Tanker om Okinawa Karate og Kobudo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Mads Nørby/Lars F. Andersen

Tekst: Lars F. Andersen

Så er godt og vel en uges træning ovre på Okinawa. Det har været en fantastisk uge med mange indtryk. Jeg vil her skrive lidt om mine tanker om Okinawa og Okinawa Karate. Husk at det er bare mine tanker, alle der kommer til Okinawa får helt deres egne oplevelser.

 

Kommunikation – sprog og internet….. Det er meget få okinawanere der kan engelske. Jeg kender kun en der svarer på e-mail. Så sende breve i stedet.

 

Opbrud….Der er totalt opbrud i mange stilartsorganisationer både på Okinawa og i Japan. Jeg havde lange snakke med Uechi Sensei, som fortalte at man i mange okinawanske internationale organisationer var gået over til en meget flad struktur. Da mange folk ikke ville underkaste sig regionale og nationale chefer længere. Mange dojoledere rundt omkring i verden er simpelthen blevet for erfarne og selvstyrende, så hvis de enkelte stilarter skal kunne forblive nogenlunde intakte, så vil en fladere struktur være nødvendig. I praktisk forstod jeg det som om at dojoer med instruktører fra 4. – 5. dan selv kunne kontakte honbu om alt hvad de regionale og nationale chefer før havde gjort. Dette vil jo kunne afstedkomme store ændringer.

Japansk karate vs. okinawansk karate…..en ting er i hvert fald helt sikkert og det er at de okinawanske stilarter er meget forarvede over indførslen af de 8 japanske shiteigata, hvilket har givet intern konflikt på Okinawa, hvor det stærke Okinawa Karatedo Rengokai har en meget stærk position helt op til den okinawanske delstats guvernør. Modsætningen er Japan Karate Federation(JKF/WKF),s okinawansk afdeling som stadig er langt den største organisation.Problemet er lidt at Rengokai nok mest skal ses som en kulturel organisation, der tager sig af to arrangementer om året hvor en lang række japanere og vesterlændinge kommer til Okinawa og træner, samt et større arrangement med masser af workshops, seminarer og demonstrationer hvert andet år

JKF derimod tager sig af den daglige drift af stævner, instruktøruddannelse osv. og JKF på Okinawa kræver ikke Shitegata til stævnerne.

En folkevandring fra Japan mod Okinawa….der har i de sidste år i følge så og sige alle de ledere vi talte med, været en sand strøm af japanske Shotokan og Goju-kai udøvere, som ønsker at skifte deres stilart til okinawansk karate. Det har været en kæmpe udfordring for de okinawanske senseis, da de ofte har meget meget små klubber og har svært ved at forstå den japanske model med mange elever. For os virkede det lidt som om at okinawanerne var meget beærede over den respekt okinawansk karate have fået pga. den omfattende bunkai træning, et individuelt syn på hver enkelt udøver, samt det alt overskyggende “karate for hele livet” og ikke kun nogle få år, hvor man er ung og smidig. Men at kunne udbredde disse værdier kan nok blive noget af et problem. For selvom okinawanske senseis er utroligt venlige og menneskelige, så vader man ikke bare ind i dojo og begynder at træne – næh nej. Vores gruppe er kommet på Okinawa i 15 år og der er “døre” der først er åbnet denne her gang. Så hvis okinawansk karate skal profileres så skal okinawanerne op af stolen.

Kultur…okinawansk karate er dybt forankret i den gamle okinawanske kultur, som fra mit synspunkt er meget kinesisk når man først kommer ind i hjemmene. Man er som sådan ikke religiøs, men tror på forfædres ånder. Dette er en af grundene til at den ældste søn i hver familie har en meget høj position og arver så og sige alt. Man arver sin fars karatestilart, selv om man måske ikke er speciel god, ja faktisk selvom man er ret dårlig. Dette betyder at mange af de dygtige instruktører bliver hos sønnen de første 9. år og herefter bryder væk. Så er sørgeperioden ovre også man kan skabe sin egen substilart. Dette er sket indenfor næsten alle stilartene og gør det meget svært at finde ud af hvad der er hvad. Men finder man den rigtigt dojo og er bliver optaget, ja så er man i karatehimlen:-)

Kobudostilarterne….på Okinawa findes der en lang række Kobudo(våben) stilarter. Disse kan generelt deles op i 3 grupper:

 

Tamayose Sensei 9. dan Hanshi – de 3 streger på bæltet angiver hanshi-graden.

 

Ryukyu gruppen under Shinken Taira Sensei, er nok den største og helt klart den gruppering, der har haft størst inflydelse på lang række karate stilarter, som i dag har kobudo i deres pensum. Ryukyu Kobudo føres dog videre som ren kobudo stilart af henholdsvis Akemine familien(Ryukyu Kobudo), Tamayose familien(Tesshinkan) og Nakamoto familien(Bunbukan) på Okinawa. På det japanske fastland er Ryukyu gruppen stærkt repræsenteret af Inoue familien(Ryukyu Kobujutsu).

 

Yogi Sensei underviser i Okinawa Budokan

Matayoshi gruppen under Matayoshi familien, som er hårdt ramt efter at Shimpo Matayoshi Sensei døde. Den nye arvtager Yasushi Matayoshi Sensei er handikappet og kan derfor ikke undervise. Hans højre hånd Gakiya Sensei er netop blevet ramt af et slagtilfælde og har trukket sig tilbage. Yogi Sensei, som vi trænede med i Okinawa Budokan vil ikke overtage stilarten, så man har faktisk gjort Neill Stolsmark fra USA til teknisk chef.

Yamani-ryu gruppen er ret svær at indkredse, da den hovedsaglig findes omkring Kishaba Juku Karate, som ikke er en særlig fremtrædende gruppe på Okinawa.

Endvidere findes der en del andre fx. Bugeikan, Shorinkan, Kyans Tokumeni no kon osv.

En sjov lille historie! det ypperste indenfor madlavning på Okinawa for mange ældre okinawanere er hvad de kalder spam. Spam er dansk jakabov fra Tulip. Danmark støttede efter 2. verdenskrig okinawanerne ved at sende mad. Det var her jakabov som blev sendt afsted. Dette har gjort at Danmark har en høj status indenfor den finere madlavning.

 

Spam på hovedgaden Kokusai Dori i Naha

 

 Lidt praktiske oplysninger….

1. Husk masser af kontanter, da man kun kan hæve i hævemaskinerne på posthusene. Man kan dog bruge visakort i Shureido.

2. Tag lidt amerikanske dollars med, hvis I skulle komme ind på en amerikansk base. Selvom man kan bruge visakort der, så bruges der drikkepenge på baserne.

3. Husk at få det helt store vabelplastersæt med. De okinwanske dojoer er ikke altid lige belagt med det bedste gulv.

4. Drik masser af vand. Okinawa er jungle varm og vi danskere går hurtig ned på vandbalancen. Specielt hvis træningerne er 3-4 timer lange.

5. Det kan være en god ide at lave lidt kotekitae/ude tanren(underarmshærdning) inden man tager afsted. Okinawanerne elsker at hamre underarmene sammen, i sær hvis det gør ondt på en vesterlænding:-)

6. Husk at have et business kort med alle oplysninger på.

7. Gaver! klubmærker fra jeres klubber, billeder af medlemmerne, caps og t-shirt kan være ideer.

8. Overnatning osv. kontakt evt.

 

9. Muligheden for at møde andre karatekaer og karateinteresserede:

 

10. Info om karatearrangementer osv.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *