4 spørgsmål til Allan Busk, træner i Sportskarate.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst: Preben Nielsen

Ved senior EM i WKF karate 2014 i Tampera vandt Casper Lidegaard fra Sportskarate.dk sølv i kumite -60 kg. Det var en stor triumf for Allan Busk, som er Casper Lidegaards træner. Sidste gang Danmark vandt en medalje i senior kumite var i 2004, hvor Thomas Bjuring vandt bronze. Træneren dengang var også Allan Busk.   

Allan Busk 2

Allan Busk 1

 

Redaktionen tog kontakt til Allan Busk og stillede ham følgende 4 spørgsmål:

 

1.  Allan, stort tillykke med endnu et flot senior resultat til Sportskarate. Du har selv vundet medaljer i seniorrækkerne. Hvem har ellers vundet medaljer fra Sportskarate ved seniormesterskaber?

Tommy Busk vandt bronze i ved EM i 1996. Jeg vandt sølv ved EM i 1997 og bronze ved VM i 1998. Thomas vandt bronze ved VM i 2004 og nu Caspers sølv ved EM i 2014. Jeg synes jeg har andel i alle 5 WKF senior medaljer

 

2. Casper Lidegaard er en fantastisk kæmper. Hvad forventer du af Casper i fremtiden?

Jeg forventer helt sikkert flere WKF medaljer ved EM og VM fra Caspers side, idet han kun er 25 år. Desuden arbejder jeg i Sportskarate.dk med en elitetrup på 30 kæmpere, så der kommer flere senior resultater på sigt.

 

3. Hvor meget træner elitekæmperne i Sportskarate?

 Alle vores elitekæmpere træner dagligt WKF kumite. Casper har 7-10 præningspas om ugen.

 

4. Allan du er den mest succesfulde senior kumiteudøver og træner gennem tiden i Danmark. Hvorfor er du ikke landstræner?

Jeg er ikke pt. interesseret i at være landstræner, idet vilkårerne ikke stemmer overens med mine forventninger til virket. Jeg har et godt samarbejde med det nuværende trænerteam og var med som coach ved EM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *