

Det er en glæde for Mujin-kai at vores chefinstruktør Claus Grønskov ved nytårstræningen på Honbu Dojo blev indstillet til Shihankai. Indstillingen kom efter et begivenhedsrigt år. I slutningen af 2010 overtog Claus posten som chefinstruktør efter Steen Andersen.

Målrettet katatræning i Kedelhallen

Claus startede samtidig sit træningsforløb mod Yondan (4. Dan) gradueringen, med træning udover klubtræningen, dels på Honbu Dojo under Pall sensei 6. dan JKA og dels ved undervisning i Hokuto-kai ved Flemming Petersen 5. Dan JKA. Særligt vigtigt var det at få tillært sig de sidste af de 26 JKA Shotokan kata, samt i bunkai til disse. Det var vigtigt for Claus at få alle kata lært, da det var det man skulle førhen, i dag er det ikke et krav at skulle kunne alle kata til 4. Dan, men kigger man tilbage på sin egen Sensei Marino Gudjonsson 6. Dan var tingene i orden dengang, og så gør vi også sådan i dag.
Gradueringen foregik i Norge under Osaka sensei 8.Dan JKA ved Stords årlige Gasskuku, ved samme lejlighed underviste Ohta sensei 7. Dan JKA og Geir Larsen chefinstruktør for JKA Norge 6. Dan JKA (Geir Larsen bestod efterfølgende 7. Dan på JKA Honbu Dojo i Japan). Den endelige godkendelse stod Bura sensei 7. Dan for.

Fra deltagelsen af den velbesøgte JKA træningslejr i Norge

Shihankai er et teknisk råd, som består af højt graduerede JKA Instruktører i Danmark. Mujin-kai har hermed sikret sig indflydelse på JKA Danmarks fremtid hvilket vi er yderst tilfredse med.
Så timerne på Instruktørtræningen om onsdagen, dommergerningen ved Shotokan Cup samt konsulentbistand med JKA’s hjemmeside har givet et positivt indtryk.

Claus omgivet af Else Marie Birn og Robert Kattrup begge fra Ålsgårde. Foto Niels Ryhdahl Jensen

 

Den endelige optagelse blev annonceret ved Kata seminaret på ”hjemmebanen” i Kedelhallen, ved værtskabet til kata seminaret med Top-3 Instruktørene i JKA Danmark, Bura sensei, Marino- og Pall Gudjonsson sensei. Alle de øvrige Shihankai medlemmer havde godkendt optagelsen.
Mujin-kai ønsker tillykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *