Fantastisk kumite seminar med Verdensmester og Europamester

Skrevet af Jesper F. Andersen/redaktionen 

Foto af Jesper F. Andersen/redaktionen

Foto i slideshow af John Mortensen/Taifu fotograf

 

 

 

 

 

Verdenseliten på besøg i  Taifu

Spyros Margaritopoulos og Dimitris Margaritopoulos  fra Grækkenland har vundet utallige medaljer ved EM og VM gennem tiden. Det var derfor med stor forventning, at vi så frem til søndag den 11. september, hvor hele dagen var afsat til kumite undervisning ledet af kæmpere som tilhører verdenseliten. Spyros er endvidere landstræner på det græske landshold og været med på deres guldhold til EM. 

Seminaret var kommet i hus efter et samarbejde mellem KarateNews, Nippon Sport og Taifu. 

Fotos i slideshow optaget af fotograf John Mortensen

Træning for alle

Træningen var opdelt i tre forskellige træningspas så alle, uanset niveau, kunne blive undervist af de græske mestre. Første træningspas var for let øvede kæmpere. Der blev undervist i enkle kumiteteknikker med fokus på afsæt, benarbejde, gyaku-zuki og mawashi-geri. Andet træningspas var for kæmpere, som havde lidt mere stævneerfaring. Her blev der undervist i samme tema som i første træningspas, dog krydret med lidt flere teknikker.

Sidste træningspas var for kæmpere som kæmper på eliteniveau. Har var der helt fyldt i Taifu dojoen og der blev trænet hårdt i over 2 timer. Igen var temaet benarbejde og bevægelse krydret med afstandstræning, aktivt forsvar, samt lange og korte angreb.  

Det var en stor glæde, at så mange voksne havde fundet vej til Taifu. Der var deltagere fra Ulfborg, Nykøbing, Hørsholm, Kofukan, Ishøj, Taifu Classic og Taifu Shiai. Alle virkede meget tilfredse med seminaret. 

Spyros og Dimitris er nogle rigtig inspirerende instruktører, som forstår at lære godt fra sig til alle. De har begge baggrund i karatestilarten Wado Ryu, og de har en sund traditionel indgang til mange af deres teknikker og taktikker. 

Rå kumite

Overskriften “fantastisk kumite seminar” skal læses bogstaveligt. Spyros og Dimitris leverede rå kumite træning og alle som var tilstede oplevede en traditionel træning, som ligeså godt kunne have fundet sted på en honbu dojo indenfor f.eks. Wado Ryu eller Shotokan.

Kumite 2011

Kritikkere af  “sportskarate” burde have oplevet denne her kumite træning. Alle der kan huske de principper, som f.eks. Nakayama sensei indenfor shotokan karate byggede sin kumite træning op med, ville kunne se mange ligheder i dagens træning. Dog i dag med den forskel at Spyros og Dimitris i deres forståelse og fortolkning havde fortsat udviklingen, der hvor Nakayama sensei slap. 

Det gav sig udtryk i alle aspekter af kumite ligefra teknik, taktik og indstilling til at træne og kæmpe. Forespurgt hvad deres favoritteknik var, oplyste begge at det var “speed”. Denne “speed” kom tydeligt frem i form af nærmest “wing tsun” kædeslag, idet aflevering af stød skulle komme så hurtigt som muligt samtidig med et eksplosivt langt angreb. Personligt er det noget af det mest gennemtænkte kumite træning jeg nogen sinde har oplevet. 

Der blev også tid til for udvalgte at få lov til at kæmpe mod Spyros og Dimitris. Her blev det hurtigt tydeligt for de unge kæmpere, at der var lang vej til toppen af verdenseliten. Dog kæmpede de unge tappert, men de blev også alle klar over, at kumite på senior niveau er noget særligt. 

Special coaching

Efter seminaret blev det tid til lidt ekstra træning med taifu kampholdet, som har 5 kæmpere som i næste måned skal til VM u/21 i Malaysia.

Spyros og Dimitris gav efterfølgende udtryk for at de havde haft en god dag sammen med en masse entuiastiske kæmpere. De fremhævede særligt det høje niveau Taifu landsholdspigerne har. De fortalte at kadet- og juniorpigerne i Grækkenland ikke har samme niveau. De lagde heller ikke skjul på, at der blandt deltagerne var et usædvanlig talent (et meget ungt talent), som de ikke tidligere havde oplevet magen til. 

Taifu håber at kunne gentage succesen, og jeg kan kun opfordre alle, som er interesseret i rå kumite træning, til at melde sig til næste seminar med Spyros og Dimitris.  

 Karatenews

 

 

 

Se video af de græske kæmpere her

http://www.youtube.com/watch?v=Gd4qP4X5jdQ&feature=related

 

http://www.youtube.com/watch?v=4Se9HDEcPrI&feature=related

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *