Hvad laver man på en helt almindelig søndag i februar.

En gang karate ka, altid karate ka, var der nogen der engang sagde, og det er nok så sandt som det er sagt.

Søndag d. 1 februar 2015 samledes de grå. Det var en dag mange havde set frem til med længsel, glæde og en lille smule ”frygt”. Endelig var der nogle fra den gamle garde der tog initiativet til at, få samlet flokken. Frank Sensei (Frank Starck Sabroe) og Jesper Sensei (Jesper F.Andersen) mændene bag initiativet, fik ikke blot ideén men fik også sat den i værk.

1395454_1561452244125184_5628760764164239150_n

Efter at have delt dette på bla. Facebook, gik det godt nok stærkt. Der kom mange like’s, mange delinger og rigtigt mange tilkendegivelser om at, dette lige var hvad vi havde ventet så længe på skulle ske. Første samling og træning søndag den 1. februar i lundtoftehallen, hold nu fest hvor kan Januar føles lang og ond når man nu glæder sig så meget. Vi var nogle stykker der ankom til hallen i god tid, og have således lejlighed til at tale om og filosofere over hvor lang tid det egentlig var siden vi sidst havde haft gi på, og for nogles vedkommende var det mere end 20 år siden.

De "Grå" har allerede fået deres eget logo tegnet af Jørn Nielsen

De “Grå” har allerede fået deres eget logo tegnet af Jørn Nielsen

 

Frank sensei og Jørn Nielsen

Frank sensei og Jørn Nielsen

Jeg var spændt på at, se hvor mange og hvem der ville komme, og svært overrasket blev jeg, da jeg kunne tælle de første 26 + dem der ikke skulle deltage i selve træningen men alligevel var mødt op for at mødes med alle de andre grå.

Det er fantastisk at møde en ildsjæl hvis flamme brænder så klart, og man er så meget mere heldig hvis man møder disse sjæle igen senere i livet.

Træningen der var for alle stilarter indenfor karate startede med en introduktion om ideén og formålet bag de grå, hvorefter vi alle blev introduceret for hinanden enkeltvis. Der var en del der i sin tid var startet helt tibage i Sport Healting Club i Gothersgade, andre fra Akademiet i Vermlandsgade på Amager, nogle fra Frederiksværk, andre fra Frederiksværk, og enkelte fra andre stilarter end Shotokan – så at sige et stort fremmøde.

10947342_1561451960791879_8846555431248896507_n

Frank Sensei startede træningen med opvarmning som vi jo altid gør, dog med den lille undtagelse at, vi ikke sprang rundt som kakarlakker men blev indført i yogaens verden. De 5 tibetanere er øvelser med fokus på vejrtrækning og kropsbevidsthed, let som en plet tænkte jeg, og klogere blev jeg.

Det er ikke helt så let som det ser ud, det er faktisk hårdt og svedigt at lave disse øvelser korrekt og så oven i købet 21 gange i træk pr. øvelse, men svært tilfredsstillende.

Så var der kihon på programmet. Zenkutsu-dachi, kiba-dachi og kokutsu-dachi, benenes position og bevægelse fra udgangspunkt, samt vigtigheden af vægtfordelingen mellem disse 3 stillinger. Kata er og bliver min favorit, men ingen kata uden kihon, man bygger jo heller ikke et hus fra oven vel !!!

10922659_1561451870791888_7900273131692926084_n

Heian kataerne, shodan, nidan og sandan blev gennemgået, og igen må jeg lige poientere at, de lavere kataer eller begynder kataerne ikke er at kimse af, mange tror fejlagtigt at det de højere kataer der gir status at udføre, men dette er en forkert opfattelse, da det er så meget sværere at udføre en simpel kata korrekt, og igen er det kihon der er vejen mod de sværere kataér.

10612561_1561451997458542_5247839689034672790_n

Selvforsvar tips og trick. Jesper Sensei der underviser i selvforsvar rundt om i klubber landet over og hos politiet stod for denne del af træningen. Det burde være obligatorisk i alle klubber indenfor kampsport at få viden om hvordan man forholder og forsvarer sig ude i livet hvis en situation skulle opstå. Forsvar og undvigelse mod slag og spark, frigørelses teknik ved fastholdelse, fantastisk det burde alle lære.

10009787_1561452147458527_4534132450730753221_n

Hvis nogen fejlagtigt går rundt og tror at, de grå er en samling ældre affældige mennesker, så tager de grueligt fejl. Aldrig har jeg oplevet så meget energi samlet på et sted, en samling atomer klar til at detonere, så meget vilje og glæde ved træning og samvær med nye og gamle bekendtskaber og træning på tværs af stilarter.

Jeg kan på det varmeste opfordre alle der har lyst og tid, til at møde op og deltage.

Tak til alle jer der deltog på første trænings dag, i gjorde min dag så meget bedre end den allerede var, lykkelig er vel det nærmeste man kan beskrive det som.

Marianne Knudsen

JA MATA

Næste træning for de grå bliver søndag den 1. marts kl. 1200 i Lundtoftehallen – du kan følge de grå på facebook under Lyngby Karateklub.