New international Ashihara Karate organisation afholdt i samarbejde med Dansk Ashihara organisation en deres årlige sommer lejr på Bosei efterskole. Denne gang med deltagelse af Kancho Hidenori Ashihara lederen af Ashihara karate.

Der var 185 deltagere på lejren fra lande som Japan, Rusland, Rumænien, Serbien, Grækenland, Sverige og naturligvis Danmark.

Kancho underviste i mange lektioner på lejren hvor han gik meget op i udførelsen af teknikker og bevægemåder når der udføres Sabaki ( kamp kontrol ).

Lejren startede med en velkomst træning af Kancho, herefter blev DM/EM i Kata afholdt hvor alle lejrens deltagere var med.

Kancho gav meget udtryk for, at han var meget glad for at være i Danmark og se så mange Ashihara folk samlet. Med et godt japansk-engelsk udtryk ” ME VERY HAPPY ”

I løbet af lejren evaluerede Kancho de Karate ka der havde tilmeldt sig til graduering på lejren, for til sidst at mønstre disse ved en egentlig graduering.

Her bør nævnes at DAO fik en ny 3 dan Sensei Allan, en ny 2 dan Sempai Christina samt en masse nye 1 dan. Kancho åbnede ligeledes ved en underskrivelse af kontrakt en ny Branch i Viborg, nemlig Viborg Kamp sport, som officiel Ashihara Branch.

De mange fremmødte var meget glade for kancho´s venlige væsen og da han indvilligede i at lave en autograf time blev køen meget lang, hvor unge som gamle ønskede autografer på alt fra billeder til Giér.

Kancho lovede at han ville komme tilbage i 2013.

Der skal slutteligt lyde en stor tak til alle der var involveret i planlægning og gennemførelse af lejren.

Ligeledes en stor tak til alle der havde skaffet sponsor gaver her under særligt Frank Fyrst fra Nippon sport, som fyldte godt op på præmie bordet.