Højbælte-graduering og Seminar i Holstebro Kenpo Studio

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst: Lisa Maria Hedegaard Kristiansen/ Foto: Kenpodanmark

Så har der igen været højbælte-graduering i Holstebro Kenpo Studio. Denne gang var 6 elever til test fredag d. 11. maj.

Som altid blev gradueringen overværet af Senior Professor Edward Downey, 8. Dan fra Irland, cheftræner i Holstebro Kenpo Studio Claus Knudsig Pedersen, 5. Dan. Derudover var flg. Sortbælter også på panelet, da eleverne skulle testes: Kurt Noesgaard, 3. Dan, Leif Nordahn, 2. dan, Kenneth Lauritzen, 2. Dan og Jan Hvidbjerg Nielsen, 1. Dan.

Som altid var eleverne velforberedt og denne gang var der grund til at være særligt godt forberedt for 2 af Holstebro-klubbens elever, som skulle op til sort bælte – altså 1. Dan.

Gradueringen er bygget op således, at man starter med former (også kendt som kata’er), dernæst teknikker og til sidst kamp. I Kenpo ”får” man ikke bælter, når man er oppe i brun- / sort-bælter – man ”tager” bæltet. Man beviser, at man er klar til at bære den grad, man kæmper for til gradueringen.

Formerne blev gennemført i fin stil. Da teknik-linien blev linet op, følte man den nervøsitet, der var blandt gradueringens deltagere og som helt naturligt følger med, når man skal præstere noget ekstraordinært.

Da først teknik-linien var kommet i gang og den værste nervøsitet var rystet væk, så man den gejst og præcision som blev lagt i udførelsen af teknikkerne. Ingen tvivl om, at den ekstra fællestræning, som er foregået forud for gradueringen har båret frugt.

Eftersom vi når længere op i teknikkerne, bliver folk sat ud, fordi de er færdige med deres pensum. Først er John Hansen, som er oppe til 3. Brun færdig, dernæst Ali Sharif, Thomas H. Olesen og Mark Øvang Junior Knudsen som er til 2. brun, så til sidst er der kun os to deltagere, som skal til 1. Dan.

Her er det så, at man virkelig skal være i form og kunne yde på trods af, at man allerede har været i gang i over en time. 2 deltagere som på skift laver forsvar / angreb til de sidste 40 teknikker, herunder også våben og 2-mandsteknikker.
Trods en god form, føles det alligevel som om, at man er ved at ”dø”. Man er presset til det yderste og det, at man kun er 2 mand på gulvet i den sidste del af teknik-linien øger også presset på at lave teknikkerne præcist og holde gejsten oppe.

Til sidst skal der så kæmpes. Også her yder alle deres bedste. Der kæmpes igen med stor gejst og det er tydeligt, at man er kommet for at tage den grad, som man er stillet op til.
Der kæmpes ca 2-3 kampe per mand og når man skal tage sort bælte, skal der også kæmpes 2 mod 1.
Her kommer man på den sidste, allerhårdeste prøve, hvor man konstant skal holde øje med, hvor begge modstandere er, angribe, forsvare og holde på afstand. Der er ingen tvivl om, at da vi var færdige med gradueringen, havde vi givet alt, hvad vi havde. Dette er jo også er meningen, at man netop viser, at man har viljen til at yde alt hvad man har, og så lige en smule mere.

Alle deltagere i gradueringen bestod og har opnået følgende nye grad:

John Hansen, Fredericia Kenpo Klub, 3. Brun (Det første brune bælte i Kenpo)
Ali Sharif, Holstebro Kenpo Studio, 2. Brun.
Thomas H. Olesen, Holstebro Kenpo Studio, 2. Brun.
Mark Øvang Junior Knudsen, Fredericia Kenpo Klub, 2. Brun.
Poul Aagaard, Holstebro Kenpo Studio, 1. Dan (Og dermed den ældste der nogensinde har taget en 1. Dan i Kenpodanmark).
Lisa Maria Hedegaard Kristiansen, Holstebro Kenpo Studio, 1. Dan (Og dermed den første kvindelige sortbælte / 1. Dan i Kenpodanmark).

Lisa Maria Hedegaard Kristiansen, Holstebro Kenpo Studio, 1. Dan (Og dermed den første kvindelige sortbælte / 1. Dan i Kenpodanmark).

 

 

Poul Aagaard, Holstebro Kenpo Studio, 1. Dan (Og dermed den ældste der nogensinde har taget en 1. Dan i Kenpodanmark). 

 

 

 

Lørdag d. 12. maj
Seminar med Senior Professor Edward Downey.

Som altid bliver en graduering fulgt op af et dagsseminar, hvor man arbejder med udpluk af systemet og går lidt i dybden med nogle ting, som man ikke altid når i den daglige træning.
Denne gang var der ca. xxx deltagere fra forskellige steder i landet.
Det er altid en oplevelse at deltage i et seminar med Edward Downey. Man får ofte ”aha-oplevelser” og helt sikkert bevis for, at teknikkerne virker…. :-D

Denne gang arbejdede vi meget med vinkler og afstande og hvordan de har betydning for, hvordan teknikkerne virker.
Er man fx for langt væk til at lave én bestemt teknik, jamen så hopper man over i en anden – det er det gode ved denne type selvforsvar – der er en ideal-fase, som man træner og så forbereder man sig på ”what if”-situationer – af vores Senior Professor også kaldet ”oh shit-situationer” 

Søndag d. 13. maj – Børneseminar med Senior Professor Edward Downey.

 

 

 

Siden sidst har Holstebro Kenpo Studio fået etableret et godt børnehold og derfor blev der også arrangeret et børneseminar. Dette var åbent for alle, som enten trænede i gi eller dobok.
Således havde vi ca 20 deltagere, både JiuJitsu, Kenpo og nybegyndere til seminaret, som varede ca 2 timer.
Det var 2 timer med fuldt knald på. Gode aktiviteter (fx slagøvelser mod fitness-bolde etc.) til at få pulsen lidt op, holde børnene aktiverede og motiverede. Herind imellem lidt bevægelsesøvelser, hvor man kobler former, teknikker og bevægelsesmønstre sammen.
Først isolation af armbevægelser, så øvelser to og to, dernæst isolation af benbevægelser og igen øvelser to og to og til sidst sammenkobling af arme- og benbevægelser og vupti, så har børnene lært både lidt teknik og form uden overhovedet at vide det.
Seminaret blev afsluttet med en zombie-leg, hvor man skal bruge sin høresans til at fornemme, hvor ”modstanderne” er. Typisk vil ”modstanderne” bevæge sig hurtigere end zombierne, som jo har lukkede øjne og dermed vil hastigheden afsløre, hvor de befinder sig. Som zombie bevæger man sig i et bestemt mønster, med lukkede øjne, og skal få fat i de andre børn og gøre dem til zombier også. Først når alle er zombier er legen slut.

Alt i alt har det været en begivenhedsrig, spændende og – som altid – lærerig weekend i selskab med vores altid engagerede instruktør Edward Downey.

Se mere info på vores hjemmeside: www.Kenpodanmark.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *