Årets Shuri Ryu Sommerlejr på Bosei 2016

 

 

 

 

 

 

 

Igen i år drog karate folk fra nær og fjern til Bosei for at deltage i den årlige sommerlejr for Shuri Ryu klubberne i Danmark. Nogle for igen i år at opleve den gode stemning samt kompetente træning fra nogle af de bedste instruktører vor stilart har at byde på. Andre måske med lidt flere sommerfugle i maven end sædvanligt da sommerlejren jo også byder på den ene af årets nationalgradueringer som måske var ekstra spændende i år da der var flere Dan gradueringer på spil. Faktisk har der ikke været så mange op til dan grader før til en national graduering med 4 mand til 1. Dan og 4 til 3. Dan.

 

13265910_1179227822120902_1592328626039644925_n

Gradueringen startede allerede fredag aften med den teoretiske prøve, som i sig selv var lidt af en udfordring. Lørdag morgen startede den praktisk del så med det fysiske pensum som både inkluderer løb, mave-, ryg- og armstrækkere samt meget mere inden den tekniske del startede.

Derefter gik det løs med ippon kumite, Kihon Kumite, Taezus, Kata med bunkai og kobudo, før vi afsluttede med dommergerning.

En meget koncentreret omgang hvor der ikke blev sparet på noget før vi blev sendt ud så Kyoshi Vitus Bilking, Shihan Niels Larsen og Shihan Arne Nielsen kunne votere og vurdere vores indsats.

Mens alt dette stod på blev de, som ikke var til graduering, undervist af andre instruktører og der var som altid et varieret program med såvel kumite, kata kobudo og meget mere inden der var en velfortjent frokost på programmet.

Eftermiddagens træning var ligeledes både spændende og varieret. Blandt andet underviste Sensei Jakob Søderberg og Sensei Lars Kjeldsen i Bunkai der virker, og eftermiddagens kobudo bød på såvel Bo, Tonfa og Kama.

Efter middagen og instruktørmødet var det så tid til at får løftet sløret for hvem der havde bestået årets første nationalgraduering, og det havde været en god graduering. For første gang i flere år bestod alle udøvere til deres respektive bæltegrader så vi i stilarten nu er 8 nye dangrader.

De nye Dangrader i stilarten er:

 

8 nye sortebælter    1

1. Dan:
Claus Mosbjerg Kjær
Casper Tøttrup
Rune Mikkelsen
Jonas Holm
3. Dan:
Dennis Lerche
Boris Jensen
Patrick Secq
Henrik Vandrup

Så skulle en god gammel tradition håndhæves. I Okinawan Shuri Ryu er det sådan, at når man består til en dan grad skal man opleve sine første symbolske nederlag ikke ud fra en jantelovstænkning, men ud fra den tanke at nederlag reflekterer man og lærer af.

Disse nederlag består i at de der bestod en dangrad blev stillet op og så skulle alle de andre deltagere på lejren efter tur give dem et stød i maven.

Så var der kun tilbage at opleve Sensei Lars Kjeldsens dejlige fysiske afvarmining før vi bukkede af og kunne glæde os over endnu en super sommerlejr var til ende. Måske den bedste i sommerlejrenes historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *